Fadlagring af vin - del 2: Barolo og Rioja

I sidste uge lavede vi en kort introduktion om grundtankerne bag fadlagring; hvorfor man gør det, hvordan påvirker det vinens smag og struktur samt forskellene mellem amerikanske og franske egetræsfade. I dette indlæg zoomer vi specifikt ind på fadlagring af rødvin og på to af verdens mest berømte vinområder, hvor debatten raser om brugen af fade. Tag med en tur til Piemonte og Rioja! 

Egetræsfade sætter kursen for vinen 

Egetræsfade bliver næsten altid brugt i produktionen af premium-rødvine. Enten med det formål at tilføre vinen smagskompleksitet i form af krydderier og/eller for at blødgøre vinen struktur, særligt tanninerne. Du kan læse mere om dette i første blogindlæg om fadlagring her: "Fadlagring af vin - del 1". 

Barolo-krigen - traditionalisterne vs. modernisterne

I Barolo er kongedruen den lille sarte "Nebbiolo". De lyse og teglstensfarvede vine på Nebbiolo kan i glasset fremstå som lette og harmløse, men smagen afslører hurtigt noget andet. Druen er en af vinverdenens mest tanniske og derfor har det været afgørende for vinbønderne i Piemonte at kunne bearbejde Barolo på en bestemt måde for at gøre den drikkevenlig. Den mest effektive og korrekte måde, ifølge "traditionalisterne", er at lade vinene ligge i ekstremt lang tid på gamle slavonske egetræsfade. Ikke for at give dem krydderier, men for langsomt at oxidere vinene, blødgøre tanninerne og lade det hele finde sin rette balance. Det kunne i de mest ekstreme tilfælde betyde, at en traditionelt fremstillet Barolo skulle ligge på fad i op til 10 år før frigivelse, hvilket var både besværligt og omkostningsfuldt.  

Ud af denne frustration kom de nye, moderne, vinbønder i Piemonte. De mente, det ville være en bedre at ændre særligt to ting ift. traditionalisterne. For det første skulle macerationstiden forkortes, således at drueskallerne ikke afgiver så mange tanniner, og dernæst skulle vinen lægges på nye, små franske barrique-fade efter forbillede i blandt andet Bordeaux, Bourgogne og Bolgheri (Supertoscanere). Ved en relativt kort fadlagring på et til to år kan vinene frigives hurtigere og stadig uden af fadpræget i vinene kommer til at overskygge den delikate, parfumerede Nebbiolo-frugt.

På en idyllisk bakketop i Monforte d'Alba finder vi topproducenten Marco Parusso. Han hører til blandt de mere moderne, succesfulde, Barolo-producenter. Han forsøger ved hjælp at forskellige metoder at udtrække færre tanniner end traditionelt, men giver også sine vine power ved bl.a. at varme gæringstanken op til 33°C i 2 døgn for at trække maksimal farve fra drueskallerne. Derfor er Parussos Barolo’er altid mørke i farven. Til sidst lader han vinene modne i 18 måneder på nye, franske barriques, hvorefter de aftappes og frigives. Himmelske, moderne Barolo'er, der alle høster topanmeldelser år efter år. Lige fra entry-level til flagskibsvinene. Tag bare denne Bussia, der fik 99 points i drømmeårgangen, 2016. 
Læs mere om vinen og Parussos metoder her: 

Hos Tenute Neirano finder man en helt anden, traditionel tilgang. Her bliver deres Barolo'er tidligst frigivet efter 3 et halvt år. De modner langsomt i 3 år på store, gamle slavonske egetræsfade, hvorefter de bliver aftappet på flaske, hvor de "hviler" yderligere i 6 måneder. Uanset, om man er mest til moderne eller traditionel Barolo, så er det spændende at finde forskellene mellem de to tilgange. Smag selv og find din favorit! 

