• Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.
Vin og mad / 15-11-2024 11:22:39

Guide: julevine i 3 forskellige prisklasser


Af Thor Gottschalk Rasmussen

Julen en hjerternes fest, men også en helt særlig højtid for alle os mad- og vinentusiaster, der får lejlighed til at kræse lidt ekstra om vores nærmeste. Er du også gået i gang med at spekulere over, hvilken vin du skal servere - eller have med - til juleaften? Så læs med årets store jule-blogindlæg, hvor vi gør noget helt nyt i år!

Julevine i 3 forskellige prisklasser

I år laver vi vores julevins-guide lidt anderledes. I stedet for at lave brede område-anbefalinger med eksempelvis rødvin fra Rhône eller Ribera del Duero, så får du her helt konkrete vine at forholde dig til. Jeg har fået lov til at sætte mine julevinsanbefalinger på tilbud helt indtil juleaften, så du har mulighed for at få din yndlingsvin til vores absolut skarpeste storkøbspris. 

De fleste har en meget god idé om, hvad de vil betale for deres julevin og derfor inddeler jeg mine vinanbefalinger i 3 kategorier 'Budget', 'Value for money' og 'luksus'. Jeg fokuserer på de tre mest populære vinlande, når det kommer til julevine: Spanien, Frankrig og Italien. 

Budget: under 60 kr.:
Julen er en dyr tid og hvis du vil have fremragende vin til spotpris, så er det her du skal købe. Jeg har trawlet vores sortiment igennem og fundet vores de tre vine, hvor jeg mener, du får mest for pengene. Og selvom de er billige, så er der altså topanmeldt af adskillige vinkritikere.

Value for money: mellem 75 - 130 kroner.

Går vi et nyk op ad kvalitetsstigen, så finder du vine her mere endnu større smagskompleksitet. Jeg har fundet 3 vine, der alle leverer mere end deres prisskilt antyder. 

Luksus: +200 kroner

Her finder du vine fra de bedste og mest berømte områder. Det er vine med høj kvalitet og imponerende ratings fra vinanmelderne. Det er vine til dig, der vil gøre noget ekstra ud af vinen til juleaften og gerne vil have noget wow-faktor rundt om bordet. 

Jul vin italien blog

Italien

Vi lægger ud med tre topanbefalinger fra støvlelandet, der igennem nyere tid har været danskernes foretrukne land at købe vin fra til juleaften. Det er meget naturligt, da vi her finder mange forskellige vine med den rette grad af bærsødme og fyldighed, der ikke kun matcher den danske julemad, men også mange danske hverdagsretter i al almindelighed. 

"Coppiere" - Danmarks bedst anmeldte Primitivo Susumaniello 2023

"En kæmpe crowdpleaser - en vin hvor alle kan være med!", skriver anmelderen om Coppiere Primitivo Susumaniello og er det ikke lige netop det man har brug for juleaften, hvor vinen skal favne et bredt publikum?  Den syditalienske powervin kom i vores sortiment sidste år er for længst blevet en af vores mest efterspurgte vine, idet fans af Ripasso, Amarone og stor Primitivo her kan spare masser af penge... Tøv ikke et sekund med af kaste Coppiere 2023 i kurven til juleaften, hvis der skal spares på prisen, men ikke på smagsintensiteten. 

Du køber Cuvee Anniversario 2023 her.

Poggio Siresa Ripasso 2020

"92 point. Stor Ripasso - små penge! Frisk på trods af masser af dybde, fylde og en lækker frugtsødme, hvilket løfter vinen betydeligt." - Mad & Monopolet

Vi hopper videre til en italiensk vintype, der i årtier har været blandt topanbefalingerne, når danskerne har skullet finde vin til julemaden. Ripasso er bare et sikkert hit, da du får meget af den samme fylde og sødmefulde frugtsmag som i en Amarone, heriblandt mørke kirsebær, blommer og brombær. Poggio Siresa leverer essensen af, hvad Ripasso er og bør være. Ved at købe stort ind er det lykkedes os at flytte grænsen for, hvor imponerende, Amarone-koncentreret og luksuriøst fadkrydret en Ripasso, du kan opleve til menneskepenge.

