Tempranillo - Spaniens sorte hingst

Tempranillo er Spaniens stolte signaturdrue, den ædle druesort, der lægger krop til nogle af landets bedste rødvine. Den tykskinnede hurtigløber modnes relativt tidligt sammenlignet med andre lokalt dyrkede druesorter, og druens navn er afledt af ordet ''temprano'', der betyder tidlig på spansk. Den tidligt modnende Tempranillo trives godt i varmere klimaer, så druen får mulighed for at udvikle sine yppige duft- og smagsaromaer til perfektion. Men gerne på steder, hvor der er en høj temperaturforskel mellem nat og dag, da druerne ellers kan komme til at mangle den forfriskende syre, der er nødvendig for at skabe balance i vinene. Tempranillo indgår både som den største spiller i krydrede, potente og fadlagrede Rioja'er i traditionel stil eller saftige unge joven-vine, ligesom der findes stilarter herimellem. Spaniens sorte ganger kan levere overvældende performances over hele linjen, hvis winemakeren ellers formår at tæmme den, og hvis klimaet skaber de rette betingelser for at komme i mål. 

Klima

Dyrkes druerne i de svimlende højder, kan det være med til at moderere klimaet og bevare syren, der i forvejen ikke er for høj. Maritim indflydelse kan også have en modererende effekt på klimaet i de områder, hvor solen bager heftigt, og hvor resultatet kan være syrefattige og overmodne druer, der giver mindre interessante vine.

Tempranillo dyrkes næsten overalt i Spanien, men særligt Ribera del Duero og Rioja har gjort sig bemærkede for deres vine på druen med de mange navne, der er så indbegrebet af spansk rødvin. Rioja var i lang tid kendt - og berygtet - for sine kraftige, fadprægede og krydrede vine, men i takt med udviklingen ser man nu flere vine i mange forskellige stilarter. Særligt det kontinentale klima i Ribera del Duero skaber, kombineret med højderne, de ideelle betingelser for at få det bedste ud af Tempranillo, denne mørklødede spanske sag, som er at finde ved mange tapasborde.

Dyrkningssteder

Tempranillo dyrkes fortrinsvis i den spanske muld, hvor den indtager førstepladsen som den mest plantede druesort i landet, og beplantningerne strækker sig helt ned til Andalusien. Af hensyn til indlæggets længde vil vi fokusere på de to store højdespringere: Ribera del Duero og Rioja.

Ribera del Duero ligger inde i landet, afskåret fra havets kølende briser, og somrene her er ofte meget varme efterfulgt af kolde vintre. Derfor er mange af vinmarkerne plantet oppe i højderne - ofte mere end 800 meter over havets overflade - hvor druerne nyder godt af den svalende luft. Køligheden sørger for at bevare de friske frugtaromaer i vinene. Stilen varierer selvfølgelig, men rødvinene er typisk kraftige, tanninholdige og med fadpræg, men der ses også mere elegante eksempler. 

Rioja er splittet op i tre sub-regioner: Rioja Alavesa, Rioja Alta og Rioja Orientale (tidl.: Rioja Baja). Rioja Alta er kendt for sine vine, der går for at være mere elegante i stilen (i Rioja-sammenhæng) og med en tilpas balanceret syre. Vinene fra Rioja Alavesa har typisk en frisk syre og er lettere i stilen end vinene fra de to andre sub-regioner. I Rioja Orientale er der både tørrere og varmere, så derfor har man mere fokus på druen Garnacha, som også indgår i blandingsvine med Tempranillo, der drager fordel af fylden og alkoholen fra den varmblodede makker. Også druen Graciano bruges i Rioja-vinene til at tilføre vinene ekstra finesse og en intens aromaprofil. Tempranillo, Garnacha, Mazuelo og Graciano er kendt for at udgøre det klassiske Rioja-blend, der lægger krop til mange af de bedste Reserva'er og ikke mindst sværvægterne, Gran Reserva'erne, selv om mange også består af ren Tempranillo.

Druen kultiveres også i Portugal - primært Douro og det centrale Alentejo. I Douro genfinder man den som Tinta Roriz, der indgår i mange nævneværdige portvine. I Californien har man også omfavnet druen, der er gået fra at være blevet brugt som blandingsdrue i konsumvine til at indgå i fine vine fra det prestigiøse Napa Valley. Også i Chile og Argentina findes der vellavede eksempler på Tempranillo.

Druetypiske kendetegn

Tempranillo er kendt for at give mørke, kraftige og potente vine, men som med andre druer kan stilen variere alt efter årgang, klima og område. Druens typiske duftnoter changerer mellem rød og mørk frugt. I de yngre vine uden for meget fadlagring vil der typisk være noter af kirsebær og jordbær at spore, og de kan suppleres af et let urtet præg. I de mere lagrede vine vil fadkrydderier som vanilje, chokolade, cedertræ, tobak osv. være mere dominerende - til tider altoverskyggende. I varmere klimaer træder den mørke frugt som blomme, blåbær og brombær mere frem, og visse vine kan få et næsten rosinagtigt præg.

Tempranillo kan sagtens have både finesse og elegance, selv om det måske ikke er det, der er druens vartegn; det er i det mindste ikke det, som de fleste forbinder Tempranillo, der har ry for at være lidt af en tung bassedreng at danse med. Men verden har ændret sig, og flere winemakere stræber efter at få terroiret til at skinne igennem i deres vine og forlene dem med en fornem finesse, som efter nogens mening har manglet i mange af de klassiske fadtunge drenge fra Rioja. 

Vine på Tempranillo kan være forskellige i stilen. Lige fra elegante og finesserige eksemplarer over saftige purunge vine frigivet med det samme til fadprægede krydderbomber. Der er nu som regel power og potens at finde i den spanske charlatan, der er noget helt unikt for sit hjemland og som nemt inspirerer til nye spanske vineventyr.