Du kan læse meget mere om Barolo-krigen i et af vores tidligere blogindlæg, der går helt i dybden med uenighederne om fadene. Klik her

Rioja - kongen af fadene 

Fra kongernes drue i Piemonte tager vi turen vestpå til regionen man kunne kalde "kongen af fadene", nemlig Rioja. Den verdensberømte vinregion har sat en helt særlig standard for anvendelsen af fadlagring. Det i sådan en grad, at deres klassifikationssystem er bygget op efter, hvor lang tid en vin har modnet på fade. Det betyder ofte at en Gran Reserva er dyrere end en Crianza, men det er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel, men angiver blot tiden vinen har modnet på fad og flaske. 

Riojas rødvinstyper:

Crianza - modnet i to år, mindst et år på fad

Reserva - modnet i tre år, mindst et år på fad og et halvt år på flaske

Gran Reserva - modnet i fem år, mindst to år på fad og to år på flaske 

Billede af alle Riojas vinproducenter - selvfølgelig repræsenteret med forskellige træfade!

Rioja har været forgangsregion for brugen af særligt amerikanske fade i deres rødvinsproduktion. En fadtype, der giver masser af vanilje, kokos og sødlige krydderier til smagen. Dog skal det siges, at rigtig mange producenter både leger med amerikanske og franske egetræsfade, men den amerikanske eg har længe spillet en central rolle for den traditionelle "Rioja stil".

Det nye, moderne Rioja

De senere år har en diskussion udspillet sig i Rioja, hvor nogle mener, at den traditionelle brug af særligt amerikanske fade har taget overhånd. Ifølge dem skal en vin klassificeres ud fra andre kriterier end blot fadlagringstiden. Eksempelvis som i Bourgogne, hvor det er markerne, der bærer kvalitetsbetegnelsen.

“I believe Rioja needs a pyramid soil classification; this is a region full of nuances, villages, great vineyards, and we need to focus on the exceptional, rather than the generic. Modern drinkers want to understand a wine’s origins and discover a sense of place,”  fortæller Telmo Rodriguez, der er vinproducent i Rioja. 

Denne bevægelse har fået en række producenter til helt at droppe Rioja på etiketterne ligesom mange også undgår at bruge de klassiske betegnelser som "Reserva" eller "Gran Reserva" på for i stedet at fremhæve en mark eller vinområde. 

Det moderne Rioja kan du eksempelvis opleve hos en af Supervins mest populære spanske producenter, Javier Rodriguez. Hans vin, La Senoba, er lavet på druer fra marken af samme navn og indeholder, udsædvanligt nok, 50 % af den lokale drue, Graciano. Her er der intet spor af amerikansk eg og vinen modner kun på franske og ungarske fade. Den har ligget på fad i halvandet år og kunne i givet fald være blevet til en klassisk Reserva, men det har Javier Rodriguez ikke ønsket. La Senoba er langt mere frugtdrevet a la Ribera del Duero og det er først og fremmest de mørke bær, der vælter op af glasset i stedet for vaniljekrydderi. 

Se vinen her: 

Ligesom i Barolo, hvor fejden om fadene har stået på i årtier, så er fronterne skarpt trukket op i Rioja og mange producenter kunne ikke drømme om at ændre på deres opskrifter. Det gælder særligt de store etablerede vinhuse som eksempelvis CVNE. 

“Traditional is on-trend right now; we’re the real thing, so for once let’s enjoy our moment in the sun. People want authentic products and experiences, and that’s what old style Rioja can offer.It is flattering, soft, low in alcohol, and complex. Drinkers are tired of concentration and extraction,”  fortæller ejeren, Victor Urrutia.

Der kommer nok aldrig en reel konklusion på denne debat og mange traditionelle Rioja-producenter vil fortsætter med at producere den vin, de er blevet berømte på. Det måske mest interessante er de nye vine, der kommer på markedet, som eksempelvis "La Senoba" fra Javier Rodriguez. Det giver os Rioja-elskere mulighed for at se terroiret blive forvaltet på en ny og måske mere spændende måde.