Guides & Områder / 12-05-2020 15:27:57

Beaujolais: Gamay-druens paradis


Af Malene Bach

Beaujolais er kendt for sine vine lavet på den tyndskinnede Gamay-drue, der lægger krop til langt størstedelen af rødvinene herfra. Der dyrkes også en smule Pinot Noir som i Bourgogne, men mængderne er beskedne, og det er altså den tanninfattige, men syrerige Gamay, der har den gule førertrøje i det lidt oversete Beaujolais, der har stået i skyggen af det vældige Bourgogne. Området er bestemt en selvstændig udforskning værd, og derfor vil vi bringe Beaujolais på banen i dette indlæg og hylde området. Hvis du er til rødvine i en lettere og frugtig stil, er Beaujolais det rette sted at lede. Beaujolais har nemlig meget at byde på, som vi skal se nu.

granit

 

Beaujolais, Beaujolais Nouveau og de 10 cru'er

Det meste Beaujolais bliver produceret i den sydøstlige del af regionen. Herfra stammer også Beaujolais Nouveau, som er en ung, frisk og frugtig vin beregnet til at drikke med det samme. Den bliver frigivet den tredje torsdag i november efter høsten. En fast tradition, der nærmest er blevet til en slags folkefest i området, der har tiltrukket sig international opmærksomhed. Til den nordvestlige side af regionen finder man Beaujolais-Villages, hvor vinstokkene er plantet på en jordbund, der indeholder meget granit, hvilket kan være med til at mindske udbyttet, fordi jordbunden kun indeholder få næringsstoffer. Derfor regnes vinene herfra også for at være af højere kvalitet. De klassiske villages-vine, som hører under appellationen Beaujolais-Villages, består typisk af et blend af druer fra forskellige landsbyer, men visse udvalgte landsbyer har deres egne appellationer. Det er de såkaldte cru'er. Dem er der ti af.

 

beaujolais (3)

 

Brouilly er den største, og vinene herfra er kendt for at være i den lettere og mere parfumerede ende i forhold til nogle af de andre cru'er, der har mere volume og frugtrigdom. Det samme gælder vinene fra Fleurie, hvis vine endvidere udmærker sig ved deres fløjlsbløde karakter og florale aromaer. I den tungere ende har vi Morgon og Moulin-à-Ventder byder på flere tanniner og derfor kan gemmes længere. Særligt vinene fra Morgon kendes på deres nærmest Pinot Noir lignende-noter af skovbund. Især Moulin-à-Vent producerer nogle af de mest sejlivede vine fra regionen. Juliénas-vinene er kendt for deres krydrede karakter og frugtrigdom. Chénas skiller sig ud med deres udtalte noter af vilde roser. Saint Amour kendes på deres krydrede noter. Régnié er ophav til vine i den fyldigere ende. Côte de Brouillys vine er også koncentrerede i stilen. I Chiroubles finder man nogle af de højest beliggende vinmarker i Beaujolais, og vinene herfra udmærker sig derfor ved deres delikate, friske parfumerede noter og har typisk et strejf af violer.

 

beaujolais blanc (2)

 

Hvidvin fra Beaujolais?

Selv om Beaujolais mest er kendt for sine frugtige rødvine, laves der også hvidvin i Gamay-druens paradis. For hvidvinenes vedkommende gælder det, at det er Chardonnay-druen, der dominerer, selv om der også findes en smule af de grønne druet Aligoté, Pinot Blanc, Pinot Gris og Melon de Bourgogne, og hvis du smager på en Beaujolais Blanc eller Beaujolais Villages Blanc, vil der højst sandsynligt være Chardonnay i glasset. Produktionen af hvidvin er dog minimal. Men hjertebarnet i Beaujolais er den blå drue Gamay, der giver vine med vibrerende noter af røde, saftige kirsebær og hindbær, der kan suppleres af eksotiske hints af kirsch, banan og tyggegummi stammende fra en produktionsmetode kaldet ''semi-carbonisk''/carbonisk maceration, som mange af vinene undergår. Det er det, der giver mange af vinene den karakteristiske smag, som forbindes med Beaujolais - noget let subtilt, svært at beskrive, og som man først rigtig får en fornemmelse for, når man smager det.