• Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.
Vin og mad / 05-12-2025 09:24:39

Guide: julevine i 3 forskellige prisklasser


Af Thor Gottschalk Rasmussen

Julen en hjerternes fest, men også en helt særlig højtid for alle os mad- og vinentusiaster, der får lejlighed til at kræse lidt ekstra om vores nærmeste. Er du også gået i gang med at spekulere over, hvilken vin du skal servere - eller have med - til juleaften? Så læs med årets store jule-blogindlæg, hvor vi gør noget helt nyt i år!

Julevine i 3 forskellige prisklasser

Traditionen tro, så får du en række helt konkrete vine at forholde dig til i stedet for de meget brede område-anbefalinger med eksempelvis rødvin fra Rhône eller Ribera del Duero. Jeg har fået lov til at sætte mine julevinsanbefalinger på tilbud helt indtil juleaften, så du har mulighed for at få din yndlingsvin til vores absolut skarpeste storkøbspris. 

De fleste har en meget god idé om, hvad de vil betale for deres julevin og derfor inddeler jeg mine vinanbefalinger i 3 kategorier 'Budget', 'Value for money' og 'luksus'. Jeg fokuserer på de tre mest populære vinlande, når det kommer til julevine: Spanien, Frankrig og Italien. 

Budget: under 60 kr.:
Julen er en dyr tid og hvis du vil have fremragende vin til spotpris, så er det her du skal købe. Jeg har trawlet vores sortiment igennem og fundet vores de tre vine, hvor jeg mener, du får mest for pengene. Og selvom de er billige, så er der altså topanmeldt af adskillige vinkritikere.

Value for money: mellem 75 - 130 kroner.

Går vi et nyk op ad kvalitetsstigen, så finder du vine her mere endnu større smagskompleksitet. Jeg har fundet 3 vine, der alle leverer mere end deres prisskilt antyder. 

Luksus: +200 kroner

Her finder du vine fra de bedste og mest berømte områder. Det er vine med høj kvalitet og imponerende ratings fra vinanmelderne. Det er vine til dig, der vil gøre noget ekstra ud af vinen til juleaften og gerne vil have noget wow-faktor rundt om bordet. 

Italien

Vi lægger ud med tre topanbefalinger fra støvlelandet, der igennem nyere tid har været danskernes foretrukne land at købe vin fra til juleaften. Det er meget naturligt, da vi her finder mange forskellige vine med den rette grad af bærsødme og fyldighed, der ikke kun matcher den danske julemad, men også mange danske hverdagsretter i al almindelighed. 

Masso Antico Primitivo - Supervins mest solgte vin år efter år

Sandheden er, at jeg gerne har villet inkludere Masso Antico i mine juleanbefalinger de tidligere år, men en række prisstigninger gjorde, at den ikke kunne komme med i den budgetvenlige kategori under 60 kroner. Det laver vi til gengæld om på nu. Vi kunne nemlig tidligere i 2025 præsentere et hidtil uset prisfald på vinen, der igennem de sidste mange år har været den mest købte hos Supervin.

Rødvinen laves på 100% Primitivo fra Salento i Syditalien, og for at opnå det bedste resultat med fylde og sødme, indtørres druerne på vinstokken før høsten. Processen har samme effekt som druetørringen ved produktionen af Amarone-vine. De "rosinerede" druer har større koncentration og meget mere smag. Vinen toppes med lækkert vaniljekrydderi fra 6 måneders modning på de fineste franske egefade.

Tøv ikke et sekund med af vælge Masso Antico 2024 til juleaften, hvis der skal spares på prisen, men ikke på smagsintensiteten. 

https://www.supervin.dk/masso-antico-primitivo-2024

Zeni Ripasso Valpolicella Superiore 2023

"93 point. Zeni’s Ripasso Valpolicella Superiore er og bliver et af markedets bedste Ripasso køb ... Køb rigeligt!" - Winewherever, Rasmus Christensen

★★★★★★ 6/6 (Value for money) Ripasso med klassisk stil: mørke kirsebær, blommer og sød tobak. Blød og rund med behagelig dybde. Perfekt til simreretter og rødt kød – og en virkelig stærk pris v/6." Vin.connaisseur

Vi hopper videre til en italiensk vintype, der i årtier har været blandt topanbefalingerne, når danskerne har skullet finde vin til julemaden. Ripasso er bare et sikkert hit, da du får meget af den samme fylde og sødmefulde frugtsmag som i en Amarone, heriblandt mørke kirsebær, blommer og brombær. Poggio Siresa leverer essensen af, hvad Ripasso er og bør være. Sammen med populære Zeni går vi på kompromis med indtjeningen og viser, hvordan Amarone-koncentreret og anmelderrost TOP Ripasso med op til 12 måneders fadlagring smager.

Køb Zeni Ripasso 2023 her

Buglioni Amarone "Il Lussurioso" 2020 - et monumentalt prisfald fra Black Friday!

