Gin: Fremstilling og smagsgivere

Gin er en drik, hvis popularitet er vokset markant. Ginbarer og ginsmagninger popper op mange steder. Nytænkende producenter har sat deres præg på fremstillingen af de spirituøse dråber, der eksperimenteres som aldrig før. Der findes altså mange måder, hvorpå gin kan spices op og gives ekstra karakter. Lad os dykke lidt mere ned i den populære drik, der oprindeligt blev forbundet med England, men nu laves næsten overalt i verden. Lad os dykke ned i den rasende ginfeber.

Basedestillat

Oprindeligt blev gin fremstillet på kedler* ved at man (gen)destillerede en neutral alkohol/spiritus sammen med nogle botaniske elementer/botanicals. Det vil altså sige, at spiritussen blev destilleret for anden gang. Denne spiritus kalder man nu for basedestillatet, og tidligere var den gerne lavet på korn (især hvede). Der er dog sket meget inden for de sidste 10-15 år, og der eksperimenteres i stor stil. Næsten intet er helligt længere. Heller ikke basedestillatet, der ikke nødvendigvis er neutralt længere.

Et basedestillatet kan i dag godt være lavet på  vindruer, fermenterede kartofler, majs, malt eller ligefrem honningmjød. Det anvendte materiale kan påvirke smagen i forskellige henseender - f.eks. smager gin på druedestillat typisk sødere og mere frugtigt, mens gin lavet på kartoffeldestillat ofte er tættere, mere cremet og federe i stilen.

Botanicals

Koriander, frø, frugter, rødder, blomster, urter og krydderier mm. er eksempler på de botanicals, der kan anvendes under fremstillingen og som giver smag til ginnen. Korianderfrø, lakrids og kardemomme er bla. nogle af mulighederne. Enebær spiller stadig den dag i dag en hovedrolle og skal være en af de anvendte botanicals. Enebær forbindes typisk med smag af nåletræer. Nogle gin smager meget af enebær, andre lidt mindre. Men fælles for dem alle er, at enebær skal være den dominerende smagsgiver, for at det må hedde gin ifølge EU-lovgivningen.

Man skelner mellem de mere klassiske botanicals og de mere moderne botanicals, som bruges til at give smag til gin. Megen gin er dog i dag lavet på blandinger af både klassiske og mere moderne botanicals, der sammensættes i forskellige blandingsforhold - i de fleste tilfælde efter en ''hemmelig opskrift''. Nogle lægger den dog helt åbent ud.

Klassiske botanicals kan f.eks. være: Enebær, korianderfrø, lakridsrod, citrusfrugt som citron eller appelsin, kanel, kardemomme, kassiabark, orrisrod og evt. peber.

De mere moderne botanicals kan f.eks. være: Havtorn, vanilje, hyben, tang, oliven, agurk mfl.

Andre måder at give gin smag på

Gin kan ligefrem være fadlagret eller ''infused'' med diverse bær og lignende. Ved infusion bliver destilleret frugt tilføjet til ginnen, og det kaldes compound, når den færdige gin har ligget og trukket smag og farve fra bærrene eller en anden smagsgiver. Der findes et væld af farverige og spraglede gin i alt fra supermarkeder til specialforretninger med et mere unikt sortiment. Det kan være svært at orientere sig for mange i blandt de utallige varianter, men forhåbentlig er du blevet en smule klogere nu.

God fornøjelse med valget af gin til din favorittonic!

De næste par indlæg vil være dedikeret til destillationsprocessen og de forskellige typer af gin. 

*I dag anvendes der også kolonnedestillationsapparater.