Køb Poggio Siresa Ripasso 2020 her

Buglioni Amarone "Il Lussurioso" 2020

"95 point. En magtdemonstration af en Amarone ... Flot duft af tørret frugt - kirsebær, svesker, rosiner, vanilje, kokos, mælkechokolade og peber ... Hvis du er glad for Amarone, så er dette et vanvittigt godt køb." - Mad & Monopolet 
"4,3 stjerner. Top 25 Amarone vine i Danmark lige nu" - Vivino

Amarone bliver hvert eneste år fremhævet som den oplagte julevin, men husk på, der er stor forskel på Amarone. Der findes de helt billige supermarkeds-udgaver og så findes der den ægte vare som "Il Lussurioso" fra Buglioni. Med 4,3 stjerner på Vivino og 95 points fra vinanmelderne kan du være sikker på, at få en Amarone på bordet, der vil imponere juleaften. Her får du fedme, frugtfylde og imponerende smagskompleksitet fra hele 30 måneder lagring på egetræsfade. Og med 16 % alkohol, så har vinen rigeligt med styrke til at stå imod både sovs, kartofler og rødkål. 

Køb Buglionis "magtdemonstrations"- Amarone her

Frankrig
Vi går fra Italien og videre til nabolandet, Frankrig, der har en høj stjerne hos mange danske vinnydere. Der var engang, hvor det eneste rigtige at servere juleaften var Bordeaux, fordi det var fint og anerkendt. Så var det mindre vigtigt, at vinens kvaliteter faktisk ikke matchede maden specielt godt, så gem Bordeaux-vinen til de øvrige juledage eller til nytårsaften. Derimod har mange kastet deres kærlighed på Côtes du Rhône, hvor de Grenache og Syrah-baserede vine giver fyldige, saftige og utroligt drikkevenlige vine, der samtidig har den der snert af sødme som vi leder efter til julemaden.

Bernard Magrez "Contemplation" Côtes du Rhône 2022

"91 points. Magrez overgår sig selv. Her i en læskende og slubrende lækker côtes du rhône, der oser af hindbær, jordbær, en kant af peber og lakrids .... rigtig meget vin for pengene! Ja, det er nærmest foræringspris." - Vinexpressen
"91 points.  BEDSTE RØDVINE UNDER 75,-  Det er godt nok sjældent, at jeg bliver ramt så fint af en Rhone-vin, der på en god dag koster under en 50’er.”
– Flaskehalsen
“91 points. Måske den bedst Rhône du finder til prisen? I hvert fald er det tæt på." - Mad & Monopolet

Det er meget få vine til under 50 kroner, der kan så mange vinanmeldere til at spærre øjenene op. Men det kan Bernard Magrez - en af Frankrigs allerstørste og mest legendariske vinpersonligheder, der har grundlagt sit vinimperium ved at levere stor value for money til franskmændene lige siden efterkrigstiden. Saftige skovjordbær, nyplukkede violer, mørke blommer, sort peber og garrigue-urter…Contemplation giver dig terroir-tro Rhône med 14 % alk. og oceaner af smagsintensitet, der matcher julemaden perfekt.Vi siger det uden tøven og med markedets bedste smagegaranti i ryggen – Contemplation er den bedste Côtes du Rhône du kan købe til prisen!

Køb Bernard Magrez "Contemplation" Côtes du Rhône her

Domaine Saint Alimant Rasteau 2022 - stor nyhed fra Rhônedalen!
⭐“90-94 points. Savoury bramble fruit...” - International Wine Challenge (tidl. årg.)
⭐“91 points. A fine effort...”  - Robert Parker (tidl. årg.)

Vi bliver i Rhône-dalen, hvor vi netop har fået denne nyhed ind af døren fra "Cru"-appellationen Rasteau. Francoise Rey, tredjegenerations ejer og vinmager hos Domaine Saint Alimant, skaber denne rødvin på druer fra over 50 år gamle Grenache-vinstokke, suppleret med Syrah, på egne sydvestvendte skråninger i Rasteau.

Rasteau har siden 2010 kunnet prale med samme officielle ”Cru-status” som Gigondas og Châteauneuf-du-Pape. Du finder både store ligheder og små forskelle i smagen… Smooth, kompleks og lækker fadkrydret Rasteau til en pris, der forekommer uvirkeligt lav. 

