Et helt særligt sted i Rioja er jorden spækket med dinosaur-fossiler og fodspor fra den svundne tid, hvor disse fortidige væsner herskede over kloden. En tid, der bogstaveligt talt endte med et brag. I dag ligger der vinmarker på dette sted. Vinmageren Javier Rodriguez er ejeren af nogle af disse marker.
Området var engang en stor sø, som tørrede ud. Derfor er jordbunden i dette område rig på mineraler. Det kommer til udtryk i vinene, der ofte har et strejf af kalket mineralitet. Javier har da også døbt en af sine vine ''T-rex'', fordi Cidacos-dalen, hvor markerne ligger, netop er fyldt med disse fossiler. Javier, der tidligere blev kåret til ''Spaniens bedste vinproducent'' i et magasin, er ekspert inden for jordbundsanalyse og har bedrevet flere forskningsprojekter inden for feltet. Man må sige, at der er noget spændende terroir at udforske i dette gamle ''dinosaurland''.
Javiers flotte vin fra Rioja Baja er primært lavet på Garnacha, der sikrer en rig frugtsmag og fylde. Men hemmeligheden bag Lacrimus Rex er tilsættelsen af 25 % af den lokale drue Graciano, der tilfører ekstra elegance og finesse - og fine florale noter. Druerne dyrkes på en soleksponeret skråning og kommer fra gamle stokke; en magisk kombination, der næsten kun kan give succes. Herlig rund duft af kirsebær, tranebær, skovjordbær og hybenrose, der ledsages af lidt urter og et strejf af mokka. En komplet smagsoplevelse med en behagelig mineralsk afslutning.
Klik på billedet for at læse mere om Lacrimus Rex:
Et billede af et af fodsporene kan ses herunder:
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Fortæl os gerne hvad du vil vide mere om, ved at udfylde formularen herunder.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere!