Vin og mad, Guides & Områder / 27-03-2020 12:25:23

Betaget af Bourgogne (del 2)


Af Malene Bach

’Hvad der overhovedet lader sig sige, lader sig sige klart; og det, hvorom man ikke kan tale, må man tie’’

- Wittgenstein, Tractatus

Corton? Santenay? Gevrey-Chambertin? Meursault? Grand cru? 1. cru? Premier cru? Appellation? En lang række af spørgsmålstegn stiller sig i kø, når talen falder på Bourgogne, og det er let at blive forvirret over Bourgogne. Men det er mindst lige så let at blive betaget af Bourgogne. På denne miniferie til et af verdens førende vindistrikter vil vi dog forsøge at sænke hastigheden lidt og undgå at gøre læseren rundtosset, mens vi bevæger os rundt i området. En udtømmende beretning vil dog ikke komme på tale – og vi har med hård hånd forsøgt at skære ind til benet af Bourgogne. Dette indlæg er ment som et led i en serie af artikler om Bourgogne, men kan også læses selvstændigt.



frankrig_flag

Vi lægger ud med at udstyre læseren med lidt generel information, som kan være hjælpsom at have i rygsækken, hvis man ønsker at forstå Bourgogne. Først melder spørgsmålet sig: Hvad er Bourgogne? For den indforståede læser vil spørgsmålet måske forekomme en kende naivt, for connaisseuren måske direkte dumt, men ikke desto mindre er det vigtigt at have på plads, inden vi fortsætter vores tur. Ligesom Wittgenstein foretrækker vi klar tale. Bourgogne er et vindistrikt i Frankrig. Men Bourgogne var også en region, indtil den i 2016 blev slået sammen med Franché-Comte for at danne den nye region Bourgogne-Franché-Comte. I mere løs forstand og i daglig tale bruges ordet også om vinene fra området. F.eks. ’’Jeg drak en stor Bourgogne,’’ men dette er så åbenlyst, at vi ikke vil dvæle mere ved denne banale sandhed.

 

druer_pinot_noir

 

Hvad mere interessant er, bruges udtrykket ’’burgundisk’’ ofte til at betegne vine, der opfattes som elegante og lette i stilen, men som vi senere skal erfare, er dette en sandhed med modifikationer. Der findes ikke bare ét burgundisk udtryk, men mange forskellige! Bourgogne er som et kludetæppe, som kan være svært at finde hoved og hale i, og når man først er blevet viklet ind i Bourgogne, kommer man sjældent ud igen.

Vindistriktet rummer mere end 100 forskellige appellationer, hvilket unægteligt rejser spørgsmålet: Hvad er en appellation? En appellation er en lovdefineret ’’oprindelsesgaranti’’, der kan bruges til at identificere, hvor druerne til en vin er dyrket. En appellation kan også stille krav til, hvilke druer, som vinen må være lavet på, maksimalt høstudbytte, alkoholprocent, produktionsmetode og en række andre forhold. For eksempel må der ikke stå Champagne på etiketten af en vin, medmindre den er lavet på en eller flere af de tilladte druer i distriktet, fremstillet efter den traditionelle metode og produceret inden for distriktets grænser mm. En appellation siger altså ikke nødvendigvis noget om kvaliteten, men den tilvejebringer forbrugeren en vis viden om, hvor vinen kommer fra – og i mange tilfælde, hvad man kan forvente sig af vinen. Systemet skal ses som en måde at beskytte forbrugeren på.

 

pyramide

Appellationssystemet i Bourgogne er pyramidisk opbygget og inddelt i regionale appellationer (også kaldet ’generiske appellationer’), kommunale appellationer, 1. cru/premier cru og grand cru. Det giver et pejlemærke om kvaliteten, men der er ingen regler uden undtagelser. Der findes også glimrende vin inden for de regionale appellationer, ligesom der kan laves vin fra en klassificeret grand cru mark, der måske ikke helt lever op til den kvalitet, som man kunne forvente af en mark med den eftertragtede titel. Dertil kommer, at visse af cru’erne er temmelig store og efter nogens mening måske er blevet udvidet med for generøs hånd, men det er ikke vores opgave at gøre os til dommer over her. Vi vil nøjes med at nyde turen og betragte det smukke burgundiske landskab udefra. Dog er kvaliteten som udgangspunkt højere, når vi kommer op på cru-niveau.

De bredest favnende appellationer er de regionale appellationer som Bourgogne Rouge og Bourgogne Blanc. Druerne til disse vine kan komme fra alle kommunerne i Bourgogne. Kommunale appellationer er det næste trin på stigen, som vi kravler op ad. Det kan være kommuner såsom Gevrey-Chambertin, Mercurey, Pouilly-Fuissé og – hvad der måske vil overraske nogen – Chablis. F.eks. må druerne til en vin, der bærer betegnelsen Gevrey-Chambertin, ikke komme fra Volnay eller omvendt. Vi vil ikke trætte læseren med en slavisk opremsning af kommunenavnene her – den skal nok komme tids nok. Det vigtigste for os er at finde fodfæste og få et overblik over Bourgognes vældige bygningsværk af kommuner og cru’er, som så småt begynder at aftegne sig for os.

 

vin ophældning

 

1. cru, som er et andet navn for premier cru, hvis nogen skulle være i tvivl, er det næsthøjeste trin i pyramiden. Her vil navnet på den pågældende premier cru-mark typisk figurere på flasken, medmindre druerne kommer fra flere forskellige 1. cru-marker. En cru er altså en betegnelse for et afgrænset område/mark, som opfattes som værende af høj kvalitet. I toppen finder vi Grand Cru-markerne, som kun står for en lille del af produktionen, og her vil marknavnet og betegnelsen Grand Cru typisk være angivet på flasken.

Nu vil vi slutte turen for denne gang. I næste indlæg vil vi se nærmere på Chablis og de fantastiske mineralske vine, som laves i det fossilholdige, nordligt beliggende område…