Charmerende Chile: En fascinerende transformation

For blot femogtyve-tredive år siden var Chile ikke noget rent vinmæssigt. Vinene blev mest nydt lokalt, og Chile var ikke vågnet op som blomstrende vinnation endnu. Det billede skulle dog undergå en dramatisk forvandling. Ændringer i de politiske forhold, tilførslen af spritny, finpudset know how og kapital blev den nødvendige indsprøjtning, der skulle til, for at Chile kunne vågne op af sin slummer. For jorden var svanger med de perfekte forhold til vindyrkning. De klimatiske betingelser var som skabt til den fødsel af verdensklassesvine, som senere skulle finde sted. Chile blev en fugl Fønix, der genopstod af asken, foldede sine vinger ud og bredte dem ud over resten af verden. Lad os undersøge den chilenske fugl Fønix-forvandling, lad os dykke ned i den historie, der knytter sig til Chile som vinnation. Lad os finde ud af, hvordan de chilenske vine fandt vej til resten af verden med en hastigt voksende popularitetskurve. Men først skal vi helt tilbage til begyndelsen. 

Eventyrlystne spanske conquistador og fromme kirkelige mænd

Spanske eventyrlystne conquistadorer og kirkens missionsmænd kom til Sydamerika i 1500-tallet. Under deres erobring af og forsøg på kristning af kontinentet medbragte de vinstokke af typen Vitis Vinifera, den art, der bruges i Europa den dag i dag. Vinen var tiltænkt religiøse formål og ritualer. En druesort, der blev kaldt for ''den sorte drue'', som tog vejen fra Peru sammen med spanierne, blev med al sandsynlighed stamfader til den blå Pais-sort, der var dominerende op til det 21. århundrede, hvor den måtte vige pladsen for Cabernet Sauvignon. Det vender vi tilbage til. Lad os blot konstatere, at det var spanierne, der spillede hovedrollen for udbredelsen af vinstokke i Chile. Det er i øvrigt samme historie med flere lande i Sydamerika, som spanierne stødte på og sejrsrigt indtog under deres kolonifeber.

Spanierne var bange for konkurrence: Forbud og frække chilenere

Spanierne kerede sig dog mest om deres egen vinindustri. I 1641 blev det forbudt med import af chilensk vin i Spanien, hvilket gjorde betydelig skade på koloniens vinindustri. Druer var i stort overskud, og de blev brugt til at lave pisco (en slags brandy) og stærk aguardiente til at stille tørsten med. De obsternasige chilenere fulgte dog ikke restriktionerne fra deres spanske herskere. I stedet for de oxiderede og medtagede vine, der havde taget rejsen hele vejen fra Spanien, som chilenerne rynkede på næsen af, foretrak de lokalt producerede dråber. De var endda så frække at begynde at importere deres vin til nabolandet Peru. Da spanierne hørte om disse slyngelstreger, tog de hurtigt affære og beordrede omgående vinstokkene revet op. Heller ikke det påbud fulgte de oprørske chilenere.

Ry for søde vine: Blandet modtagelse

I det 18. århundrede opnåede Chile et stort ry for sine søde vine på Pais og Muscatel-druerne, som admiral John Byron priste og drog paralleller til Madeira. Forfatteren André Jullien var dog knap så begejstret og sammenlignede de chilenske vine med rabarber- eller blomstersaft. Der var altså delte meninger om vinene fra den chilenske fugl, der endnu ikke havde fået fuld luft under vingerne.

Franskmænd i nød drog mod Chile

Det er især indflydelsen fra Frankrig, der har hjulpet Chile på vingerne. Inden Phylloxera-epidemien rasede i Europa, begyndte rige chilenske landejere at få øje for de franske druesorter. Mødet med Frankrig gav ny inspiration, og velhaverne tog franske druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Malbec, Sauvignon Blanc og Semillon med sig hjem i rejsekufferten. Målet var at lave vin som i Bordeaux. Don Silvestre Errázuriz var en af de første til at se potentialet i Chile. Men andre fulgte trop. Under vinlusens hærgen i Europa begyndte flere franske winemakere at søge mod Chile, der ikke var plaget af vinlusen, som ikke kunne overleve i Atacama-ørkenen eller vandre over de høje bjerge. Chiles relativt isolerede position kom landet til gode. De franske immigranter medbragte de ny viden, teknikker og erfaring. Chiles vinindustri fik et skub fremad. Den enes nød, den andens brød, som man siger.

Deprimerende tilstande for chilensk vinindustri

Politisk ustabilitet i det 20. århundrede satte sine ødelæggende spor på chilensk vinindustri. Bureaukrati, rigid lovgivning og høje skatter stækkede den chilenske vinindustris vinger. Chilensk vin blev anset for at være noget ''billigt sprøjt'' lige til at hælde i halsen. Det var primært lokale, der havde glæde af vinene, der nød et tvivlsomt ry. Chile gik en usikker fremtid i møde.

Chilensk fugl sætter kurs mod vinhimlen

Det billede skulle ændre sig igen efter ophævelsen af nogle af de love, der hæmmede den chilenske vinindustri, ligesom markedet blev friere og mere smidigt. Flere dygtige winemakere fra andre lande fløj hertil, heriblandt Miguel A. Torres, fordi de havde set sig lune på det chilenske terroir. Introduktionen af nye typer af fade og ståltanke og ikke mindst investeringer fra udlandet var med til at forvandle billedet af Chile som en tilbagestående vinnation. Kvaliteten fik et gevaldigt løft opad. Nu var det nye tider. Det er dog ikke udelukkende internationale winemakere, der kan tage æren for Chiles løft. Også mange lokale winemakere gør det godt og producerer topklassesvin. Turismen har også gjort sit til at udbrede kendskabet til og glæden ved chilensk vin i resten af verden.

Chilensk vin er nu populært som aldrig før, og Chile er den 5. største eksportør af vin og den 7. største producent af vin i verden. Den chilenske fugl har nu for alvor fået fart under vingerne og er på skarp kurs mod vinhimlen.