• Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.
Anmeldelser & Anmeldere / 10-04-2018 15:02:08

Hyggesnak med Luca Maroni - nogle gode pointer!


Af Supervin

Som optakt til vores Winemaker’s Dinner med Luca Maroni tog vi en uformel vinsnak med den italienske vinguru himself. Supervins kantine var måske ikke den mest glamourøse setting, men heldigvis viste Luca Maroni sig som en helt usnobbet og meget entusiastisk samtalepartner!

Vi har samlet en lille buket pointer fra vores hyggesnak med Luca.

 

  • Luca Maroni understreger, at hans anmeldelser henvender sig til den almindelige forbruger. For at gøre vinbedømmelsen autentisk, ilter han ikke vinen på forhånd, og han spytter ikke vinen ud.

 

  • Ifølge Luca Maroni skaber naturen perfektion i form af optimalt modne druer. Den gode vinmager formår at fremstille sin vin uden af spolere denne perfektion. Moderne teknologi og produktionsmetoder har gjort opgaven meget lettere at løse. Betydningen kan sidestilles med de teknologiske fremskridt, der over de sidste 20 år er sket med vores mobiltelefoner! 

  

  • Luca Maroni forbindes især med sine topanmeldelser, men statistikken giver et mere nuanceret billede. Kun 0,002% af ca. 15.000 anmeldte vine fik i 2017 topkarakteren 99 pts af Luca Maroni. 

 

  • Luca Maroni er især kendt for at topanmelde solmodne og frugtsøde vine, men i virkeligheden bliver mere ”tørre” og klassiske vine som f.eks. Barolo også topbedømt.

  

  • Luca Maroni tog os med tilbage til sin spæde start som vinanmelder. Luca var til at begynde med stærkt fascineret af Robert Parker, men fandt anmeldelserne for subjektive. I sine egne anmeldelser holder Luca Maroni sig til, hvad man kan måle og veje:


Konsistens 
(max. 33 pts.) svarer til summen af stoffer, der er tilbage i glasset, når vand, alkohol og flygtige stoffer er fordampet. Med andre ords vinens farve og kraft.

Balance (max 33 pts.) handler om, hvor godt vinens frugtsødme passer til dens syre og bitterhed.

Integritet (max 33 pts.) handler om, at vinens frugt ikke må domineres af ilt, svovl eller stoffer fra fadmodningen.     

 

  • Til sidst et kig ind i fremtiden. Moderne teknologi vil ifølge Luca gøre det muligt at fremstille stadig sundere vine - med lavere indhold af eksempelvis svovl.