• Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.
Vin og mad / 09-12-2021 11:44:18

Vin til Risalamande


Af Thor Gottschalk Rasmussen

Er du i tvivl om, hvad du skal drikke til Risalamanden juleaften? Find din favorit i denne uges blogindlæg, hvor vi ser nærmere på et udvalg af lækre dessertvine, der matcher den danske mandeldessert med kirsebærsauce. 

Vintage Portvin

Juleaften er en af de dage på året, der kalder på det bedste af det bedste. Derfor tyr mange til Vintage Port, når Risalamanden kommer på bordet. Det er en rigtig god idé, for lige netop denne portvinstype matcher risdesserten fortrinligt.

Portvin kan overordnet set inddeles i to grundtyper - Ruby og Tawny. Vintage Port hører til førstnævnte gruppe, hvor man lagrer vinen på store egetræsfade, så den bevarer sin friske bærfrugt og smukke rubinrøde-farve. Tawny-typerne, deriblandt Colheita, lagres i stedet på små egetræsfade og udvikler således aromaer af nødder og karamel, hvilket ikke matcher Risalamanden lige så godt. 

"Mindeværdig og formidabel" - sådan lyder anmeldelsen af Delaforce Vintage Port fra 1987. Sådan skulle juleaften også gerne blive, når du sætter portvinen på bordet til Risalamanden. Med 34 år i kælderen har den udviklet en fortrinlig kompleksitet med lag på lag af modne frugtnuancer, der passer som fod i hose til kirsebærsaucen. Et luksuriøst valg til juleaften! 

Delaforce Vintage Port 1987

delaforce_corte_1987_x-1

 

LBV Portvin

Hvis du er ude efter noget i samme stil, men til en lidt lavere pris, så prøv Delaforces' Late Bottled Vintage. Denne portvinstype er også fremstillet i Ruby-stilen, men lagres længere tid på egetræsfade. Den forlængede tid i kælderen gør LBV portvin hurtigere drikkemoden end Vintage Port - det var sjovt nok også derfor LBV blev opfundet for cirka 50 år siden, hvor man ønskede et produkt med samme smagsprofil som Vintage Port, men til en lavere pris.

Delaforce 2017 har modnet 4 år inden frigivelse og den har mange af de samme friske, røde, sødmefulde bær i smagen, der gør sig så godt til kirsebærsaucen. Anmelderrost i denne årgang 2017 med op til 94 points - "Den burde man sgu købe læssevis af. Mums!" lyder anbefalingen fra vinanmelderen Houlberg. Et stensikkert valg til en fantastisk pris! 

Delforce LBV 2017

delaforce_lbv2017_300-1

 

Recioto - Amarone i dessertudgave

Italien kan også sagtens være med, når det kommer til luksuriøse og velsmagende dessertvine. Faktisk var Recioto noget af de fineste vin som Valpolicella-producenterne kunne frembringe i begyndelsen af 1900-tallet. Den klassiske italienske dessertvin er fremstillet nøjagtigt som en Amarone, hvor druerne lægges til tørre i knap et halvt år inden vinificeringen. Forskellen er, at gæringen stoppes inden alt sukkeret er omdannet til alkohol. Resultatet er en fyldig og koncentreret dessertvin spækket med hindbær, sorte kirsebær, blomme i Madeira og lækre undertoner af rosin, tobak og marcipan. 

Buglioni er kendt som huset bag Danmarks bedste Amarone-køb, så du kan med fordel starte med den til hovedretten og slutte måltidet af med deres fremragende Recioto!  

Buglioni Recioto Il Narcisista 2016 - 50 Cl 

recioto_2016_buglioni_il_narcisista (1)

 

Slåengin - det moderne valg!

Hvis du vil prøve noget helt anderledes end de kendte dessertvine, så er slåengin måske noget for dig. Slåengin fremstilles ved at udbløde modne slåenbær og sukker i Gin. På denne måde får man en ginlikør på 27 % alkohol, der kombinerer de klassiske gin-aromaer som enebær, citrus og kardemomme med røde frugter og  marcipansødme. Et genialt match, der supplerer både kirsebærrene og mandlerne i Risalamanden. 

Bathtub Sloe Gin er generøse i deres produktion. De anvender næsten et halvt pund slåenbær til at producere en halv liter af deres slåengin. Det er ikke så mærkeligt at den hev en guldmedalje hjem ved San Francisco World Spirits. Et moderne valg til en traditionelle dessert! 

Bathtub Sloe Gin

 

bathtub_sloe_gin

Mangler du inspiration til julevinene, så læs mere på vores øvrige blogindlæg: 

Årets julevine: Fra kraftfuld Amarone til frugttung Riesling