Vinhuset Lopez Cristobal er et af de nyere ansigter i Ribera og har muligvis været en smule overset. Men anmelderne har heldigvis fået øjnene op for potentialet i det relativt unge vinhus. Lopez Cristobal repræsenterer det moderne Ribera, når det er allerbedst. Læs med her og kom tæt på Lopez Cristobal.
Drømmen om at lave vin selv
Det begyndte med, at den passionerede vinentusiast Santiago Lopez, som var uddannet inden for landbrug, købte vinstokke i Ribera del Duero. Til at starte med solgte han udelukkende sine druer til andre vinerier, men drømmen var hele tiden at kunne lave vin selv. Hans kone, Lola Cristobal, var ud af en familie, der dyrkede druer, så hun kunne bistå ham i forfølgelsen af drømmen. Det førte i 1994 til grundlæggelsen af vineriet Lopez Cristobal, der er en sammentrækning af parrets efternavne. Der blev foretaget store investeringer og lagt hårdt arbejde i udviklingen af vineriet. Og snart var de klar til at producere vin selv. En drøm var nu opfyldt. I dag får de hjælp af sønnen Galo, der indgår i det kompetente og dedikerede team af winemakere. Lopez Cristobal råder over 50 hektar vinmarker, fordelt på 9 terroir-specifikke parceller omkring Roa de Douro. Fra hoveddruen Tempranillo, samt 5 hektarer med Merlot, Cabernet Sauvignon og Albillo, frembringer Lopez Cristobal en komplet portefølje af topanmeldte Ribera del Duero-vine, der både er elegante, powerfulde og velafbalancerede. Kort sagt: Vine med klasse. Cristobals vine udgør en smuk forening mellem moderne og traditionel Ribera-vin og placerer sig et sted midtimellem.
Og vinene...
Lopez Cristobals basisvin er deres Roble, som er holdt i en frugtig, mere frisk og mindre fadlagret stil - og den ligger altid højt på listen ved vores vinfestival, hvor kunderne hvert år kårer årets bedste vinkøb. Deres Crianza fra 2015 har sammen med få andre vine vundet en konkurrence og er blevet udvalgt som en af Spaniens bedste crianza'er. Cristobals crianza var en af de få crianza'er ud af mere end 1650 vine, der slap gennem nåleøjet og fik den eftertragtede Bacchus-pris. Familiens stolthed er topvinen Bagus, der udmærker sig ved sin finesse og ekstreme kompleksitet. 100 % Tempranillo fra meget gamle vinstokke indgår i dette lille mesterværk, der stammer fra enkeltmarken ''Manvirgo''. Deres Selection er også en af deres topvine, der er lavet på de bedste druer fra forskellige marker. Familien har altså meget at være stolte over, og mon ikke vi vil se meget mere til det moderne vinhus, der laver vin af højeste klasse, som fuldt ud kan konkurrere med de bedste vine fra området.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Fortæl os gerne hvad du vil vide mere om, ved at udfylde formularen herunder.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere!