Vin og mad / 09-09-2019 16:35:10

Vin til tapas: De elskede små spanske specialiteter


Af Malene Bach

Æggende flamencodanserinder, der tramper i gulvet, mens de bestemt løfter op i de tykke, mangefarvede skørter. Spansk guitar og en lidende, amourøs tenor på hvert et gadehjørne. Gaudís snørklede og ufuldendte kirke, der kaster skygger over Barcelonas brandhede gader.

Spanien er mange ting og har for alvor fundet vej til danskernes hjerter. Derfor er det ikke overraskende, at tapas ligger højt på vores kulinariske ønskeliste.

Men hvad er godt at drikke til tapas?

 

Cava – et brus af fryd

Den spanske mousserende vin cava kan også nydes sammen med en delikat tapasanretning. Ligesom champagne findes cava i forskellige sødmegrader, så man kan med fordel følge samme princip som ovenfor. Cava Brut er især velegnet som en knivskarp starter til de første lettere anretninger med fisk, pølse og andet kød. Det kan være sprøde calamaras (indbagte blæksprutteringe) eller saftdryppende gambas (rejer sauteret i pebersauce, hvidløg og chili). Kun fantasien sætter grænser for sammensætningen af mad til lillebroren til champagne, der får det til at boble og bruse i blodet.

 

Vores forslag til cava til tapas:

 

Torre Oria Cava Brut Reserva
Bodegas Langa Reyes d'Aragón Cava Brut Reserva

 

cava

 

Rødvin til tapas: Ungt, saftigt og sprødt

Man kan med fordel gå efter unge, frugtige fra Spanien rødvine med betegnelsen ’joven’ til tapas, da de ikke har fået fad. De har en lettere struktur og er især velegnede til tapas med kød. En tysk Spätburgunder vil også gå fint til tapas med dens kolde finesse og elegante lethed.

 

Vores forslag til rødvine til tapas:

Olivara Joven 2016
Destinos Cruzados As Regadas 2015
Martin Codax Cuatro Pasos 2014
Tesch Spätburgunder Trocken Nahe 2016

 

Rosevin til tapas: Fra Spanien til Provence

Prøv gerne en rosévin lavet på de spanske Garnacha- eller Tempranillodruer, hvis du ønsker at opleve noget lokalkolorit. Er du lidt mere vovet, kan du skylle fedmen ned med en tør, syrlig og læskende Provence rosé.

 

rose wine

 

Vores forslag til rosé til tapas:

Piccaro Clarete 2016 
Horizon Rose 2018

 

Hvidvin til tapas: Grønt er godt

Mange spanske hvidvine er velegnede til tapas. F.eks. en hvidvin lavet på Godello eller Albarino. Et andet bud kunne være Verdejodruen fra Rueda.  Vine på disse druer vil stå godt til tapas fra det grønne køkken, patatas bravas (stegte kartofler med tomatsauce eller hvidløgsmayonnaise) eller tortilla de patatas (spansk omelet). Lette vine lavet på Godello er frugtige og mineralske med en struktur som en hvid bourgogne på slankekur. Albarino har en høj syre og friske citrusnoter, samt en ’’salty finish’’, der vil matche de salte komponenter i meget tapas.

 

Vores forslag til hvidvine til tapas:

Tinita Vinas de Verdejo 2015 
Mara Martín Godello Monterrei D.O. 2018 
Martin Codax Albarino Rias Baixas 2017

 

tapas

 

Sherry – en allround ledsager

Sherry er en venlig og alsidig ledsager, der kan gå til de fleste typer af tapasanretninger. Kongen af Jerez, den tørre og let bitre Fino Sherry, er velegnet til mere enkle tapas med fisk og salte anretninger såsom oliven, asparges, lufttørret sortfodsskinke, ansjoser og caviar. Til de sødere anretninger (dadel eller melon med serranoskinke) kan du med fordel vælge en sødet Medium Sherry, der på herlig vis balancerer sødmen i maden. Oste som Manchego går fint i spænd med en kraftig og nøddepræget Oloroso Sherry, der kan bokse mod selv de stærkeste blåskimmeloste!

 

Vores forslag til Sherry:

Pastora Fino Sherry
Pastora Medium Sherry

 

Kom også og smag på vine til tapas til vores fredagssmagning i butikken i Hjørring fredag d. 13/9 - 2019.