"95 point. En magtdemonstration af en Amarone ... Flot duft af tørret frugt - kirsebær, svesker, rosiner, vanilje, kokos, mælkechokolade og peber ... Hvis du er glad for Amarone, så er dette et vanvittigt godt køb." - Mad & Monopolet 
"4,3 stjerner. Top 25 Amarone vine i Danmark lige nu" - Vivino

Det her er vinen som jeg selv tager med juleaften og man må jo bare sige, at Amarone er og bliver den oplagte julevin, men husk på, der er stor forskel på Amarone. Der findes de helt billige supermarkeds-udgaver og så findes der den ægte vare som "Il Lussurioso" fra Buglioni. Med 4,3 stjerner på Vivino og 95 points fra vinanmelderne kan du være sikker på, at få en Amarone på bordet, der vil imponere juleaften. Her får du fedme, frugtfylde og imponerende smagskompleksitet fra hele 30 måneder lagring på egetræsfade. Og med 16 % alkohol, så har vinen rigeligt med styrke til at stå imod både sovs, kartofler og rødkål. Vi flyttede prisen ned under 200 kroner til Black Friday og har forlænget tilbuddet, så du kan få handlet verdens bedste julevin til den nye tilbudspris. Tro mig, du vil ikke fortryde det!

Køb Buglionis "magtdemonstrations"- Amarone her

Frankrig
Vi går fra Italien og videre til nabolandet, Frankrig, der har en høj stjerne hos mange danske vinnydere. Der var engang, hvor det eneste rigtige at servere juleaften var Bordeaux, fordi det var fint og anerkendt. Så var det mindre vigtigt, at vinens kvaliteter faktisk ikke matchede maden specielt godt, så gem Bordeaux-vinen til de øvrige juledage eller til nytårsaften. Derimod har mange kastet deres kærlighed på Côtes du Rhône, hvor de Grenache og Syrah-baserede vine giver fyldige, saftige og utroligt drikkevenlige vine, der samtidig har den der snert af sødme som vi leder efter til julemaden.

Bernard Magrez "Contemplation" Côtes du Rhône 2022

"91 points. Magrez overgår sig selv. Her i en læskende og slubrende lækker côtes du rhône, der oser af hindbær, jordbær, en kant af peber og lakrids .... rigtig meget vin for pengene! Ja, det er nærmest foræringspris." - Vinexpressen
"91 points.  BEDSTE RØDVINE UNDER 75,-  Det er godt nok sjældent, at jeg bliver ramt så fint af en Rhone-vin, der på en god dag koster under en 54,95”
– Flaskehalsen
“91 points. Måske den bedst Rhône du finder til prisen? I hvert fald er det tæt på." - Mad & Monopolet

Det er meget få vine til under 55 kroner, der kan så mange vinanmeldere til at spærre øjnene op. Men det kan Bernard Magrez - en af Frankrigs allerstørste og mest legendariske vinpersonligheder, der har grundlagt sit vin-imperium ved at levere stor value for money til franskmændene lige siden efterkrigstiden. Saftige skovjordbær, nyplukkede violer, mørke blommer, sort peber og garrigue-urter…Contemplation giver dig terroir-tro Rhône med 14 % alk. og oceaner af smagsintensitet, der matcher julemaden perfekt.Vi siger det uden tøven og med markedets bedste smagegaranti i ryggen – Contemplation er den bedste Côtes du Rhône du kan købe til prisen!

Køb Bernard Magrez "Contemplation" Côtes du Rhône her

Château Cap Léon Veyrin Listrac-Médoc Cru Supérieur 2019

⭐“"92-93 point. This should turn into an absolute star!" - Greg Sherwood MW

"92 points. Very attractive blackcurrant and floral aromas" - James Suckling

Velkommen til Danmarkshistoriens vildeste Bordeaux-indkøb! Denne vin kunne lige så vel være med i "luksus"-kategorien, da den hos en anden dansk vinhandler sælges til omkring 200 kroner på tilbud. Vi har imidlertid forhandlet en komplet vanvittig pris på dette restparti, da Bordeaux-krisen virkelig er begyndt at trække tænder ud hos mange producenter, heriblandt Château Cap Léon Veyrin. 

