• Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.
Spiritus / 21-09-2017 14:19:06

Et besøg hos Highland Park


Af Karsten Jakobsen

I sidste uge var jeg fra en tur på Orkneyøerne, hvor vi besøgte destilleriet Highland Park.

Det var den skandinaviske importør Edrington, der havde inviteret 15 danske forhandlere til Orkney.


Vært på turen var danske Martin Markvardsen. Martin er Senior Brand Ambassador for destilleriet og arbejder 24/7 for udbredelsen af navnet Highland Park. Han udvælger whisky til aftapning og har gennem årene holdt hundredvis af smagninger verden over.

 

Martin Markvardsen 1.jpg

”Via Billund, Amsterdam og Glasgow ankom vi til Kirkwall, der er den største by på Orkney med hele 7000 indbyggere. Vi blev hentet i lufthavnen i ”Highland Park minibussen” med Martin som chauffør.

 

Næste dag hentede han os i samme bus på hotellet. Vi besøgte Highland Park fra morgenstunden og fik her den mest fantastiske VIP rundvisning af Martin Markvardsen. Vi nåede også lige at smage 8-10 lækre whiskyer med en 30 år gammel fadprøve som højdepunktet.


Martin Markvadsen, Senior Brand Ambassador, Highland Park


Highland Park er ægte, uspoleret håndværk fra ende til anden. Ingen ting er kommercielt her – destilleriet er formet af Orkney og vikingerne, der bosatte sig her for 1000 år siden. Man har lavet whisky her i over 200 år med stolthed, integritet og voldsom uafhængighed.

Som de siger på Highland Park: ”Vi er produktet af vores folk, vores beliggenhed og vores historie”.

 

Efter rundtur, smagning  og frokost kørte Martin os ud til området, hvor tørven graves op. Man bruger tørven, der i århundreder har absorberet salte bølger, til brændsel, når kornet tørres.

Fra tørven kørte vi til Skara Brae – Europas ældste, kendte landsby, der pludselig åbenbarede sig efter en sandstorm og nu er totalfredet. Bopladsen er over 5000 år gammel og giver et fantastik billede af, hvordan folk boede på den tid.

 

HP blog 2.jpgMartin fortæller om "peat" , kendt som tørv på dansk. Tørven bruges til at give whiskeyen de røgede aromaer.

 

På vej til hotellet besøgte vi også ring of Brodgar – en kæmpe stencirkel 104 meter i diameter konstrueret omkring 2500 år før kristi fødsel og ganske imponerende. 

steen til blgo.jpg

Billede af Ring of Brodgar

 

Martin Markvardsen var den perfekte guide, og han slap os først, da han havde kørte os til lufthavnen efterfølgende morgen. Han fortalte i øvrigt, at han bosætter sig fast på Orkney i nærmeste fremtid.

Et af de Highland Park ejede huse overfor destilleriet skal være bolig for denne whiskykapacitet. I dag bor der dog en gammel dame på 93 år i huset. Martins chef har derfor foreslået, at han af og til skal løbe en tur nøgen om huset – bare sådan for at fremskynde fraflytningsprocessen.

Det er en bemærkelsesværdig ledelsesstil, de har på Orkney. Men whiskyerne kan også gå an.

 

Har du også lyst til en Highland Park?

Se et spændende udvalg af destilleriets whiskyer her: Highland Park.