• Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.
Anmeldelser & Anmeldere, Fund til prisen / 16-02-2024 13:53:01

Supervin-succes i Din Vinguide


Af Thor Gottschalk Rasmussen

Danmarks største vinmagasin, Din Vinguide, har netop offentliggjort deres store årsopsamling fra 2023 med de 101 bedste vine. 101 vine kan lyde af meget, men i det forgangne år smagte og vurderede Din Vinguide mere end 3.000 vine fra hele verden, så det er virkelig créme de la créme, der er nået med på denne liste. Vi har hele 9 vine iblandt det imponerende felt af og vi siger stort tak for de flotte anmeldelser. Vi sætter i dette blogindlæg spot på vores udvalgte vine, der blandt andet inkluderede "Årets bedste bobler".  

Her er en oversigt over de 9 udvalgte vine i Din Vinguides store årstest:

  1. G.H Martel "Cuvee Victoire" Champagne 2012
  2. Mustiguillo Quincha Corral Vino de Pago 2019 

  3. Mustiguillo Finca Terrerazo Vino de Pago 2020 (Udsolgt) - ny årgang 2021 på lager med 94+ Parker

  4. Lenzmark New Chapter Grüner Veltliner 2021

  5. Casa Marin Sauvignon Blanc Cipreses 2022

  6. Delaforce Vintage Port 2018

  7. Casanova di Neri Brunello di Montalcino Tenuta Nuova 2017

  8. Tony Bish Chardonnay Skeetfield Hawke's Bay 2021
  9. Moillard-Grivot Meursault 1er Cru Les Genevrières 2013 (Udsolgt) 

Victoire

Vi starter med det bedste og flasken, som løb med prisen  "Årets bedste bobler" - G. H. Martels forrygende årgangschampagne fra 2012 med det meget passende tilnavn "Cuvee Victoire". De fleste, der interesserer sig for Champagne, ved, at lige præcis årgang 2012 er en af de helt store og derfor er Martels special-cuvee utroligt eftertragtet. Det er ikke kun Din Vinguide, der har storrost Champagnen. Decanter har tidligere givet 97 point til flagskibet fra Martel, der i blindsmagning slog nogle af de største og mest kendte Champagner i verden - heriblandt  “Belle Epoque” fra Perrier- Jouët til 1000 kr.

Cuvée Victoire Gold Vintage 2012 er skabt med druer fra Grand Cru'erne Mesnil-sur-Oger og Verzenay. Delvist fadmodnet og modnet i over 8 års på flaske - det er altså længere end Dom Perignon! Det her er en årgangs- og prestigechampagne med UNIK dybde, kompleksitet og design... Prøv den!

G.H. Martel "Cuvee Victoire" 2012 Champage - Køb årets bedste bobler her 

Mustiguillo blog

Din Vinguide kunne umuligt komme udenom Mustiguillos to fantastiske enkeltmarks-vine, Finca Terrerazo og Quincha Corral. To af de bedste vine i verden på Bobal-druen, der stortrives Valencias bakkede bagland. Finca Terrerazo er en af vores mest populære vine og derfor er årgang 2020 for længst udsolgt. Vi har kun få kasser tilbage af den nye 2021-årgang som Robert Parker netop har givet 94+ point. Det er fuldstændig uhørt i det her prisleje.

Rykker vi et niveau op af stigen, så finder vi Mustiguillos topvin, Quincha Corral. Den laves kun i sjældne årgange som 2019, hvor druerne fra op til 100 år gamle vinstokke, på den ældste parcel af monopolmarken El Terrerazo, frembringer frugt med guddommeligt 100 point-potentiale!   

Køb Finca Terrerazo 2021 med 94+ Robert Parker her
Køb Topvinen Quincha Corral 2019 her

vintage port blog

Delaforce Vintage Port 2018 får en flot plads som #28 og det er faktisk den højest placerede portvin overhovedet på Din Vinguides liste. Lige præcis årgang 2018 tegner til at blive en af de helt store og Wine Enthusiast giver hele 96/100 på deres årgangstabel. Hvis du skal have kælderguf fra nu og til de næste årtier, så køb en trækasse af Delaforce Vintage Port 2018!

Køb Delaforce Vintage Port 2018 her

New Chapter

Vi tager hul på hvidvinene med en gigantisk Grüner Veltliner, der er skabt i samarbejde mellem Markus Huber og Lenz Moser. De har begge en stor vision om at udbrede kendskabet til den østrigske nationaldrue og det må man sige, de lykkedes godt med her. Vinen scorede perfekte 100 point i forrige årgang, men faktisk har mange endnu større forhåbninger til den nye 2021-årgang, der er helt enestående god i Østrig. 

“Dream Vintage in Austria. 2021 was particularly advantageous for the region’s starring variety, Grüner Veltliner" - Wine Business International

New Chapter er skabt som en Bordeaux Cru Classé, hvor vin fra Markus Hubers 20 bedste parceller blendes og smages op imod internationale ikonvine, indtil kvaliteten og balancen er helt perfekt. Du ved ikke, hvor stor Grüner Veltliner kan blive, før du har smagt New Chapter! 

Køb en af verdens største Grüner Veltlinere her

Skeetfield-2

Selvom vi også har en Meursault på listen - den udsolgte Moillard Genevrieres - så vil jeg mene, at den mest interessante Chardonnay er Skeetfield fra New Zealand. Den er skabt af den ikoniske vinmager Tony Bish, der også går under navnet Mr. Chardonnay, fordi han udelukkende laver vine på Chardonnay. I toppen af hans portefølje ligger denne enkeltmarksvin fra "The Skeetfield Vineyard", som ligger i Ohiti Valley, nær Gimblett Gravels i Hawke’s Bay.

Hele drueklaser håndplukkes fra gamle vinstokke med ”dry farmed” Mendoza-kloner, der som frembringer hvidvine med eksotisk frugt og en helt ufattelig smagsintensitet. Vinen har mere frugt end en Meursault og mere finesse end stor "cali Chard". Skeetfield rammer det perfekte midtpunkt mellem mineralitet og tropisk frugtrigdom. Topvinen forkæles i kælderen som en +1000 kr. dyr Montrachet på 60% nye franske Taransaud-fade. Resultatet er guddommeligt og rummer et stort lagringspotentiale. De nyere årgange af Skeetfield har begge været tæt på at gentage 100 points-succesen fra 2019 og niveauet er tårnhøjt år efter år. 

Køb topvinen fra Tony Bish her