• Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.
Vin og mad / 15-12-2020 10:44:46

Champagne til mad


Af Malene Bach

Champagne forbindes ofte med kransekage, nytår og velkomstdrinks. Men de dejlige bobler kan også sagtens nydes til et solidt måltid. Champagne hertil må dog gerne være til den lidt kraftigere side og med god bund i, mens de helt lette og mere fine eksemplarer fungerer bedst som aperitif eller til lettere retter. Husk at det er vigtigt at tænke tilbehøret ind i valget af vin.

 

iStock-1175195842

 

Champagne til kanapeer, antipasti, salater og lette tapas:

Her vil en ung Champagne til den lette og frugtige side fungere godt. Vinen skal helst være uden for meget fad og gerne relativt ren, frisk og mild i smagen til at skære gennem sammensuriummet af smagsindtryk og virke som mundrenser, uden at den overdøver maden. Og gerne til den tørre side. Prøv gerne denne Champagne til cæsarsalaten eller de små velkomsthapsere:

 

G.H. Martel Premier Cru Brut NV

 

gh martel premier cru

 

Champagne til fisk og skaldyr

Ofte vil en Blanc de Blancs Champagne lavet udelukkende på grønne druer eller en anden Champagne, der er frisk og mineralsk i stilen, fungere godt visse typer af fisk og skaldyr, der ofte serveres sammen med noget syrligt, f.eks. østers med vinaigrette-dressing, krabbekød eller rejer med citron til. Syre i retten kræver nemlig et tilsvarende niveau af syre i vinen. Det kan også være mildt smagende og magre fisk som torsk, søtunge eller pighvar. Samme typer af Champagne vil også fungere godt sammen med sushi. Prøv gerne denne mineralske og friske Champagne til nytårstorsken:

 

Château de Bligny Blanc de Blancs Brut NV

 

chateau_bligny_bdb

 

Jomfruhummer, kammuslinger og hummer kræver typisk en lidt fyldigere Champagne. Det samme gælder federe og kraftigere fisk som laks og havtaske. Især hvis du steger fisken eller serverer den med en fed sauce som tilbehør, vil en fadlagret Champagne, en Blanc de Noirs Champagne eller vintage-Champagne være fortrinlige ledsagere. Prøv gerne denne Champagne til din stegte laks eller hummerbisque:

 

Charles Orban Blanc de Noirs Brut NV

 

orban

 

 

Champagne til fjerkræ og pastaretter med svampe

Champagne på Pinot og friske roséchampagner kan fungere glimrende til retter med fjerkræ eller pastaretter med svampe til at skære igennem fedtet i retten. Det samme gælder cremede oste. Prøv gerne denne roséchampagne til ''lørdagskyllingen'' eller den smørfede pasta carbonára:

 

G.H. Martel Champagne Brut Rosé 

 

gh rose (2)

 

 

Champagne til kødretter og vildt:

Til kødretter må du gerne vælge en kraftig og kompleks Champagne - og gerne en årgangschampagne, der kan give maden det modspil, som den behøver. Det vil måske virke usædvanligt på mange at servere Champagne til kød, men det kan sagtens lade sig gøre at opnå en sublim mad- og vinoplevelse, når de eksklusive bobler kombineres med det røde kød. Prøv f.eks. denne koncentrerede årgangschampagne til den saftige bøf eller mørbraden:

 

Charles Orban Champagne Cuvée Speciale Vintage 2008

 

charles-oban-millesime-2008-4869

 

Champagne til desserten

Champagne præsenterer sig ofte som en udfordring, når det gælder desserter, og mange har nok prøvet den lidt ''uheldige'' kombination af tør Champagne og kransekage til nytår. Der findes dog også Champagner i en lidt sødere/mindre tør stil. Det mest optimale valg til søde desserter vil være en Champagne, der er doux, men en demi-sec kan dog også gå. Prøv eksempelvis denne Champagne til desserten;

 

G.H. Martel Demi-Sec:

 

gh martel demi sec