Portugal: Et kludetæppe af druer

Portugal. Traditionelt set kendt for sin korkproduktion, hvor træer skrælles for bark og efterlades blottede og nøgne i solen for at levere råmateriale til alt lige fra tasker, baseballbats og vinpropper. En gigantindustri, hvor pengene vælter ind, og som flere gange har bragt en af de rigeste familier til tops på Forbes' liste. Portugal er et overvejende romersk-katolsk samfund, hvor familiebåndene er tætte, da familien ses som grundlaget for den sociale orden og ofte kommer før arbejdets slid, slæb og ambitioner. En kultur, hvor høflighed og tiltaleformer som Senhor og Senhora værdsættes, og hvor innovation og drastiske ændringer ofte bliver set på med en smule skepsis. Portugals rige kultur er et resultat af forskellige påvirkninger fra kelterne til vikingerne, der har betrådt så mange steder i Europa. Den melankolske musikart Fado har en vigtig plads i kulturens hjerte med toner, der flyder over med søens længsel, hjemve og nostalgi. Bacalhau, saltet klipfisk, nydes med velbehag i Portugal, der også er kendt for sine læskende og let perlende Vinho Verde vine og ikke mindst sine frugttunge og helt fantastiske portvine fra Douro. For det er nu vin, det skal handle om her, hvor vi vil granske landets druer og områder nærmere. Af hensyn til længden af indlægget må et par stykker desværre se sig overset.

Lad os starte med de dejlige druer. Dem er der nemlig mange af. Over 250 for at være mere præcis. For er der noget, som Portugal er kendt for, er det de indfødte sorter, som der findes en overflod af i landet, og de portugisiske winemakere blander i et væk. De internationale druesorter som Cabernet Sauvignon og Chardonnay har ikke sejret på samme måde her, og man gør meget ud af at værne om de lokale sorter, portugisernes trumfkort. Kvaliteten af de grønne druer som Loureiro og Alvarinho er blevet hævet efter indtrædelsen i EU i 1986 med støtte og penge, der strømmede ind til landbruget og tillod en tiltrængt modernisering. Druerne indgår (mfl.) i den lette Vinho Verde vin, berømtheden fra området af samme navn i det nordøstlige Portugal. Af andre grønne druesorter dyrkes Bical i Barraida lidt syd for Vinho Verde, mens Dão forbindes med Encruzado, og Arinto bruges flittigt i blandinger i Bucelas og hele det sydlige Portugal.

I det solbrændte Alentejo placeret i det sydlige Portugal vejrer de gulmalede kornmarker stolt og korkplantager slænger sig i lyset, så langt øjet rækker. Her kan sommertemperaturerne vise over 40 grader på termometeret, her kan altså blive hedt, og det er da heller ikke alle områder, der er lige egnede til vindyrkning. Der produceres dog udmærkede vine i højtliggende Portalegre og Borba godt hjulpet på vej af vandbevarende skifer i undergrunden og den ''nymodens'' teknologi. De røde blandinger af Aragonez, Trincadeira, Alicante Bouschet og Castelão værdsættes af mange, men de hvide på Antão Vaz, Roupeiro og Arinto, Verdelho, Alvarinho og Viognier kan også være med. 

Dão leverer nogle af landets mest elegante og mineralske rødvine. Høje granitbjerge rejser sig vældigt op fra jorden, og de beskytter mod påvirkningen fra Atlanterhavets temperament. Gavmilde mængder nedbør falder om vinteren til den tørstige jord, der taknemligt opsuger regnperlerne. Fyrreskove breder sig flere steder i landskabet, og man mener at kunne påvise harpiksnoter i de modne eksemplarer af Dão-vinene. Rødvin vejer tungt på Dãos vægtskål, ca. 80 % af produktionen, og det er særligt Tinta Roriz (Tempranillo), Jaen (Mencia) og Alfrocheiro Preto, der har gjort sig bemærket på vinscenen.

Det sparsomt beplantede Beira Interior ligger i det centrale Portugal, hvor gamle Siria-vinstokke bidrager med druer til mineralske, friske hvidvine. De to underområder Castel Rodrigo og Pinhel har vinmarker i op til 700 meters højde med rødder i en granitholdig jordbund, der bliver udsat for et til tider barskt kontinentalklima, mens det lavere sydlige område Cova de Beira ligger behageligt beskyttet af Portugals højeste bjergkæde. Touriga Nacional og Alfrocheiro performer bedst af de røde varianter her, og flere vinproducenter er gået på terroirjagt (læs: er begyndt at udforske terroiret) i det forskelligartede område.

Lisboa i det vestlige Portugal leverer bla. vin til portugisisk Vermouth, men det er nu ikke det eneste, som området er kendt for. En gunstig ler- og kalkstenjord kan graves frem visse steder, og her laves der vine på druesorter som Touriga Nacional, Tinta Roriz og Arinto, men der er også fundet plads til internationale kendinge som Cabernet Sauvignon, Grenache, Riesling, Sauvignon Blanc mfl. Der er sågar eksperimenter med Pinot Noir i gang ved kystnære egne, som kan præstere friske og mineralsk prægede vine - det ser i hvert fald lovende ud indtil videre.

Helt nede sydpå finder vi Algarve, et yndet feriemål for turister, og måske mindre kendt for sin vinproduktion end for sin kystlinje. En lang tradition med vinproduktion, særligt af forstærkede vintyper, viser sig dog, når man graver lidt ned i historien, der knytter sig til dette paradis for soldyrkere. De robuste Alicante Bouschet, Syrah, and Aragonês (Tempranillo) viser potentiale her i ''sydens Venedig'', hvor rødvinenes støvede/røgede karakter kan vække mindelser om nogle af Sydaustraliens eksemplarer.

Og sidst, men ikke glemt, er der selvfølgelig dejlige Douro, det ''hellige'' centrum for dyrkning af druer til portvin, som de fleste forbinder med Portugal. Douro består af de tre underområder, Baixa Corgo, Cima Corgo og Douro Superior. Særligt Cima Corgo anerkendes som et område, der gemmer på noget af det bedste terroir i Douro, men også det varmere og tørrere Douro Superior kan levere varen, når de kommer til portvin og krafttunge rødvine. En lang række druesorter bruges i vinene her, men særligt Touriga Nacional, Tinta Roriz, Touriga Franca, Tinta Barroca og Tinta Cão indgår i portvinene herfra.

Portugal er måske ikke så ligetil med sit kludetæppe af druer og fremmedartede navne. Men landet formår alligevel at levere nogle af de bedste vine i verden ifølge manges mening, og hvis man er portvinselsker, er Portugal the place to explore. Ja, portugiserne formår så sandelig noget med deres krydsblandinger af de mange indfødte druesorter. 

NB.: For at læse mere om de områder, vi af hensyn til længden har valgt ikke at tage med, så se også denne overbliksskabende artikel.

Se vores udvalg af portvin ved at klikke her.