• Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.
Guides & Områder / 02-09-2019 15:38:23

Portræt af Arnaud Moreux: Vine med et budskab


Af Malene Bach

’’In each bottle of wine there is a message. If the consumer understands it, he appreciates it, if not, he does not.’’

– Arnaud Moreux

12 generationers hårdt arbejde. Foreningen af to vinproducerende familier i ægteskabet mellem Jeannine Corty og Raymond Moreux. En parcel af den berømte mark ved navn ’’La Loge Aux Moines’’ i bryllupsgave. Det blev starten på vinhuset Patrice Moreux. I dag er det sønnerne Arnaud Moreux og hans bror Julien, der stolt bærer arven efter forgængerne videre og løfter vinhuset til nye højder.

ARNAUD MOREUX

Rørt til tårer over en La Loge Aux Moines

Det var en helt særlig oplevelse med vinen La Loge Aux Moines opkaldt efter marken af samme navn, der åbnede Arnaud Moreux’ øjne. Han havde ellers været i tvivl om, hvilken vej han skulle gå, men oplevelsen med en Loge Aux Moines eliminerede al tvivl: Arnaud Moreux skulle producere vin.

‘’The THING who helped me to take THE decision: For each birthday since I was 10 years old until today my father opened a Loge aux Moines 82 (my birthday) and each time I cried (just one tear..), because each time is a dream coming true when I drink it….and when I got 25, I was sure that I wanted to produce this wine!’’

Arnaud Moreux er ikke sikker på, hvordan hans passion for vin startede. Måske var den en naturlig konsekvens af hans fascination af årstiderne og den summende lyd af traktorerne under sommerens sol. Måske lå den i hans franske blod. Måske skyldtes den opvæksten i en familie, hvor beskæftigelsen med vin indgik som en naturlig ingrediens i hverdagskosten.

‘’It's hard to say how my passion for wine started really. I guess I have had it in my blood. I’ve been rocked since my Birth by the seasons, wine and vineyard story, presser and tractor sound...so yes, it's definitely flowing in my veins.’’

Billede til interview med Patrice Moreux

Området er Loiredalen, hvor Arnaud Moreux og hans bror har marker i landsbyerne Sancerre og Pouilly-Fumé. Her produceres nogle af de fineste vine lavet på Sauvignon Blanc. I Sancerre laves der saftige og sprøde hvidvine på druen med en karakteristisk duft af stikkelsbær, græs, hyldeblomst og citrus. I Pouilly-Fumé kan vinene antage en let røget karakter, og de er mindre urteprægede og syreholdige end vinene fra naboen Sancerre.

Mindst mulig manipulation bevarer vinens sjæl

Hos vinhuset Patrice Moreux bryder de sig ikke om at manipulere med vinen. Renhed er idealet. Vinen skal have lov til at udvikle sig på sin helt egen måde. Kun sådan kan vinmageren bevare vinens sjæl. Opskrifter er fortid hos vinhuset, og man ønsker at lade vinens særpræg skinne igennem via. mindst mulig indgriben i processen.

‘’I do not have any recipe. I do not use yeast to help fermentation or to give a special aromatic profile. I do not put make up to my wine. I do not cheat with it. I do not fix the acidity rate to bring the freshness or sugar rate for more alcohol. Each time you change or do something with a wine, you take off a little bit more his soul...The precise contrary of what I do!’’

Bæredygtighed og hensyn til miljø er en hjertesag for vinhuset. Inspireret af biodynamikken dyrker de markerne, når ’’sol, måne og stjerner’’ står rigtigt på himlen, og de forsøger ihærdigt at forene vinkvalitet med størst mulig bæredygtighed.

photo cave provence

Beskeden winemaker med store ambitioner

Hvad er drivkraften bag Arnaud Moreux arbejde?

‘’That people understand the message of my wine. This is my best wage and has no price to me…’’

Arnaud Moreux er en beskeden mand, og hans største ønske er, at folk forstår hans vine. At de forstår tanken bag og får en AHA-oplevelse. Akkurat som han selv havde det, da en La Loge Aux Moines kom til at afgøre hans fremtid.

Som hos en vaskeægte protestantisk pietist er arbejdet løn nok i sig selv for den arbejdsomme og samvittighedsfulde Arnaud Moreux.

‘’The biggest challenge would be to be recognized as one of the best Sauvignon Blanc winemakers on this earth!’’

Ambitionerne fejler i hvert fald ikke noget hos den dedikerede Arnaud Moreux – og det samme gælder vinene, der flere gange har høstet over 90 point i Wine Spectator og Wine Enthusiast. Det bliver spændende at se, hvordan de to brødre med traditionen i hånden vil løfte vinhuset ind i det nye årti!

 

Klik her for at se vores udvalg af vine fra Patrice Moreux.