Tæt på druen: Cabernet Sauvignon

Et populært ordsprog blandt vinbønder siger, at ”djævlen skabte Pinot Noir, mens Gud skabte Cabernet Sauvignon”. Eller sagt på en anden måde: Cabernet Sauvignon er en særdeles føjelig og nem drue at dyrke, hvilket er en af hovedårsagerne til, at den er blevet verdens mest plantede druesort. I denne uge zoomer vi ind på historien bag Cabernet Sauvignon, der spiller hovedrollen i mange af verdens største vinområder. 

Cabernets oprindelse og overraskende stamtræ!

Cabernet Sauvignons vugge findes i Bordeaux, hvor druen menes at være opstået tilfældigt omkring midten af 1700-tallet. Det var længe uvist, hvilke to druesorter, der skulle stå som forældre på dåbsattesten, men svaret kom endelig omkring årtusindeskiftet. Forskere i Californien fastslog via DNA-tests, at Cabernet Sauvignons forældre er Cabernet Franc og Sauvignon Blanc.

Det kom som en kæmpe overraskelse for alle, at en hvidvinsdrue som Sauvignon Blanc kunne være forælder til en dyb, mørkerød druesort. Cabernet Sauvignon fik oprindeligt sit navn, da dens vinstokke og blade til forveksling lignede Sauvignon Blancs. Det blev faktisk foreslået i 1800-tallet, at der kunne være en tæt forbindelse mellem de to druer, men på det tidspunkt blev det betragtet som en umulighed.

Denne tætte familierelation mellem Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Sauvignon Blanc kan faktisk nemt smages i vinene, som de hver især indgår i. Alle tre druer besidder smagskomponenterne, "methoxypyraziner", der giver urteagtige aromaer som eksempelvis grøn peber eller græs. Se, om du kan fange lighederne næste gang, du sidder med et glas Sauvignon Blanc og Cabernet Sauvignon. Prøv eksempelvis den chilenske Casa Marin Cipresses og sammenlign med D de Dauzac fra Médoc.  

Alle brikkerne faldt på plads i det store Bordeaux-puslespil, da man fandt ud af at den anden forældredrue,  Cabernet Franc, havde et barn uden for ægteskabet - nemlig Merlot. Dermed er Cabernet Sauvignon og Merlot halvsøskende, hvilket giver en oplagt forklaring på, hvorfor de to tilsammen skaber det måske bedste vin-blend i verden. 

Modne Cabernet Sauvignon-klaser 

Fad og Merlot - de perfekte partnere for Cabernet

Cabernet Sauvignon er en tykskindet drue, der blomstrer og modner sent, hvilket kræver relativt store mængder solskin og varme. Hvis ikke den modner tilstrækkeligt vil vinene blive grønne, benede og tørre i smagen. Cabernet Sauvignon trives i grusholdig jordbund, der kan holde på dagsvarmen og forlænge modningstiden i løbet af aften og nattetimerne. Den fine, grusholdige jord giver samtidig gode dræningsforhold, så nedbøren ikke drukner vinstokkene.
Selv i Bordeaux kan Cabernet Sauvignon have besvær med at modne ordentligt, og det er derfor ikke muligt at lave 100 % Cabernet Sauvignon-vine uden at de bliver for tanniske og tørre. Derfor blendes den stort set altid med sin halvsøskende, Merlot, der har en frugtig og blød karakter, som gør vinene mere drikkevenlige og komplekse i smagen. Undtagelsen finder vi i det solrige Napa Valley, i Californien, der er et af de få steder i verden, som lykkes med at producere 100 % Cabernet Sauvignon vine. 

I modsætning til andre druesorter viser Cabernet Sauvignon ikke så mange forskellige duft og smagsnoter i sig selv. Det, der virkelig definerer Cabernet Sauvignon, er solbær og mørke blommer i samspil med en række krydderier fra lagringen på egetræsfade - såsom cedertræ, tobak, cigarkasse, anis, mokka, vanilje mm.  

Den tager rigtig godt imod lagring på egetræsfade, forstået på den måde, at den ikke mister det skønne solbær-præg selvom den får generøse mænger ny eg. Der produceres stort set ingen Cabernet Sauvignon-vine, som ikke bliver fadlagret i et vist omfang.  

Fra Bordeaux til resten af verden 

Cabernet Sauvignon har altid været en relativt populær drue at dyrke i Bordeaux, men særligt i den anden halvdel af det 1900-tallet fik den luft under vingerne flere steder i verden. 
I 1967 begyndte Sassicaia i Toscana at plante Cabernet Sauvignon (og Merlot) til stor ærgrelse for mange. Det skulle blive imidlertid blive begyndelsen på "Supertoscaner"-bevægelsen, der i dag er bredt anerkendt som det næstbedste vinområde i verden til at dyrke de klassiske Bordeaux-druesorter. Takket være de mange solskinstimer og den stabile varme i Toscana og Bolgheri, er Supertoscanerne lidt mere frugtige og mere tilnærmelige i en ung alder end de klassiske Bordeaux-vine. 

Et andet sted, hvor Cabernet Sauvignon pludselig blev højeste mode, var Napa Valley. En berømt smagning i Paris, 1976, hvor nogle vine fra Napa Valley udkonkurrerede de største slotte fra Bordeaux, antændte hypen om de californiske "Napa Cabs". Du kan læse mere om den berømte smagning her.
I Napa Valley lader de druerne hænge så lang tid som muligt for at tanninerne skal blive bløde og fine. Den ekstra "hang time" er med til at gøre vinene til nogle af de mest fyldige i verden med lag på lag af frugtnuancer, fadkrydderier og violer. De rummer et kæmpe aldringspotentiale, men dog ikke i samme omfang som i Bordeaux.  

Skulle du få lyst til at prøve Cabernet Sauvignon fra et andet sted end de tre førnævnte, berømte områder, så er Chile en oplagt mulighed. I Chile er de fuldstændig vilde med Cabernet og deres beplantninger af druen voksede eksplosivt på 6 år fra 16.000 til 40.000 hektar i 2003. Dermed er Cabernet Sauvignon nu Chiles mest plantede druesort og det er lykkedes for nogle producenter at skabe verdensklasse-vine, der kan hamle op med selv de største Cru Classé'er og "Supertoscanere". 
Hos Supervin har vi en af Chiles bedste producenter i sortimentet, Viña VIK. De nåede et foreløbigt højdepunkt i 2019, da deres topvin høstede 99 points hos James Suckling. Vel at mærke i et noget andet prisleje end 99 points vinene fra Bordeaux, Napa og Toscana. Du kan finde alle Viña VIKs vine her.

Find din yndlings Cabernet Sauvignon i Supervin her. 

Her vises topvinen VIK fra årgang 2013, der blev anmeldt med 98 points