Årgange betyder noget. Både for druekvaliteten, men også for en vins stil. Under varmere årgange vil vinene typisk have mere fylde, højere alkoholstyrke og en mindre skarp syre, hvorimod vine fra køligere årgange som regel har mindre krop, en lavere alkoholprocent og mere syre. I Champagne er en stor del af produktionen dog non-vintage, dvs. at vinene er et blend af druer fra forskellige år. Det er selvfølgelig med til at skabe en mere ensartet kvalitet og en bestemt husstil, så forbrugerne ved, hvad de kan forvente, når de knapper deres Möet Imperial op. Med vintage Champagne er det anderledes. Her afspejler vinen det pågældende år i mere eller mindre udtalt grad, og her er det altså forskelligt, hvad du får i glasset fra år til år.
2000: Det gyldne midtpunkt
Vi starter blødt ud. Vinene fra 2000 er nemlig runde og bløde i stilen med strejf af sødmefuld eksotisk frugt, som er typisk for en varm årgang som denne. En vanskelig vækstsæson, et regnfuldt forår og en sommer, der sendte både kulde, hagl og regn ned til vinstokkene - ja, 2000 var ikke nem, selv om høsten blev noglelunde reddet af en varm og tør august. En årgang af fin kvalitet, men heller ikke meget mere end det, og lagringspotentialet er som hovedregel ikke det helt store. 2000 er ikke prangende, men bestemt heller ikke dårlig.
2001: Katastrofeårgang?
Nærmest ingen producenter lavede vintage dette år, hvor regnens monotone trommen på vinduerne kunne høres konstant. Den fortsatte. Og forsatte. Helt ind i høstperioden måtte winemakerne døje med dette insisterende vejrfænomen. Wine Spectator undlader helt at nævne årgangen i deres Vintage Chart, men Søren Frank sammenligner sin oplevelse med vinene fra dette år med at drikke ''svampevin''. 2001 vækker altså ikke just begejstring blandt de kritiske anmeldere og er blevet en årgang, som de fleste winemakere helst så sig foruden.
2002: Uproblematisk årgang - jubel hos winemakerne
Det er sjældent, at et år arter sig så perfekt i Champagne i en winemakers øjne, der ellers ofte må se med bekymring på vejret, når frosten lægger sit iskolde klæde over de udsatte vinstokke. Søren Frank beskriver årgangen som ''uproblematisk'' med et forår uden skader på vinstokkene på grund af frost, mens sommeren var tilpas varm til at opnå en tilstrækkelig modning af druerne fra de dyrt indkøbte marker. En årgang, der frembringer jubel blandt anmelderne såvel som winemakerne. Syren holder et tilpas og sundt niveau, mens flere af vinene byder på et markant parfumeret udtryk.
2003: ''Indian summer'' i Champagne?
Hvis man tror, at det aldrig kan blive varmt i Champagne, tager man fejl. Men det sker sjældent, at temperaturen når så højt op, som det var tilfældet under sommeren i 2003. Gennemsnitstemperaturen sneg sig helt op på lidt under 30 grader (!), hvilket er yderst usædvanligt i et område som Champagne. Eller i hvert fald på daværende tidspunkt. Flere af vinstokkene bukkede under for varmen og modningen af druerne gik i stå, mens høsten blev indledt ekstremt tidligt i forhold til normalen. Ikke overraskende er vinene fra denne årgang derfor blevet ret tunge og fremviser noter af eksotisk frugt, mens syreniveauet er helt i bund. Mange af Chardonnay-druerne måtte til gengæld lade livet under forårsfrosten, som gik forud for den ekstreme sommervarme. Selv om sommeren måske ikke falder ind under betegnelsen ''Indian summer'' i teknisk forstand, må man indrømme, at denne choksommer i Champagne af nærmest tropisk karakter var uhyre varm og tør.
2004: Letvægteren
Klart en kølig årgang, som ligger milevidt fra den tunge og ekstremt varme 2003. Sommeren var kølig og præget af lavere temperaturer, men druernes redning kom halsende i form af nogle varme uger før høsten i september. Vinene er kendetegnet ved en frisk, vibrende syre og ligger i den lette ende af skalaen, men der findes dog flere elegante eksempler, som bestemt er et nærmere bekendtskab værd.
2005: Vanskeligt år, men flere vellykkede vine
Nogle årgange er vanskeligere end andre. Sådant et år var 2005, hvor råddenskab gik hårdt til angreb på druerne i de kølige og regnfulde efterårsmåneder. Pinot Noir og Pinot Meunier led hårdt, mens Chardonnay gik mere fri og performede bedst. En årgang af svingende kvalitet, men som alligevel modtager 4 stjerner af Søren Frank, da den bestemt også byder på vellykkede vine. Wine Spectator tildeler årgangen 90 point. Vi har dog at gøre med vine, som er relativt hurtigt udviklede og som ikke skal ligge for længe og samle støv i kælderen.
2006: Blød og rund charmetrold
Her er tale om en varmere årgang plaget af blandet vejr. Syren var til den lavere side, og vinene føles mere bløde og afrundede, mens Chardonnay'erne ofte bærer præg af eksotisk frugt. Ifølge Søren Frank var det en årgang af ''mellemkvalitet'', mens Wine Spectator er en anelse mere gavmilde og tildeler årgangen 93 point. De roser den til gengæld for dens struktur og fine integration.
2007: En slank nymfette
En årgang, hvor vinteren var mild, mens sommeren til gengæld bød på koldt og vådt vejr. Vinene er altså mere slanke og ranke i stilen med relativ høj syre. Det var bestemt ikke alle huse, der lavede vintage Champagne dette år, men dem, som det blev til, er til gengæld noget friskere af karakter end den foregående årgang. Chardonnay'ernes noter var mere over i det citrusagtige og mineralske.
2008: Hård, men historisk årgang
Det startede ellers ikke så godt for bønderne i Champagne. Frosten slog til om foråret, sommeren var grå og overskyet, og det så ikke for lovende ud, men pludselig vendte vejret, og det lykkedes at få en fin høst i hus med en lun september. En af de virkelig gode årgange i Champagne, hvor frugtens modenhed og syre var i perfekt harmoni med hinanden. Det målte syreindhold lå på det højeste siden 1996. Der anvendtes da også i højere grad malolaktisk gæring for at blødgøre syren i vinene hos nogle af husene. Søren Frank kalder årgangen for klassisk (i positiv betydning af ordet) og tildeler den svimlende 6 stjerner, mens Wine Spectator hylder årgangen med 95 point. Årgangen kan bryste sig af elegante vine med masser af finesse og rygrad. Topklasses årgang, hvoraf de fleste vil kunne få et langt liv, hvis de behandles på rette vis. Sammenlignes med 1996, hvor mange af producenterne dog kom til at høste for tidligt, men skade gør klog, og denne gang havde man mere tålmodighed med de hårdt prøvede vinstokke. Resultatet er et meget højt niveau, og årgangen udråbes som historisk - muligvis den bedste i 00'erne!
2009: Solid årgang med eksotisk præg
Året bliver karakteriseret som varmt med rund frugt, til tider nærmest konfiteret, der ofte krydres med lidt eksotiske strejf. Kvaliteten er overordnet set god, og årgangen høster fine anmeldelser. Alt i alt en solid årgang, der af Wine Spectator roses for sin udtryksfulde og tilgængelige karakter.
2010: Syrlig og kølig elegantier
Et krævende år med en kølig sommer, voldsom regn i august, der forårsagede sygdomme, men en lun september til gengæld, der reddede høsten hjem. Her måtte dog en nøje udvælgelse af druer til for at sikre kvaliteten. Vinene er karakteriseret ved et højt syreindhold, især Pinot'erne. En middelårgang af jævn kvalitet.
Kilder:
''Champagne'' af Søren Frank
https://www.winespectator.com/vintage-charts/region/champagne
 |
Jyllands |
 |
|
| Levering |  |
||
|
Fri fragt over 1000,- |
|||