Guides & Områder / 29-04-2020 10:31:18

Sådan smager du på vin


Af Malene Bach

Vin er til for at nydes. Men det er også muligt at anlægge et mere analytisk blik på vin, hvor man forsøger at adskille vinens komponenter fra hinanden og skabe orden i et tilsyneladende kaos. Hvordan ser min vin ud, hvilke duftaromaer strømmer op fra glasset, og hvordan opleves smagen? I dette indlæg får du nogle tips og tricks til, hvordan du bedst smager på en vin. Du kan selvfølgelig frit plukke af rådene efter behov. Det er en god idé at bevæbne sig med pen og papir, når du går i krig med sanseindtrykkene.

De fysiske rammer

Inden vi kigger dybere ned i glasset, vil vi lige kaste et blik rundt på omgivelserne og de fysiske rammer. Hvis man ønsker at få det optimale ud af sin smagning, er det vigtigt, at settingen ligeledes er optimal. Der skal være godt med lys i rummet, så du har mulighed for at bedømme farven på det lille vidunder i dit glas (eller hvad du end måtte mene om indholdet). Der skal helst ikke være andre kraftige lugte i nærheden, der kan forstyrre oplevelsen. Af samme årsag skal din mund gerne være foruden efterdønningerne af stærke smage, der kan forvirre sanserne og sende dem i et utal af retninger. Du må gerne sørge for at fylde væskedepoterne godt op inden, da dehydrering kan resultere i, at dine receptorer i næsen bliver mindre sensitive. Sørg også for, at dine glas er rene og fri for rester af opvaskemiddel.

 

smagelokale

 

Udseende

Vinen er hældt op i glasset, og line-uppet er på plads. Hvad så nu? Inspicér farven på din vin. Et godt tip, som undertegnede ofte har brugt, er at holde et hvidt papir bag ved glasset for bedre at kunne se farven. Læg mærke til, om farven er klar eller grumset, hvilket i visse tilfælde kan være et tegn på, at der er fejl på vinen (men bestemt ikke altid). Her må der en nøjere granskning af duften og smagen til. Herefter kan du evaluere farvens intensitet - har du en mørk vin i glasset, eller er der snarere tale om en vin med en mindre gennemtrængende farve? Normalt kan intensiteten mest præcist bestemmes ved at holde glasset på skrå - men for rødvine også ved at kigge oppefra og ned og se på, hvorvidt stilken er synlig.

Herefter kan du kaste et nærmere blik på farven. Hvis du har en hvidvin i glasset, kan du se på, om farven er ovre i det grønlige univers - eller er der måske snarere gyldne toner at finde i vinen under inspektion? Har din rødvin lilla nuancer (yngre vin) eller er farven mere ovre i det Bordeaux-røde? Er der måske ligefrem brunlige nuancer at skimte? Hvis din vin er mere brun end rød, kan det være et tegn på, at du har en meget gammel vin i glasset, eller at der er tale om en vin, som har været udsat for oxidering (f.eks. tawny portvin). Det samme gælder i øvrigt for hvidvinenes vedkommende. For roséer kan farvenuancerne veksle mellem pink, laksefarvet eller orange. Farven kan også give et pejlemærke om druesorten og vinens alder.

 

farve

 

Duft

Nu går vi et skridt videre og snuser til vinen. Forsøg at være så præcis som muligt, men gerne uden at være indforstået. ''Det lugter som min farfars garage'' er ikke en sætning, hvor alle vil forstå, hvad der hentydes til. Omvendt vil kategorien ''tropisk frugt'' også være for diffus, så specificer gerne, hvilken frugt, der er tale om, hvis du kan. Og hvis du ikke kan dufte særlig meget, er det ikke nødvendigvis forkert. Nogle vine er mindre komplekse end andre, der byder på flere noter. Stol på dit førstehåndsindtryk. Det er som regel ikke helt galt.

Inden for et bestemt system til at smage på vin (se nedenfor) inddeler man duftnoterne i primære aromaer, hvoraf nogle stammer fra druerne, mens andre kommer til verden under gæringen. De kan f.eks. være florale, urtede eller frugtagtige. De sekundære aromaer er et resultat af, hvordan vinen behandles efter gæringen. Lagres den på egefade, vil den typisk antage krydrede noter som vanilje eller kokos mm. Udsættes vinen for en proces, der kaldes for malolaktisk gæring, hvor æblesyre omdannes til mælkesyre, kan der være noter at smør at spore.

 

redwine-1

 

Har vinen ligget på sine gærrester, kan den få nogle brødagtige og ''gærrede'' aromaer. Sidst skal nævnes de tertiære aromaer, som vinen udvikler gennem aldringsprocessen. Hvis vinen har været udsat for ilt og f.eks. har tilbragt lang tid på fad, kan nogle aromaer typisk være kaffe og karamel. Andre aromaer, som kan udvikles ved lang tids flaskelagring, er petroleum, honning eller svampe. Den friske frugt får mere karakter af kogt eller tørret frugt, når alderen gør sit uundgåelige indtog, men det kan dog også være et kendetegn for vine, der er lavet på tørrede druer eller som kommer fra et varmt klima.

Læg mærke til, hvilke noter, der dominerer, og hvor intense de er. Hvis du kan dufte vinen næsten inden, du har sat næsen ned til glasset, er det et tegn på, at vinen har en meget intens duft. Hvis der fortrinsvis er primære og sekundære aromaer at finde i din vin, tyder det på en ung vin, hvorimod en vin, der er domineret af tertiære aromaer typisk vil være ældre.

 

vinglas3

 

Smag

Det er ofte nødvendigt at tage flere slurke af vinen for at kunne bedømme den rigtigt. Læg først mærke til vinens sødmegrad. Er den tør eller til den søde side - eller er den så sød, at munden næsten klistrer, som det gælder for mange dessertvine? Hvordan føles syren? Blød og rund (lav syre) eller får den mundvandet til at løbe hurtigt (høj syre)? Og hvad med tanninerne, der får munden til at tørre ud? Er de meget aggressive eller opleves de som afrundede? Er den varme, brændende fornemmelse fra alkoholen markant eller mindre mærkbar? Hvordan er vinens krop, dvs. hvordan opleves dens tyngde i munden? Er den fyldig eller let i stilen - eller måske et sted midtimellem? Læg også gerne mærke til, hvilke noter, der er mest fremtrædende i smagen. Ofte vil de være de samme som i duften, selv om nogle kan være mere dominerende i munden end i næsen. Hvor længe hænger eftersmagen ved - her tænkes ikke på uønskede elementer som f.eks. en ubalanceret bitterhed - og er 'finishen' lang eller kort?

 

God fornøjelse med din smagning!

 

wine bottles

 

I indlægget har vi ladet os inspirere af SAT (Systematic Approach to Tasting Wine)-værktøjet, der anvendes på den internationalt anerkendte vinuddannelse WSET. Det er et unikt værktøj til at beskrive og bedømme en vin på en systematisk og metodisk måde. Vi har dog udeladt bedømmelseskriterierne og de mere tekniske detaljer i denne model, der er langt mere fintmasket end vores simplificerede udlægning.