Der er store ting at glæde sig til nu hvor det nye år er skudt i gang. Lige om lidt bliver de nye Brunello-vine fra årgang 2019 nemlig frigivet og der er virkelig god grund til at holde sig klar ved tasterne, når de bliver sat til salg i starten af februar - årgang 2019 bliver nemlig udråbt som en af de bedste i det nye årtusinde på linje med allerede legendariske 2016. I denne uges blogindlæg varmer vi op til den kommende release af Brunello 2019 og ser nærmere på hvorfor årgangen er så vellykket og ser samtidig nærmere på et par af de perfekte 100 points-vine som nogle af vores dygtige producenter har skabt.
Kom med til stor Brunello 2019 Release-smagning i Aalborg
Vil du være blandt de første til at smage den nye fantom-årgang, så giver vi dig chancen d. 3. februar. Vi har inviteret samtlige af vores Brunello-producenter til Aalborg for at lancere deres 2019 Brunello di Montalcino. Her taler vi nogle af verdens bedste og mest fornemme Brunello-huse, hvoriblandt vi finder flere 100 points-vine! Køb din billet her
Endelig en ny kongeårgang for Brunello-bønderne i Montalcino
2019 var et fantastisk vinår generelt for producenterne i Europa og jeg har tidligere skrevet et indlæg her på bloggen, hvor jeg anbefaler, at man kigger mod lige netop denne årgang, hvis man vil fylde op i vinkælderen. I Bourgogne var de helt ekstatiske og her blev der sågar talt om, at 2019 var den bedste årgang siden 1865. Ligeledes i Bordeaux var både højre- og venstrebred spækket med kanon-køb, der sidenhen er blevet solgt meget hurtigt. Senest kom Barolo så bragende ud med med en årgang, der er blevet rost til skyerne med topkarakterer hos mange vinkritikere. Derfor havde Brunello-producenterne også brug for at ranke ryggen og vise en ny stor årgang frem for vinjournalisterne i efteråret ved de store En Primeur-smagninger. Særligt fordi både 2017 og 2018 var relativt jævne i kvalitet. Og jeg skal hilse at sige, at forventningerne til fulde blev indfriet - og mere til. Kvaliteten er på så højt et niveau, at den allerede nu bliver sammenlignet med 2010, 2015 og 2016, der alle har været reference-årgange i det nye årtusinde. Her kan du læse nogle af overskrifterne fra de største vinanmeldere, der har smagt sig igennem hundredevis af nye 2019-Brunello'er:
"Vintage 2019: To be considered without any doubts one of the best ever made, even better than 2016" - Luca Gardini
“If you look at the grape-growing season for 2019 in Montalcino, you might expect the region to have made some of its best Brunello di Montalcino ever” – James Suckling
"This is the vintage we’ve all been waiting for." - Vinous
Og et par bemærkninger fra nogle af vinmagerne selv:
”Det har været en fantastisk og vigtig årgang for Giodo Brunello 2019 ... I 2019 fungerede alt helt i top i både vinmarker og i kælderen.” – Carlo Ferrini, ejer og vinmager ved GIODO
“2019? The best vintage of the last twenty years for Brunello di Montalcino in Castiglion del Bosco. To be counted among the greats with the '90, '93 and '97” - Cecilia Leoneschi, vimager på Castiglion del Bosco.
Derfor er 2019-årgangen så god
Først og fremmest, så er det værd at notere sig, at hele Montalcinos areal dækker omkring 25.000 hektar, hvoraf godt 3500 af dem er beplantet med vinstokke. Det er derfor et stort område, hvor der naturligvis kan være markante forskelle i kvaliteten fra år til år. Men i 2019 ser det ud til at alle dele af Montalcino præsterer på topniveau. Uanset om du kigger mod Castiglion del Bosco i det yderligste nordvest, Casanova di Neri i øst eller GIODO i syd, så siger de samstemmende, at årgangen har været helt sublim.
