Pommard: Rå urkraft fra flaskedybet

Pommard. Ruller godt på tungen. Et af de navne i Bourgogne, der er lettere at udtale for den knap så franskkyndige, der måske ikke har hørt for godt efter i skolen. Ligger bare bedre i munden end mange andre snørklede Bourgognenavne. Pomona, den romerske gudinde for havedyrkning med et beskæringsredskab i sin hånd siges at have stillet sit navn til rådighed for området med dets smilende vinmarker, der vejrer kønt i vinden, lyden af bladenes dans gennem luften, vægtløs efterårsskønhed, smørgule og let brune blade, når naturen skifter sin ham. Sten ovenpå sten i murværker, der indeslutter vinmarker, som føjer sig for stenens massive urkraft, der begrænser deres erobrertrang fra slyngplantenaturen. Landsbyen på skråningen. Sandfarvede huse rejser sig op fra jorden, malet med strandens pensel, en lille enklave blandt markernes brede bølger i landskabet, næsten klichéagtig og rustik landidyl, ligefrem og alt andet end udstafferet skønhed. Vinene, de går for at være til den mørke og maskuline side i bourgognesammenhæng på trods af appellationens beliggenhed lige op ad Volnay, men terroiret er et lidt andet her.

Billede 1: Stenaldermand med redskab i en skov.

''Natten, der slås mod dagen''

Power og urkraft. Maskulinitet og dyster, mørk frugt. Intensitet og vild smagsdybde. Natten, der slås mod dagen. Victor Hugo. Sådan er premiumklasses Pommard. Ikke altid lige agtet af bourgogneentusiaster, der måske har en tendens til at favorisere vinene fra den nordlige halvdel af Bourgogne, men Pommard kan noget, hvis du spørger den danske, højt respekterede vinanmelder og skribent, Rene Langdahl, der i sit indlæg ''Pommard i præmieklassen'' fremhæver Rugiens som en af de helt store, en værdig duellant til kæmpenavne som Mazoyères-Chambertin. Skoser eller roser, Pommard opfattes af mange som en interessant appellation med sit eget unikke terroir. Men hvad gemmer sig i flaskedybet, når du åbner en Pommard, og hvad betyder det særlige terroir for vinene?

Billede 2: Victor Hugo.

Jern i undergrunden farver jorden rød nogle steder

Den er god nok. Når du graver lidt ned i undergrunden i Pommard, gemmer der sig flere steder ler og en jernholdig jordbund, en årsag til det højere tanninindhold og mørke farve, du ofte finder i vinene fra appellationen. Derfor har Pommard-vinene længe haft ry for at være virile og kraftfulde, men pas på med de forudfattede meninger, for billedet er ofte mere nuanceret, end generaliseringerne og den brede pen fortæller, og teknikker bliver med tiden fornyet i vineriet. Men kraftfulde, det er de ofte, og frugten er mørk, næsten dyster i nogle af vinene, som kan gøre mange bourgogneelskere himmelsalige. I hvert fald Robert Parker.

Billede 3: Tjener, der skænker rødvin.

Rugiens: Burde have Grand Cru-status

Ingen over eller ved siden af. Rugiens burde simpelthen have Grand Cru status. Det mener den verdensberømte vinguru Robert Parker i sin omfattende guide til Bourgogne: ''If Pommard ever obtains Grand Cru status for one of its vineyards, it should be Les Rugiens.” Lagt sammen med Langdahls roser til vinene herfra, er der ingen tvivl om, at terroiret er noget helt særligt. De lagringsværdige, komplekse vine fra Grand Cru-aspiranten bærer præg af røgede, mineralske noter og stænk af krydderi, rå muskelkraft ansporet og fremelsket af den lerholdige undergrund. Lige sydligt for den landidylliske Pommard-by finder man Rugiens, der er opdelt i de to 1.cru'er, Les Rugiens Bas and Les Rugiens Hauts, hvoraf den første regnes for den fineste. Heraf følger også visse komplikationer, hvis Les Rugiens engang skal tildeles Grand Cru-status, for skal hele terroiret omfattes, eller er det blot Les Rugiens Bas, der skal have særstatus? Det må vi lade franskmændene slås om.

Billede 4: Pommard by med vinmarker i baggrunden.

Epenots: Krydderi og koncentration

I Epenots får du rigdom og koncentration, jordbundsnoter og krydderi, magien skyldes en ''fejl'' i jordbunden, det øverste lag af den stenede lerjord er tyndere end andre steder, dræningen friere, så stokkene kan nå længere ned og producere små, koncentrerede bær til højkvalitetsvinene fra et af Pommards mest berømte navne, som igen er opdelt i 3 cru'er: Les Grands Epenots, Les Petis Epenots og Clos des Epeneaux med hver deres særkende. Alle ophavsmænd til lagringsværdige, kraftfulde og samtidig elegante Pinot Noir-vine.

Og nogle af de andre cru-navne, du bør bide mærke i...

Pommard består af mange forskellige cru'er, flere forskellige terroirs, der yder forskelligartede vine. Tag f.eks. den lillebitte 1. cru Clos de la Commaraine, strukturerede kirsebærprægede vine med en moden tanninstruktur, en Thomas Jefferson-favorit, manden købte intet mindre end 126 flasker til eget forbrug, siden 2018 en monopolmark, så nu går priserne formentlig kun en vej: op. La Platiére, sydvest på den store skråning, ”La Grande Combe” ned mod floden, hvor marken får megen sol og varme, som er lig med en tæt og mere moden frugt, kort sagt: intense vine med saft og kraft, Pommard-power i en Bourgogne-nøddeskal, dog en anelse mere blød, afslebet og rund pga. solens kærtegn.

 Billede 5: Statue af Thomas Jefferson.

Og vi fortsætter listen, the show must go on, med cru'en Les Charmots, direkte nabo til Les Grands Epenots, rige og dybe vine med en overflod af mørk frugt, en muskulær struktur og fuld kraft. Les Bignots er ikke bare kendt for power, men også for sin udsøgte finesse og mineralitet, som stråler ud af vinene, sammenhængende med cru'ens placering på toppen af skråningen. Flere af vinene fra Les Jarollières udfordrer fordommen om, at Pommard kun er rå power og muskelkraft, den sydlige kant af cru'en grænser da også op til Volnay, den feminine nabo. Og sådan kunne vi blive ved, indtil vi taber pusten. Pommard, den (ofte) mørke og maskuline nabo til Volnay, er noget særligt, en appellation, man næppe kommer udenom, når man taler om Bourgogne. 

Se vores aktuelle udvalg af vine fra Pommard her