Guides & Områder / 15-04-2019 14:59:08

Mød din winemaker - 7 spørgsmål til Rudi Rüttger fra Pfalz


Af Supervin

Den unge og ambitiøse tysker Rudolph Rüttger fra Pfalz laver sitrende friske og frugtrene hvidvine på Riesling, Weissburgunder (Pinot Blanc) og Grauburgunder (Pinot Gris). Samt en dejlig sommersaftig rødvin på Spätburgunder (Pinot Noir). Topvine til hverdagspriser! 

 

Navn: Rudolph Rüttger
Alder:
36
Nuværende stilling:
Winemaker hos Weingut Rudi Rüttger (Neuleiningen, Pfalz) 
Interesser:
VinVinVin, fodbold, (Bob) Dylanologi og at "befri sin mountainbike for garagestøv"

 

  • Hvordan begyndte din passion for vin – og hvordan er du havnet i dit aktuelle job som vinmager?

- Min familie har lavet vin siden 1643, og jeg er vokset op på vores vingård. Et magisk sted, som emmer af historier og historie, så hvor skulle jeg ellers havne!

Men min passion for vin begyndte for alvor som 18-19 årig – og den har været stigende lige siden.

 

  • Hvad er dit bedste eller sjoveste minde som vinmager?

- Min tid som praktikant i New Zealand – hvor én enkelt ståltank kunne rumme flere liter, end min families vingårds producerer på et helt år!

Selvom (eller måske netop fordi) stedet var så stort, gav de masser af ansvar til praktikanter som mig. Jeg lærte en hel masse, så det vil jeg altid sætte pris på. 

 

  • Hvilke kvaliteter ønsker du allermest, at folk værdsætter ved dine vine?

- Smag forskellen!

Ikke to druesorter, jordbunde, årgange, kældre eller beholdere er ens. Diversiteten i vinfremstilling fascinerer mig rigtig meget - og den fascination vil jeg gerne give videre til vores kunder.

 

  • Hvilke værdier, principper eller teknikker er afgørende for at opnå disse kvaliteter?

- Vi ønsker ikke at reagere alt for meget i forhold til årgangsvariationer, og vi søger ikke altid at udjævne disse forskelle med specielle gærtyper eller ”blends”.

Vi er ikke en lemonadefabrik: klimamæssige forhold (og andre årgangsvariationer) bør altid skinne igennem i vinene.

 HausHerbstDinA1

  • Hvilke madretter holder du personligt af at nyde sammen med din egen vin?

- Det afhænger af mange ting, og det er også et spørgsmål om smag.

Når det kommer til vin, er jeg lidt af en ”purist”. Så 90% af tiden vil svaret være: lidt brød og ost. Noget som ikke stjæler for meget af mit fokus fra vinen.

 

  • I hvilken anden vinregion (i verden) ville du elske at lave vin – og hvorfor?

- Et sted nede på den sydlige halvkugle - så høsten ikke falder sammen med vores egen derhjemme! 😉

Jeg er også ret vild med den innovative ånd, som præger de nyere vinregioner på den sydlige halvkugle.

 

  • Hvad er din største udfordring og tilfredsstillelse som vinmager?

- Hvad, der er den største udfordring, afhænger rigtig meget af vejr, jordbund og mikrobiologi.

Men dette er samtidig kilden til min største tilfredsstillelse: diversitet og originalitet.

 

Vine

Klik her - for at se vores aktuelle udvalg af vine fra Rudi Rüttger