Mens 2018-årgangen blev problematisk pga. alt for meget regn, så fik man i foråret tilpasse mængder til at fylde depoterne op uden at de druknede. Sommeren var perfekt idet temperaturerne aldrig kom over 35 grader og på den måde undgik man solbrændte druer og tørkestressede-vinstokke. Herefter fulgte et mildt og solrigt efterår med store temperaturudsving mellem nat og dag. Det tillod Sangiovese-druerne stille og roligt at udvikle deres aromaer samtidig med at syren og friskheden blev bevaret. Det har i sidste ende givet vine med en utrolig aromatisk intensitet, flotte tanniner og en syre, der giver vinene et kæmpe lagringspotentiale. Her er tale om en af de mere klassiske årgange, der ikke uden grund bliver sammenligning med den ikoniske 2016-årgang, der bliver sjældnere og sjældnere i Toscana.
Det vil være klogt at handle hurtigt, når 2019-årgangen bliver frigivet, da efterspørgslen naturligt nok vil være større end normalt. Du vil uden tvivl blive belønnet både på kortere og længere sigt. Kaster man et blik på førnævnte 2016, så er de fleste flasker for længst solgt og hvis du er en af de Brunello-fans (mig selv inklusive), der ikke fik købt godt nok ind i tide, så sørg for at få købt rigeligt, når vinene lander på lager om nogle uger.
Nedenfor får du lige to af højdepunkterne fra den kommende 2019-årgang. GIODO og Casanova di Neris Tenuta Nuova, der begge har præsteret at score 100 points.
Vi fik et tidligt tip fra kultvinmageren Carlo Ferrini (som ses på billedet) om at GIODOs 2019 Brunello ville blive helt exceptionel. Den gamle ræv viste sig i dén grad at få ret. GIODO har indtil videre scoret 3 x 100 points og er på topppen af alle hitlister. Længe forinden havde vi lagt billet ind på et begrænset pari og du kan derfor allerede nu købe den unikke vin gennem forslag. Læs mere om det her.
Manden bag GIODO, Carlo Ferrini, er Italiens mest succesfulde winemaker. Han havde allerede adskillige 100-point-vine på CV'et fra sin tid som vinmager hos førende italienske kultproducenter som f.eks. Casanova di Neri, inden han fik råd til at købe sit eget, frimærkestore drømmeterroir, som han gav navnet GIODO. Vinen har adskillige gange opnået 100 points, men der er noget helt magisk over denne nye 2019'er.
🏆”100 points. You want to drink it, drink it and drink it again. Elegance and more elegance, in a wine that achieves perfection. A perfect wine, a divine wine.” – WinesCritic
🏆”100 points. A great personality” – GardiniNotes, World Champion Sommelier
🏆”100 points. Palate of silky precision and magnificent progression” – Intravino
🏆 “99 points. TOP 100 WINES OF THE WORLD. Powerful with great length… What a wine” – James Suckling
Casanova di Neri gør det igen, igen, igen....
Vi har svært ved helt præcis at holde styr på, hvor mange gange Casanova di Neri har scoret 100 points, men det siger lidt om niveauet hos det ikoniske Brunello-hus, at de nu har 3 forskellige Brunello'er, som kan pryde sig med 100 points-status. (Cerretalto, Giovanni Neri og Tenuta Nuova).
Sidstnævnte Tenuta Nuova har lige siden sin debutårgang i 1993 været et samlerobjekt for Brunello-fans, hvor den med topratings bragede ind på verdensscenen. Kulminationen kom i 2010, hvor Robert Parker gav Tenuta Nuova de perfekte 100 points. Selv i den svære 2017-årgang kaldte Robert Parker den for "One of my all-time favorite Brunellos". Man kunne næsten ikke andet end forvente en magisk vin i den store 2019-årgang og det har indtil videre udløst 100 points hos det italienske vinmedie, Intravine, og 110 points hos Luca Gardino, der kun gives i helt exceptionelle tilfælde.
Tenuta Nuova er en Brunello, der flirter med den moderne stil idet den er modnet på 500 liters franske egetræsfade, men dog kun med en lille andel nye fade. Et must-buy i denne årgang 2019, hvor vinen igen rammer sit ypperste niveau.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Fortæl os gerne hvad du vil vide mere om, ved at udfylde formularen herunder.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere!