• Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.
Guides & Områder / 03-11-2021 21:32:49

Lys (vin) i mørket


Af Thor Gottschalk Rasmussen

Havemøblerne er stillet sikkert tilbage i garagen og de mørke timer i døgnet tager til. De friske og sprøde hvidvine og roséer er for manges vedkommende skiftet ud med fyldige rødvine og portvine. Men for alle os, der bare elsker hvidvin, også i de kolde måneder, kommer vi her med 5 spændende anbefalinger på vine, der kan lyse op i mørket.

Om sommeren, når solen skinner og sveden drypper fra panden, så kan det være rigelig fint med en kold flaske, sprød Riesling til at køle af med på terrassen. Men når kulden sætter ind må hvidvinene gerne byde på lidt mere end bare friskhed. Disse fem vine har alle på hver deres måde fået lidt ekstra kærlighed fra winemakeren i kælderen, så kompleksiteten er forøget og smagsdybden intensiveret. 


Huber Grüner Veltliner Berg Erste Lage 2018

gruner-veltliner-berg-erste-lage_2018

Normalvis forbinder man østrigske Markus Hubers Grüner Veltlinere med den føromtalte, frugtfriske stil. Hans eminente topvin, Berg, har imidlertid et ekstra gear af koncentration og kompleksitet. Ganske usædvanligt for den aromatiske Grüner Veltliner-drue, så har "Berg" modtaget 8 måneders modning på akacie-fade med omrøring af de fine gærrester. Det giver en skøn cremet hvidvin med adskillige lag af spændende frugtnuancer. Det er ikke så mærkeligt at flere anmeldere bruger ordet "multi-layered" om denne Erste Lage fra Markus Huber. Topdruerne kommer fra Østrigs bedste marker, der er klassificerede som Erste Lage. Det her er østrigsk Grand Cru. Læs mere om vinen her.

 

Dominio del Aguila Blanco Albillo Viñas Viejas 2016

Dominio del Aguila er i øjeblikket et af Spaniens mest spændende vinhuse og har for nyligt opnået 100 point for rødvinen, Canta La Perdiz. Huset laver kun denne ene hvidvin, og ærligt talt, så behøver de ikke flere på kortet. 97 point fra Robert Parker taler sit eget sprog - det her er hvidvin i verdensklasse.
Den er fremstillet på 100 % Albillo, der er en af Spaniens sjældne druesorter. Druerne kommer fra mere end 100 år gamle vinstokke, der producerer sublime druer i meget små mængder, hvilket bidrager til vinens uforlignelige smagskoncentration. Der bygges yderligere kompleksitet i kælderen via fadgæring, bærmekontakt og 28 måneders modning på egetræsfade... Resultatet er en unik, mineralsk, fadkompleks hvidvin, der kan konkurrere med Grand Cru-vine fra Bourgogne. OBS - når du serverer vinen, så lad den lige få 5-10 minutter i glasset til at åbne sig. Så er du klar til en uforglemmelig hvidvinsoplevelse. Se mere om vinen her

 

Domaine Diconne Auxey-Duresses Blanc Terres Folles 2018

terres_folles

En af nøglerne til at komme lykkelig gennem efterår og vinter, er hvid bourgogne. Med Domaine Diconnes "Terres Folles" kan du oven i købet gøre det uden at pengepungen bliver flænset. Robert Parker har blandt andet sagt om denne vin, at den ofte er bedre end deres Meursault, så der er fuld value for money at hente i denne fantastiske Chardonnay. Druerne bliver høstet fra 3 enkeltmarker, hvoraf to af dem grænser direkte op til Meursault. Vinen har fadlagret i 15 måneder med de fine gærrester, så du får en vin med skønne smørristede brødnoter, vanilje, honning, créme brulée... Et indiskutabelt smart buy for alle bourgogne-nydere på jagt efter gode køb. Læs mere her

 

Scheid Vineyards Santa Lucia Highlands Chardonnay 2016

scheid_chardonnay_2016

Hvis du elsker oversøisk kold-klima Chardonnay fra Californien med tropisk frugtrigdom og bløde smørnoter, så skal du prøve Scheids Santa Lucia Highlands Chardonnay. Denne vin kommer fra det kølige område ved Monterey Bay, hvor både morgentåge og havvinde er med til at forlænge modningstiden på Chardonnay-druerne, så de udvikler mere smag og samtidig bevarer deres strukturgivende syre. I vineriet modner vinen med de fine gærrester, hvilket bidrager til en blødere mundfornemmelse. Det lækre smøragtige noter kommer også fra den malolaktisk gæring som halvdelen af vinen gennemgår. Det er en Chardonnay som kun amerikanerne forstår af lave dem - med masser af power i kombination med elegance og kompleksitet. De 15 % alkohol gør samtidig vinen til en perfekt flaske at åbne på kølige efterårs- og vinterdage. Se mere om vinen her.

 

Gustave Lorentz Qui L'Eut Cru Orange Wine 2020

 2020_qui_leut_cru_gustave_lorentz

Vi slutter vores anbefalinger med en orangevin, der på mange måder er en mellemting mellem rød- og hvidvin. "Qui L'eût Cru" er en eksklusive orangevin fra en af Alsaces bedste producenter, Gustave Lorentz. Vinens komplekse smag skyldes ikke mindst, at den er lavet på et skønt Alsace-blend med hele fire af de klassiske druer; Pinot Blanc, Pinot Gris, Gewurztraminer og Sylvaner.
Vinen får sin smukke pastel-orange farve, fordi de grønne drueskaller ligger i kontakt med mosten, hvorved farven trækkes ud - ligesom man normalt gør i rødvinsproduktion. Glæd dig til et væld af spændende smags- og duftnuancer med bl.a. rosenblade, akaciehonning, mandarinskal, Earl Grey og Althea-bolcher. Vinen er frisk i stilen og ikke lige så fyldig som fadlagrede hvidvine, men med en aromatisk kompleksitet, der gør vinen til et skønt meditationsglas. Gustave Lorentz har kun produceret 300 kasser af den forrygende vin, så der er tale om en lille kultvinsproduktion. Læs mere om orangevinen her.