Køb den nye Rasteau fra Domaine Saint Alimant her

Xavier Châteauneuf du Pape Cuvee Anonyme 2019
"98 points. Cuvée Anonyme 2019 is the flagship red for this winery ... Very elegant and very nicely done." - Natalie Maclean

Skal du have 98 points Châteauneuf du Pape til julemaden, så skal du have flagskibet fra Xavier Vignon. Xavier er den bedste og mest berømte vinmager i Châteauneuf-du-Pape. Han er så berømt for sine vine, at 2 ud af 3 vinbønder i Châteauneuf betaler ham for at hjælpe med at forbedre deres vine. Det er Xavier, vinbønderne spørger, når det skal være perfekt!

👉 100 år gamle Grenache-buskvine - giver et ekstremt lavt høstudbytte svarende til 1 flaske vin pr. meter vinplante.

👉 30 dages udblødning af drueskallerne – giver rødvin med enorm saft, kraft og struktur

👉 15 mdr. lang modning på små, mellemstore og store fade samt cementtank - giver kompleksitet i ren verdensklasse.

Anonyme 2019 er hans egen premium-Châteauneuf. Et mesterværk uden sidestykke. Uhørt kvalitet ved normalprisen på 500 kr. Kraftig, intens, men stadig kompleks og elegant. Imponér alt og alle - og spar samtidig over 200 kr. pr. flaske.

Køb Xaviers 98-points Châteauneuf du Pape 2019 her

Vin spanien

Spanien

Spanien er et af verdens mest spændende vinlande og samtidig der, hvor man kan gøre de bedste køb til prisen efter min mening. Særligt Tempranillo-druen har vundet indpas som en af danskernes absolutte favoritter og faktisk er vi det land i verden, der drikker mest vin fra regionen Ribera del Duero målt pr. indbygger. 

Mio de M.O. Toro 2021 - UDGÅR AF SORTIMENT OG NEDSÆTTES VOLDSOMT! 

”92 point. Mørk som natten, og propfyldt med moden frugt. Sorte kirsebær, brombær, urter, sort te og krydderier. En rustik vin med ungdommelig power. " – Mad & Monopolet

Du har lige nu chancen for at gøre et helt exceptionelt vinkøb fra Spanien, da Mio de M.O. udgår af sortimentet. Du sparer 64,7 % på de sidste flasker! Vinen er skabt på håndhøstede druer fra en 60 år gammel enkeltmark med undergrund af sand og sten. 100% Tempranillo - samme drue som i Ribera del Duero - og for at det ikke skal være løgn, så ligger marken også næsten lige ved siden af det populære område. Nu får du en sidste mulighed for at smage "tonseren fra Toro" til once-in-a-lifetime pris!

Køb Mio de M.O. Toro her - sidste udkald! 

Luis Cañas Rioja Crianza 2021

"The world's best value for money wine” - Robert Parker (tidl. årg.)

“Year in, year out, the Luis Cañas range is one of the most consistent set of wines in Rioja (and Spain), and this Crianza is unfailingly reliable and well made” – Decanter’s Rioja Guide

Vi rykker videre til Rioja og et nøk op af kvalitetsstigen. Vi skal have fat i Luis Cañas' Crianza - en vin, der engang blev kåret til verdens bedste value for money-vin af selveste Robert Parker. Hemmeligheden gemmer sig i det luksuriøse Rioja Alavesa, hvor familien sværger til økologiske principper i dyrkningen af sine højtliggende vinmarker. Tilmed dobbeltsorteres al frugt før gæringen, så kun de bedste af de bedste druer finder frem til den færdige vin.

Luis Cañas Crianza modner 12 måneder på en blanding af franske og amerikanske egetræsfade, hvilket føjer lækre noter af vanilje, mokka, cedertræ og kokos til den frugtkoncentrerede Tempranillo.  

Køb Luis Cañas berømte Crianza 2021 her

Dominio del Aguila "Pícaro" 2022 - en kultvin fra Ribera del Duero

"94 points.  It has chalky, dry tannins, reflecting the terroirmore, which is remarkable for such a warm and dry year. This is more serious" - Robert Parker

"94 point. BEDSTE RØDVINE UNDER 200,-" - Flaskehalsen

Skal du have luksus-Ribera på bordet til juleanden, så må du ikke snyde dig selv for Dominio del Aguilas "Pícaro". En vin til under 200 kroner og som hvert år mænger sig blandt nogle af Spaniens dyreste og bedste vine hos Robert Parker. De sidste 2 år i træk har den været udråbt som det bedste "Value køb" i hele Ribera del Duero. En vin jeg selv har haft på julebordet adskillige gange og som matcher andestegen fantastisk!

Køb Dominio del Aguilas "Pícaro" 2022 her