Et stort og vigtigt spørgsmål inden for vinverdenen er, hvilke flasker der egner sig til at blive lagt i kælderen. Jagten efter kompleksitet og dermed også store vinoplevelser opnås i mange tilfælde gennem tålmodighed og mange års lagring i kælderen eller vinkøleskabet. Barolo og Bordeaux kan lagre i 10,20 og sågar 50 år, mens størstedelen af de vine, der bliver solgt på det globale vinmarked, er skabt med henblik på at blive drukket inden for 5 år. I dette blogindlæg hjælper vi dig med at finde ud af, hvilke vine-typer, der har potentiale til at sig positivt over de kommende år og give dig fuld valuta for pengene!
Opbevaring af vin - du behøver ikke nødvendigvis en vinkælder
Inden vi går videre, så lad os starte med at aflive myten omkring, at du skal have en fancy vinkælder med automatisk temperaturregulering for at lagre vin. Du kan nemt gøre brug af andre opbevaringsmuligheder, så længe de nogenlunde opfylder følgende kriterier.
Temperaturen som en vin opbevares i har en effekt på hastigheden hvorved den udvikler sig. Har du eksempelvis din rødvin hængene på væggen i stuen, hvor der er 20 grader varmt hele året rundt, så vil den modne langt hurtigere end hvis den ligger i en kølig lagerbygning. Jo langsommere vinen modner desto støre kompleksitet er der at hente, så forsøg ikke at speede processen op ved at lægge vinen varmt.
Strukturen i vinen afgør lagringspotentialet
Når man skal fastslå en vins lagringspotentiale er det vigtigt at se nærmere på strukturen i vinen. Den kan groft sagt sammenfattes til niveauet af syre, tanniner, sødme og alkohol. Derudover kan man tilføje en ekstra kategori i form af smagsstoffer (dette samles også ofte under betegnelsen phenoler) - en ekspressiv, koncentreret Riesling har eksempelvis mere udviklingspotentiale end en Pinot Grigio, der ligger i den lave ende ift. smagsintensitet.
Når man taler om lagringspotentiale i en vin, så bunder det i forståelsen af, at en vin vil udvikle større kompleksitet og forfinet tekstur med tiden. Det kan eksempelvis være en meget skarp og tanninrig ung Barolo, der med tiden afrundes og bliver mere blød i munden. Eller en stor Gran Reserva fra Rioja med 3 år på egetræsfade, hvor fadkrydderierne skal finde sig til rette med frugten.
De mest lagringsværdige vine har et højt indhold af en eller flere af disse strukturelementer
I den forbindelse er man også nødt til at være opmærksom på en vins balance. Det nytter ikke lagre en vin med høj alkohol og tanniner, hvis ikke den har noget frugtsmag tilbage. Da alle vin vil miste syre over tid, så vil druesorter med et naturligt lavt indhold af syre (generelt) have dårlige chancer for at udvikle sig positivt i kælderen. Der er selvfølgelig undtagelser såsom højkvalitets Gewürztraminer og Viognier fra Rhône.
Hvad sker der med en vin, når den modner i kælderen?
Når du får en helt ung og nyaftappet vin i glasset, så vil den have meget af det man kalder for primære frugtaromaer. Det kan være citrus i Riesling, blommer i Merlot eller abrikos i Viognier for blot at nævne et par eksempler. Derudover vil du måske have sekundære noter, der skabes af vinmageren i kælderen gennem fadlagring, omrøring af de fine gærrester eller malolaktisk gæring. Det der virkelig kendetegner en kældermodnet vin er udviklingen af 'tertiære' noter. Det kan opleves ved, at den dominerende friske frugt bliver afløst af tørrede frugtnuancer og mere subtile nuancer. De kan komme til udtryk som skovbund, svampe, nødder og læder.
Det er som sagt langt fra alle vine, der har egenskaberne til at udvikle disse komplekse nuancer og hvis du har en simpel ung vin i glasset med ganske få smagsnuancer, så vil den formodentlig ikke blive særligt meget bedre af at blive liggende.
Hvad er formålet med vinen?
