Dominio del Águila: Ribera del Dueros nye stjerne

Som ung ønolog-studerende begiver Jorge Monzón sig ud på en rejse til Bourgogne. Uden anbefalinger og uden at kunne tale et ord fransk søger han ansættelse ved Domaine la Romanée Conti, et af de berømte slotte i Bourgogne. Men det lykkes for den uerfarne Jorge at overbevise sine kommende arbejdsgivere, og Jorge får lov til at komme i lære som ''kælderrotte'' og følge hele processen i vineriet. Det bliver starten på et nyt vineventyr. Her kommer fortællingen om Dominio del Águila, der er en fortælling om et lille, lokalt vinhus og dets opstigning til stjernerne. En fortælling om et vinhus, der på kort tid opnåede ratings på linje med de allerstørste kultvine i Ribera del Duero. Men først og fremmest er det en fortælling om kærlighed til traditionen og landet.

Efter at have stået i mesterlære i verdens vinland nr. 1 er det tid til forandring. Jorge vender tilbage til hjembyen La Aguilera og arbejder nogle år for det berømte vinhus Vega Sicilia. I mellemtiden begynder han dog at opkøbe gamle parceller omkring byen. Det smerter ham at se, hvordan de gamle stokke nådesløst bliver revet op og tilplantet med nye kloner af Tempranillo eller de druesorter, der er ''på mode'' i tiden. Hårdt pressede druedyrkere må slippe deres hjerteblod til nytilkommere med højere økonomisk kapital. Under denne moderne udvikling lægges der - efter nogens mening - mere vægt på forudsigelighed frem for originalitet og at imødekomme mainstream-markedets krav. De parceller, som Jorge køber, er tilplantet med Tempranillo og andre lokale sorter som Albillo, Tempranillo Gris, Cariñena, Garnacha, Bobal, Bruñal fra gamle stokke, som har overlevet de moderne tiders ''oprivningsarbejde''. Jorge ser nye muligheder i de gamle stokke.

''The secret ingredient''

Det går hurtigt op for Jorge, at tradition betyder noget. Og ikke mindst terroir. En lærdom fra Bourgogne måske, hvor terroir er hjertet i de fleste vine; den ''hemmelige'' ingrediens, som kan løfte en vin fra god til outstanding. Langsommelighed og nøjsomhed bliver til kardinaldyder hos den unge og ambitiøse Jorge, som allierer sig med sin hustru i winemakingen, hvilket i 2010 fører til grundlæggelsen af Dominio del Águila.  Konen Isabel, der er arkitekt, leder med kyndig hånd istandsættelsen af de gamle kældre, der skal danne rammen om modningen af de vine, der senere vil begejstre anmelderne og sende husets vine til tops på anmeldernes ratinglister.

Frisk og mineralsk stil

Men indtil videre er Dominio del Águila et relativt ukendt mikrohus. Winemakingen foregår på traditionel vis med fodtrampning af klaser, uden tilsætning af kulturgær og uden klaring eller filtrering. Der tilstræbes en mere ren stil. En stil med respekt for land og natur. En stil, der reflekterer jordbunden. Dominio del Águilas vine udmærker sig da også ved en friskhed og en udpræget mineralsk karakter.  

Riberas nye stjerne

Med rod i disse principper og metoder fremstiller huset sin første vin, Canta la Perdiz. Der er tale om lidt af et mesterværk. Transparent, parfumeret og vægtløs. Ganske enkelt noget helt unikt. La Perdiz fra årgang 2013 fanger hurtigt vinanmelderen Robert Parkers opmærksomhed. Han kvitterer med at tildele vinen 98 point. 98 point, der med ét slag cementerer, at vinen er fuldt ud på niveau de største stjerner i Ribera del Duero - ingen nævnt, ingen glemt. 

Sådan opstod Dominio del Águila. Jorge og Isabel laver fortsat vin, der gang på gang begejstrer anmelderne og stryger til tops på ratinglisterne. Deres Reserva scorer også høje point, og senere er de lidt mere prisvenlige vine som Piccaro i rød og rosé kommet til. Derudover laver de en spændende hvidvin, som der ellers ikke produceres så meget af i Ribera, der mest er kendt for sine koncentrerede rødvine. Det unge par er sande kunstnere, når det kommer til at lave vin, og meget tyder på, at vi ikke engang har set det bedste endnu. Dominio del Águila vil formentlig fortsætte med at overraske og imponere vinverdenen.