Med denne vin får du smagen af Grand Cru Classé-Bordeaux til blot 69,95. Skabt på druer fra 40 år gamle vinstokke mellem Margaux og Saint-Julien, og fra kongeårgangen 2019. Topvinen bliver i kælderen forkælet af 100-point-stjernen Michel Rolland med 12 måneders modning på 60 % helt nye 225 liters bariquefade. Det her er et mindre julemirakel i vinverdenen og vi spår en voldsom efterspørgsel, så tøv ikke et sekund med at prøve en kasse af Château Cap Léon Veyrin Listrac-Médoc Cru Supérieur 2019

Køb Château Cap Léon Veyrin Cru Bourgeois Supérieur 2019

 

Xavier Châteauneuf du Pape 2022
94 point. Man skal ofte op i de lidt højere prisklasser, før man finder en Chateauneuf-du-Pape, der lever op til de forventninger, områdebetegnelsen giver. Alligevel kan det lykkes at være heldig, og denne 2022’er fra Xavier Vignon er et flot eksempel på, at det kan betale sig at holde øje med tilbudspriserne ... I Imponerende kvalitet til prisen" - Flaskehalsen

Er du en af de mange, der sværger til Châteauneuf du Pape til julemaden, så skal du have Xavier Vignons signaturcuvée fra årgang 2022. Xavier er den bedste og mest berømte vinmager i Châteauneuf-du-Pape. Han er så berømt for sine vine, at 2 ud af 3 vinbønder i Châteauneuf betaler ham for at hjælpe med at forbedre deres vine. Det er Xavier, vinbønderne spørger, når det skal være perfekt!

Vinen er skabt på et rigtig Châteauneuf-blend med 75% Grenache, 10% Syrah, 10% Mourvèdre og 5% Clairette, som i 2022-årgangen plukkes fra 40 udvalgte parceller med op til 90 år gamle vinstokke i det nordlige Châteauneuf du Pape. Et imponerende druemateriale, der giver en smooth og powerfuld rødvin, der vil passe perfekt til julemaden. 

Køb Xavier Châteauneuf du Pape 2022

Spanien

Spanien er et af verdens mest spændende vinlande og samtidig der, hvor man kan gøre de bedste køb til prisen efter min mening. Særligt Tempranillo-druen har vundet indpas som en af danskernes absolutte favoritter og faktisk er vi det land i verden, der drikker mest vin fra regionen Ribera del Duero målt pr. indbygger. 

Rodriguez Sanzo Damalisco Roble Toro 2023

”92 point. Super juicy og frugtdrevet vin ... Her får man virkelig noget for pengene." 

Ja, der findes vel næppe noget vindland i verden, der leverer så meget value for money som Spanien. I den budgetvenlige ende har jeg fundet Javier Rodriguez' lille Damalisco, der er en powerfuld og lækker fadkrydret Tempranillo tilsat charmerende drikkevenlighed med 15% Garnacha (Grenache). 

Køb Rodriguez Sanzo Damalisco Roble Toro 2023 her

Labastida 1786 Rioja 2021

"94 points. Rioja Report 2025 – The best for value: Intense savouriness and depth with spicy and smoky nuances lining the grippy tannins." - Decanter

"Value: ★★★★★★ 6/6 Mørke kirsebær, vanilje, let toast og bløde tanniner. En ekstremt drikkevenlig Rioja med høj value" - Vin.connaisseur

Value-valget i den spanske kategori kunne ikke faldet på andre end vores nyindkøb Labastida 1786 fra Rioja. Som du kan se, så har vinen scoret hele 94 point ved Decanter og 6/6 valuestjerner ved Vin.Connaisseur! 

Vi taler altså om Labastidas kæmpestore, 16 måneders luksusfadlagrede Tempranillo-flagskib ”1786”. En mikroproduktion i nummererede flasker fra gamle vinstokke i højtliggende Labastida – samme terroir som en verdensberømt enkeltmarksvin med 100 point fra Robert Parker

"LABASTIDA 1786 is made from old vine Tempranillo in the same LABASTIDA-soils as *** *****"  – Araex, Grands Spanish Fine Wines

Og som om alt dette ikke er nok, så hører 2021 til de største årgange i dette årtusinde … Bare fyld kælderen til både jul og nytår, før det er for sent!

Køb Labastida 1786 Rioja 2021

Dominio del Aguila "Pícaro" 2023 - en kultvin fra Ribera del Duero

"95 point. I munden eksploderer den – fyldig, kødfuld og næsten tygbar i sin tekstur ... du får virkelig meget for pengene her! Value: ★★★★★★ 6/6" - Vinonyme

"95 point. Et kanonslag fra Águila Pícaro." - Winewherever, Rasmus Christensen

 

Skal du have luksus-Ribera del Duero på bordet til juleanden, så må du ikke snyde dig selv for Dominio del Aguilas "Pícaro". En vin som vi også til Black Friday sænkede til en historisk lav tilbudspris på blot 179,95 - dette tilbud er du nødt til at benytte dig af til julen. Vi taler altså en verdensklasse-Ribera del Duero, der hvert år mænger sig blandt nogle af Spaniens dyreste og bedste vine hos Robert Parker. De sidste 2 år i træk har den været udråbt som det bedste "Value køb" i hele Ribera del Duero. En vin jeg selv har haft på julebordet adskillige gange og som matcher andestegen fantastisk!

Køb Dominio del Aguilas "Pícaro" 2023 her