Anmeldelser & Anmeldere / 10-09-2020 14:40:10

Parker: 100-points guruen, der revolutionerede vinkritikken


Af Malene Bach

Anmelderverdenen inden for vin er hjemsøgt af store navne som James Suckling og Robert Parker. Deres bedømmelser kan med et trylleslag forvandle en vin til det pure guld i hænderne på en winemaker. Derfor tragter mange producenter da også efter de helt store point, der udover anerkendelsen, kan betyde en ganske god forretning. Hvis Luca Maroni er folkets anmelder, kan man måske sige, at Suckling og Parker er elitens. Men hvem er Robert Parker? Hvordan bedømmer han vin? Og hvorfor er  denne karaktergivning så omdiskuteret?

Tallenes magi

Tal betyder noget inden for vinverdenen. Parkers pointsystem har om noget haft indflydelse på vinpriserne. Og det så meget, at investorer og samlere hyppigt nærstuderer Parkers pointgivning, når de skal investere i fremtiden eller udvælge vin til deres kælder.

Kærligheden fører Parker til Alsace

Allerede som 20-årig opdager Parker vinens forunderlige verden. Det sker under en rejse til det franske Alsace, hvor Parker følger i hælene på en pige, der senere skal komme til at løbe med titlen som Mrs. Patricia Parker. Ud over at blive starten på en livslang kærlighed, bliver det også begyndelsen på fænomenet ''Parker''.

Mangel på saglig vinkritik bliver drivkraften for Parker

I 1970'erne er vinforbruget på sit højeste, men Parker frustreres over det, som han ser som manglen på en saglig og uafhængig vinkritik. Det sætter nogle tanker i gang hos den dengang unge Parker, der senere skal komme til at vende op og ned på vinkritikken. Parker drømmer om at lancere sin egen forbrugerguide til vinindkøb. En guide, der skal være fri og uafhængig af økonomiske interesser fra producenternes og købmændenes side, og som derfor skal være finansieret af læserne: køberne og nyderne af vinene. En guide, som kan hjælpe forbrugeren til at orientere sig i blandt de millioner af vine i verden, som kan være lidt af et puslespil at finde rundt i.

Et farvel til advokatkarrieren

Allerede i midten af 1960'erne opstår idéen til The Wine Advocate hos Parker. Venner og familie presser dog på for at han skal fortsætte på sporet og forfølge sin advokatkarriere, og han dimitterer da også fra ''The Maryland School of Law'' i 1973. Efter lang tids overvejelse vælger Parker dog til sidst at forfølge sine smagsløg i stedet for og lægge advokatkarrieren på hylden. Det er nemlig allerede for sent. Han har tabt sit hjerte til vin. 

 

vinsmagning3


En afgørende Bordeaux-smagning

I 1978 publicerer Parker sin egen vinguide, The Baltimore-Washington Wine Advocate, men navnet ændres hurtigt til det mere mundrette The Wine Advocate. Parker bliver for alvor et kendt navn ovenpå sin positive og entusiastiske bedømmelse af potentialet hos 1982-årgangen i Bordeaux, som ellers bliver udskældt af vinkritikere for at være overmoden og uden det store lagringspotentiale. Det viser sig, at Parker får ret. Hans bedømmelse kommer i hvert fald til at tælle som lov senere hen, og det er denne Bordeaux-smagning, der for alvor er med til at cementere hans navn inden for vinverdenen.

Et navn er skabt

Abonnementsskaren vokser hurtigt. Allerede i 1998 har Wine Advocate mere end 45.000 abonnementer, som både tæller USA og 35 andre lande. Der er hverken mange reklamer eller baggrundshistorie i bladet på det tidspunkt - til gengæld får læseren flere hundreder af smagenoter og bedømmelser af individuelle, ofte fine vine, til sin rådighed. Parkers popularitet vokser hurtigt, og et navn er skabt. Et navn, der kommer til at stå mejslet i sten i enhver vinkenders bevidsthed.

Den omdiskuterede karaktergivning

Parker er givetvis ikke den første inden for sit felt. Til gengæld er han en af de første til åbenlyst at uddele karakterer mellem 50 - 100 til en lang række af individuelle vine. Det er et system, som hurtigt bliver godtaget af amerikanerne, der er vant til karakterer fra deres high school. Men også resten af verden tager Parkers point-skala til sig. Parker selv maner dog til besindighed og påpeger, at karaktergivningen skal ses i sammenhæng med de øvrige smagenoter. 

Kan man sætte tal på vin?

Vinproducenterne er naturligvis ikke sene til at bruge pointene i deres markedsføring. Hugh Johnson, et andet kendt navn inden for vinverdenen, advarer imod at give vin karakterer, idet han gør opmærksom på, at vinene veksler med tiden - og det samme gælder i øvrigt forholdene under en vinsmagning, der aldrig er helt identiske. Andre peger på, at et ensidigt fokus på karakterer kan være med til at skabe en mere ensartet stil inden for vin, da flere producenter i så fald vil forsøge at tilpasse deres vine til de store anmelderes ganer. Der er store økonomiske interesser på spil - både hos investorer og vinmagerne - på grund af anmeldernes magtfaktor.

Fra beskeden vinnovice til kultfænomen

Hvad enten man er fan af karakterer eller ej, kommer man ikke udenom Parkers betydning for vinkritikken, som han revolutionerede. Derfor læser tusindvis af forbrugere hans anmeldelser. Derfor nærlæser investorer og samlere hans bedømmelser. Derfor venter vinmagerne i spænding på 100-points guruens bedømmelser. Den Parker, der egentlig blot ville bidrage til en mere troværdig vinkritik og udbrede sine erfaringer til andre, er blevet et kultfænomen med en verdensomspændende betydning.