Vi har mange vine i Supervin, som deltager i diverse konkurrencer, tests og smagninger. Det går som bekendt hurtigt i nyhedsstrømmen og måske har du ikke set alle de store vinder-vine, der er blevet kåret i årets løb. I dette blogindlæg kan du læse om 6 fantastiske "vinder-vine" fra 6 forskellige vinmedier!
"Verdens bedste Cava" - Villa Conchi Cava Reserva Brut Imperial 2018
Cava bliver ofte hårdt dømt blot på navnet og derfor er det fantastisk med store blindsmagningskonkurrencer, hvor vinene får lov til at tale for sig selv i glasset. Ved Interantional Wine Challenge var der linet store Vintage Champagner op på bordet, heriblandt de berømte Perrier-Joët Belle Epoche og Tattinger, men det var den spanske årgangscava Villa Conhi, der stjal showet. En udsøgt Cava i Reserva-kvalitet, der har modnet minimum 20 måneder på flaske i kontakt med de fine gærrester, hvilket giver finesse og champagne-lignende kompleksitet til smagen.Det her er det ultimave value for money-køb, når vi taler mousserende vine!
"Østrigs største Riesling 2020" - Markus Huber Riesling Rothenbart Erste Lage 2020
Østrigsk Riesling er mere populært end nogensinde før og de bedste producenter laver vine, der kan konkurrere med selv de største tyske eksemplarer. Det øverste niveau i Østrigs vin-hierarki hedder "Erste Lage" - der har godt nok været snak om at lave en Grosses Gewächs-kategori ligesom i Tyskland, men det er endnu en idé på tegnebrættet. Ekstra Bladet gennemførte i sommers en kæmpe test med over 50 "Erste Lage"-Rieslinger fra Østrig i årgang 2020. Øverst på listen lå Markus Hubers enkeltmarksvin, Rothenbart.
"Kamptal er klart kongen af riesling i Østrig, og ny i førerfeltet fandt jeg Markus Huber fra Traisental, som bliver bedre og bedre." - Thomas Rydberg, Ekstra Bladet
Markus Huber er brandvarm i øjeblikket og en stærk kandidat til Østrigs mest profilerede vinmager lige nu. Han scorede i år 100 points for sin Grüner Veltliner New Chapter (som også kan købes her) og anmeldelserne fra verdens største vinkritikere har aldrig været bedre. Rothenbart har udover Ekstra Bladets hæder også fået hele 95 points af selveste Robert Parker. Helt uhørt, når man ser på prisen!
Testvinder-Malbec - Felipe Staiti Honor 2019
"Honor" er en unik kultvin skabt af Latinamerikas første og eneste 100 points winemaker, Marcelo Pelleriti. Et genialt blend på 75 % af Argentinas bedste Malbec-druer tilført fransk finesse fra 25 % Cabernet Franc. Høstet i svimlende 1050 meters højde! Et allerede mikroskopisk høstudbytte reduceres yderligere gennem drue-for-drue udvælgelse i vineriet. Ressourcekrævende mikro-fermentering på barriquefade og to års modning på de fineste franske barrique-tønder giver Honor så fine tanniner, at det får fløjl til at ligne sandpapir. Hos Flaskehalsen blev Honor klar TESTVINDER med hele 95 points - "Perfekt til en velskabt steak".
Bedste Priorat - Rolland & Galaretta Priorat Clos d'en Ferran 2018
Vi tager turen til et af Spaniens helt store prestige-områder, Priorat. I det knastørre terroir med de stejle skråninger laves koncentrerede og store vine på især Grenache og Carginan. Den bedste vin fra Priorat kommer ifølge Decanter fra Rolland & Galarreta, som har udmærket sig med en vinserie fra Spaniens bedste vinområder. "Clos d'en Ferran" høstede hele 97 points hos det kræsne Decanter-panel og det rakte både til titlen som "Bedste Priorat" og en delt testvinder-pris som "Spaniens bedste rødvin". Ganske enkelt imponerende!
Clos d'en Ferran er, som navnet indikerer, lavet på druer fra enkeltmarken (Clos) "Ferran", der udgør et af de bedste terroirs i Priorat med en beliggenhed i 500-650 meters højde over havets overflade. Marken er plantet mod nord, hvilket giver beskyttelse mod den konstant brændende sol. Rolland og Galarreta formår på denne måde at få en nærmest burgundisk elegance i deres koncentrerede og powerfyldte Priorat.
"Ugens bedste vin" - Delaforce Vintage Port 2018
Danmarks førende vinmagasin, Din Vinguide, kårede for nyligt Delaforces Vintage Port fra 2018 som "Ugens bedste vin" med 95 points. Alle der følger med i Din Vinguide ved, at det kræver noget helt særligt at høste så høj en rating. Kvaliteten for Vintage Port i 2018 er da også tæt på perfekt. Wine Enthusiast blåstempler således årgang med hele 96 points og det har Delaforce forvaltet til perfektion i deres Vintage Port. Druerne til portvinen høstes fra 60 år gamle vinstokke på den A-klassificerede ”Grand Cru”, Quinta das Carvalhas. Den unge Vintage Port har masser af moden powerfrugt og er overraskende drikkevenlig sin alder taget i betragtning. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at den vil kunne udvikle sig positivt over de næste 50 år.
Det er ikke kun Din Vinguide, der er vilde med Delaforce Vintage Port. Mad & Monopolet topper listen af anmeldelser med 97 points - Noget af det vildeste, der findes..." - Mad & Monopolet
Bedste Riesling fra Finger Lakes - Ravines Dry Riesling Argetsinger Vineyard 2017
Danske Morten Hallgren har været kraftigt medvirkende til at få vinene fra Finger Lakes NY på verdenskortet. For nyligt blev hans vineri, Ravines, hædret som et af verdens 100 bedste i det prestigefyldte magasin, Wine & Spirits. Hans absolutte Riesling-flagskib hedder "Argetsinger" og er opkaldt efter familien Argetsinger, der i 7 generationer har ejet denne sublime enkeltmark, der råder over nogle af Finger Lakes' bedste og ældste Riesling-stokke. Morten køber druerne af familien og forvalter dem til perfektion i vineriet. Argetsinger Riesling er allerede udråbt som den bedste amerikanske Riesling af New York Times og nu følger Gastro trop med denne topanmeldelse:
"Det her er altså en milepæl. Kunsten for "nye vinområder" er at ramme samme parametre som konkurrenterne på samme druesort og alligevel bevare et distinkt newyorker udtryk. Det sker her. - Gastro
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Fortæl os gerne hvad du vil vide mere om, ved at udfylde formularen herunder.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere!