• Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.
Druer / 04-06-2021 10:45:33

Næsten alle Chardonnay-veje fører til Bourgogne


Af Thor Gottschalk Rasmussen

Livet er fyldt med store beslutninger; uddannelse, karriere, hus, bil, børn og selvfølgelig, hvilken type Chardonnay man bedst kan li'. 

I dette blogindlæg ser vi nærmere på nogle af de mest populære Chardonnay-stilarter. Hvilken type er mon din favorit? Du finder hele vores udvalg af Chardonnay lige her. 

 

Alle elsker hvid Bourgogne

Verdens mest populære hvidvinsdrue er en sand kamæleon og kan dyrkes i alle typer klima - lige fra det kølige Nordtyskland til det bagende varme Australien og Californien. Derfor er udbuddet enormt og stort set alle vinproducerende lande forsøger at lave lige netop deres udgave af Chardonnay. Der er dog én ting, der står lysende klart, når man taler om Chardonnay - folk ELSKER Bourgogne!

hvidvin-chardonnay-iStock-182432770

 

Og hvorfor er hvid Bourgogne populært? 

Chardonnay er en kamæleon, og det samme kan siges om Bourgogne. De kan ganske enkelt fremstille et utal af stilarter inden for en radius af 200 km. 
I Chablis producerer de friske, lette og citrus-dominerede vine og kører man en time sydpå til Cote d'Or er det muligt at nyde heftig, smørfed og fadlagret Meursault. Lidt længere sydpå, i Mâconnais, finder du ekstra solmoden Chardonnay med tropiske noter.
Bourgogne er ekstremt alsidigt, når det kommer til Chardonnay og kan både levere hyper kompleks Grand Cru til den store festmiddag og simpel elegance til uformel hygge på terrassen. 

Traditionen spiller også en væsentlig rolle. Bourgogne er Chardonnay-druens hjemsted og mange producenter har i flere hundrede år perfektioneret deres viden om, hvor druen dyrkes bedst, i hvilken jordbund og hvordan den skal behandles i vineriet. Tag eksempelvis vores Grand Cru-producent, Louis Lequin, der siden 1604(!) har produceret vin i Bourgogne. 

 

vinmark-bourgogne-efterår-autumn-iStock-1164079010

 

Charmerende Chardonnay uden træ, tak!

Mange har i tidernes løb valgt Chablis, når de fik gæster - uanset om de gik op i vin eller ej. Chablis var og er noget som nærmest alle kan li' og går fortrinligt til fisk og skaldyr samt lette fjerkræsretter. Chablis er kendt for at producere vine uden brug af træ (bortset fra udvalgte Grand Cru'er) i en rank, syrerig stil med let cremet noter og dufte af citron, limeskal, friske grønne æbler og hvide blomster. Prøv en vores mest populære petit Chablis-vine fra Louis Moreau - når det skal være ren velsmag uden forstyrrelser!

Louis Moreau Petit Chablis 2019 - se mere her

petit_chablis_2016-1

 

Vi fortsætter i den træfri stil, og sætter kurs mod det føromtalte Mâcconnais, der ligger i det sydlige Bourgogne, hvor solen skinner noget mere end i det nordlige Bourgogne. Her ligger Domaine de L'epinet, der høster deres Chardonnay-druer fra et yderst kalkholdigt terroir. Det giver vinen en utrolig mineralsk elegance. Vinen lagres på ståltanke i kontakt med gærresterne, der tilfører noter af brioche og smørfyldt kompleksitet som man kender det fra Champagne. 

Domaine de L'epinet Viré Clessé 2016 - se mere her

lepinet Viré clessé-1

 

I Mâcconnais er vi nødt til at slå et smut forbi Prosper Maufoux, der producerer en anden af vores publikumsfavoritter fra Bourgogne. Samme frugtrene stil uden brug af træ og med en frisk syre, der spiller formidabelt sammen med de lidt tropiske noter af fersken og honningmelon.  

Prosper Maufoux Macon-Villages 2020 - se mere her

Prosper Maufoux macon villages 2020

 

Chardonnay med delikat fadlagring!

Stor hvid bourgogne kan ofte være en dyr fornøjelse, men vi har opsnust en perle i Rully, der ligger i udkanten af Cote D'or. "La Folie" fra Domaine de Claudie Jobard er et af Supervins bedste valuekøb, når det kommer til Bourgogne  - power, elegance, syre og fadlagring i total harmoni. Vinen har skønne vaniljenoter og krydderier fra 20 % lagring på ny eg. Det giver et helt andet smagsudtryk end i de foregående tre vine, men stilen er stadig elegant og frisk uden at fadet bliver for dominerende.  

Domaine Claudie Jobard Rully Montagne La Folie 2018 - se mere her

Claude-Jobard-Rully-montagne-la-folie-2018

 

Som overskriften indikerer, er det kun næsten alle veje, der fører til Bourgogne, når vi snakker Chardonnay - Californien er et mekka for Chardonnay og kan levere vine, der kan konkurrere med store Bourgogner. Tag for eksempel Pico & Vine. De laver blød, frugtfyldig og særdeles delikat Chardonnay med krydret elegance fra modning på burgundiske egetræsfade. Markerne ligger nær kysten, hvor de kølige havbriser hjælper med at bevarer druernes friskhed og koncentration i den Californiske varme. 
Pico & Vine Chardonnay Sonoma County 2017 - se mere her

pico_vine_chardonnay_2017