Franciacorta – Italiens svar på Champagne stormer frem

Mousserende vine storhitter i øjeblikket og det har fået mange boble-nydere til at kigge mod andre spændende områder end kun lige Champagne. Det kan være alt lige fra Sparkling Wine i Syd-england til tysk Sekt, men et af de områder, der oplever enorm interesse i øjeblikket er Franciacorta fra Italien. Vi har netop lukket en aftale med vores første Franciacorte-producent og håndplukket en af de absolut bedste af slagsen - "Il Mosnel". I dette blogindlæg vil jeg vise dig, hvorfor Franciacorta er så fantastisk og i næste uge laver jeg et særskilt indlæg om "Il Mosnel". Deres historie fortjener nemlig ikke at blive fortalt ultra-kort. 

Franciacorta skal vise Italiens mousserende topniveau

Der hersker ikke ét sekunds tvivl om, at Prosecco er et langt mere udbredt brand end Franciacorta hos den almindelige vinforbruger. Spørgsmålet er, om ikke også Asti kommer ind foran Franciacorta, hvis man skulle nævne en TOP-3 over de mest kendte italienske bobler. Både Prosecco og Asti har, som ingen andre, formået at indfange folk, der elsker frugtige og (i Astis tilfælde) sødmefulde bobler til særdeles fordelagtige priser. Ikke et ondt om det. De to brands udgør fortsat rygraden i italiensk vineksport. Men Franciacortas mission er at vise, at Italiens også evner at lave mousserende vin, der kan hamle op med selv de bedste Champagner - og det er faktisk ikke nogen nyhed. 

Hvornår blev Franciacorta skabt?

Den moderne Franciacorta-historie begynder nemlig allerede tilbage i 1961, hvor ønologen Franco Ziliani fremstillede den første vin, der betegnes Franciacorta. Det er dog først i 1967, at Franciacorta får den officielle DOC-status og appellationen grundlægges. På daværende tidspunkt var appellationen bredere end det Franciacorta, vi kender i dag. DOC'en omfattede både stille rød- og hvidvin samt mousserende vine. Det afgørende skridt sker imidlertid i 1995, hvor der bliver ryddet op i betegnelserne, så de stille vine får deres egen appellation, mens navnet Franciacorta DOCG bliver forbeholdt de prestigefyldte, flaskegærede bobler. 

Hvordan laves Franciacorta?

Som du måske ved eller har gættet, så er fremstillingsmetoden i en Franciacorta den samme som i Champagne. Man høster i hånden, presser druerne skånsomt og lader vinen andengære på flaske, hvor den også modner i lang tid på gærresterne. Der er dog områder, hvor Franciacorta adskiller sig fra Champagne. Eksempelvis omkring de forskellige typer af cuvéer, hvor Franciacorta Riserva ikke umiddelbart kan direkte sammenlignes med et Champagne-produkt. Det samme med typen "Franciacorta Satén" som vi kommer ind på lidt senere. 

En firnurlig detalje. Du har sikkert mødt mousserende vine, der skriver "Méthode Traditionnelle" eller "Metodo Classico" på etiketten for at vise forbrugeren, at flasken er fremstillet ved, at vinen har andengæret på flaske - også kendt som "Champagne-metoden". Det sjove er, at man i Franciacorta forbyder producenterne at skrive således på etiketterne, da man ønsker at styrke brandet og lade det være indforstået, at "selvfølgelig" er den lavet med gæring på flaske. Nedenfor kan du se, hvor lang tid de forskellige Franciacorta-typer skal modne på gærresterne. 

Hvilke druer må anvendes til Franciacorta?

Også på druefronten er ligheden mellem Franciacorta og Champagne til at få øje på. Franciacorta fremstilles nemlig  primært på Chardonnay og Pinot Noir (I italien Pinot Nero), men DOCG-reglerne tillader i alt fire druesorter:

• Chardonnay
• Pinot Noir
• Pinot Blanc (Bianco) – må udgøre op til 50 % af blandingen.
• Erbamat – en gammel lokal druesort, som må udgøre op til 10 % af det færdige blend. 

Vores nye producent "Il Mosnel" plantede faktisk i 2019 én hektar med Erbamat og bruger den aktuelt i denne cuvee. Hos Mosnel forklarer de, at projektet havde to formål. At styrke Franciacortas lokale identitet og at imødegå klimaforandringerne idet Erbamat modner langsommere og bevarer et højt syreniveau, som er særlig interessant i varme årgange.

Hvad er Franciacorta Satén?

En af de Franciacorta-typer, som er virkelig sjove at kende, er Satén. Franciacorta Satèn er appellationens ekstra cremede og elegante type. Hvor en almindelig Champagne typisk har et tryk på omkring 6 bar i flasken, må Satèn maksimalt have 5 bar. Det lavere tryk skyldes en mindre sukkertilsætning ved tirage og giver en blødere og mere cremet mousse. Navnet Satèn refererer passende til satin og den elegante, glatte tekstur, som kendetegner vinen. Det er altså ikke silke som mange ellers tit forveksler navnet med. I øvrigt så må den kun fremstilles af hvide durer, hvoraf den skal bestå af minimum 50 % Chardonnay og op til 50 % Pinot Bianco. Pinot Nero og Erbamat er altså ikke tilladt at bruge her. Er du nysgerrig på Satén, så prøv "Il Mosnels" Satén her