Flere eksperter anslår, at omkring 95 % af alle vine på det globale vinmarked er lavet med henblik på at blive drukket inden for de første 5 år af deres levetid. I den forbindelse skal man også stille sig selv spørgsmålet - hvad er formålet med den vin, jeg drikker? En Provence-rosé eller en Marlborough Sauvignon Blanc er begge to vintyper, som viser deres sande forcer i deres ungdom. Her ønsker man henholdsvis sprødhed og aromatisk power - to elementer, der med tiden vil gå tabt og vinene vil opleves som kedelige og frugtforladte. Det omvendte kan siges om Barolo og Brunello, som indeholder så store mængder syre og tanniner, at de først bliver frigivet i det 5. år efter høsten - ganske enkelt fordi de ikke er til at drikke før. Derfor vil det også være hårdt at bedømme en Barolos sande kvalitet i det sekund, at den bliver frigivet.
Hvordan vinen er produceret kan sige meget om lagringspotentialet
Når en vin aftappes på flaske begynder den uundgåelige oxidationsproces langsomt, da der altid vil være en hvis mængde ilt til stede i flasken. Nogle vine er bedre "bygget" til at stå imod ilt end andre vine forstået på den måde, at de i deres fremstillingsproces allerede har været udsat for ilt. Det gælder vine, der er gæret og/eller modnet på egetræsfade, hvor der slipper en lille smule ilt ind gennem porerne i træet. Derudover vil egetræsfadet også afgive en vis mængde tannin til vinen, hvilket også afhænger af, hvor nye fade der bruges i modningsprocessen.
Et af de mest ekstreme eksempler på fadlagring ser vi hos Lopez de Heredias Viña Tondonia i Rioja. Denne berømte producent modner minimum deres vine i 6 år på egetræsfade inden aftapning - det gælder i øvrigt også deres hvidvine! Denne utrolige fremstillingsmetode er med til at give nogle af Riojas mest lagringsværdige vine med et liggepotentiale på op til 30-50 år.
Disse rødvinstyper egner sig godt til kælderen
Nedenfor ser du en række af vine, som i udgangspunktet har et godt lagringspotentiale. Det vil naturligvis komme an på den enkelte flaske, hvor godt den egner sig til at lagre. Derfor skriver vi på alle produkter, hvor længe vi mener, at den kan ligge. En Gran Reserva fra Rioja eller Ribera del Duero vil givet have et større potentiale end en Crianza. Det samme gælder en Cru Classé fra Bordeaux overfor en almindelig Médoc.
Disse hvidvinstyper egner sig godt til kælderen
Mange tænker umiddelbart mest på rødvine, når de ser en vinkælder for sig, men der er adskillige hvidvinstyper, der egner sig fremragende til langtidslagring. Du kan tage udgangspunkt i følgende typer.
Portvin, Sauternes, Sherry og andre hedvine
Som du sikkert ved, så findes der et væld af lagringsværdige hedvine, hvoraf de mest kendte nok er portvinene. Jeg har tidligere skrevet et særskilt blogindlæg om lagring af portvin som du kan læse her. Portvin, sherry og madeira har det til fælles, at der i fremstillingsprocessen tilsættes druesprit, hvilket øver alkoholniveauet. Det er med til at gøre vinene mere modstandsdygtige overfor lagring i samspil med det høje indhold af sukker.
Sauternes er navnet på den verdensberømte dessertvin fra Bordeaux, hvor druerne angribes af ædel råddenskab - også kendt som botrytis. Sauternes er en af verdens bedste og mest lagringsværdige vintyper. Dette skyldes ikke mindst at vinen allerede i processen er blevet udsat for en vis mængde oxidation - både gennem botrytissvampens indtrængen i selve druen, men også takket være den lange lagring på egetræsfade. Derfor vil Sauternes af en vis kvalitet snildt kun ligge i 20-40 år og taler vi gode årgange, så kan de også blive +100 år gamle. Du kan læse meget mere om Sauternes i dette blogindlæg - klik her.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Fortæl os gerne hvad du vil vide mere om, ved at udfylde formularen herunder.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere!