• Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.
/ 04-08-2023 08:00:00

Rueda: Spaniens hvidvinsmekka


Af Thor Gottschalk Rasmussen

Rueda er Spaniens suverænt vigtigste og mest kendte hvidvinsregion. Vindyrkningen strækker sig helt tilbage til middelalderen, der blomstrede helt frem til slutningen af 1800-tallet, hvor vinlusen udryddede alle vinmarker. Nu er Rueda tilbage på den store vinscene, hvor de endnu engang har skabt sig et succesfuldt brand på især Verdejo-hvidvine som vi også i Supervin oplever kæmpe efterspørgsel på. Læs med i dette blogindlæg og bliv klogere på vinene fra Rueda.

Se hele vores udvalg af vine fra Rueda her!

 

Traditionsrig vinregion med hvidvin i fokus

Rueda er en historisk vinregion, der ligger godt 150 kilometer nordvest for Madrid. Regionen ligger som nabo til Ribera del Duero og den berømte "Douro"-flod strømmer også igennem Ruedas hovedby, Valladolid. Man er ikke ligefrem nybegyndere, når det kommer til vindyrkning og de første Verdejo-vine kan dateres helt tilbage til det 11. århundrede. Rueda er en relativt stort region med omkring 20.000 hektar vinmarker, der dyrkes af blot 75 forskellige vinerier. Det er altså et område, hvor der findes få, men meget store producenter, som råder over et stort antal hektar. Det er dog muligt at finde de små producenter, hvilket vi ser nærmere på lige om lidt.

I dag er Verdejo-druen den altdominerende sort, hvilket også var tilfældet i begyndelsen af det 11. århundrede. Det ændrede sig pludseligt, da vinlusen - ligesom i mange andre europæiske regioner - udryddede alle vinplanter i slutningen af 1800-tallet. Da der skulle genplantes nye vinstokke, faldt valget på Palomino Fino, der blandt andet bruges til Sherry-fremstilling i det sydlige Spanien ved Xerez. Det var først omkring 1980, da man fik grundlagt appellationen D.O. Rueda, at den traditionsrige region fik re-brandet sig selv og Verdejo-druen blev på ny anerkendt både nationalt såvel som internationalt.

 

Barsk klima = perfekt Verdejo

Rueda er spændt ud mellem de tre byer Segovia, Ávila og Valladolid, der i øvrigt er et besøg værd, hvis man vil opleve den imponerende middelalder-arkitektur, som på smukkeste vis er bevaret her. Vinmarkerne i Rueda ligger et godt stykke inde i landet med henholdsvis 400 og 500 kilometer til Atlanterhavet og Middelhavet. Klimaet er kontinentalt, hvilket i praksis betyder, at man har meget kolde og lange vintre samt varme, tørre somre med meget lidt nedbør. Det tvinger vinstokkende til at trænge dybt ned i jordbunden efter vand og er med til at give vinene et delikat mineralsk præg. Der er samtidig meget store temperaturudsving imellem dag og nat, hvilket bidrager til at druerne udvikler sødme i løbet af solskinstimerne, mens syren bevares takket være de lave nattetemperaturer. Det giver helt optimale forhold for Verdejo-druen, men det skal dog lige nævnes, at det er tilladt at dyrke og blende andre druesorter i hvidvinene fra Rueda. Du kan blandt andet finde Cava-druen, Macabeo, Chardonnay og Sauvignon Blanc, men langt størstedelen af vinene er lavet på 100 % Verdejo. 

friske druer

Nyplukkede Verdejo-druer, der holdes kolde med is, så de kommer frisk og sunde frem til vineriet. 

Aromatisk og frisk - skønt alternativ til Sauvignon Blanc 

Når du åbner en flaske hvidvin fra Rueda kan du i langt de fleste tilfælde forvente dig en frisk og aromatisk hvidvin med noter af limeskal, melon, ferskner og så et lidt grønt element, der kunne minde om græs. Disse karakteristika har fået mange til at sammenligne Verdejo med den populære Sauvignon Blanc, så hvis du er til friske og aromatiske vine, så vil Rueda-hvidvinene helt sikkert være noget for dig.  

 

Økologisk Verdejo med et touch af Cloudy Bay
Nu nævnte vi tidligere, at der findes mange store producenter, som dyrker ekstremt store områder i Rueda. Det kan man ikke ligefrem sige om Dominio de Verderrubi, hvor Emilio Pita blot ejer 27 hektar. Den ambitiøse vinmager har blandt andet arbejdet for det verdensberømte Cloudy Bay på New Zealand og han har taget nogle tips og trick med hjem til fremstillingen af hans egne vine. Sprøde, mineralske og vidunderligt drikkevenlige. I den nyeste årgang høster Emilio vanvittige 95 points for hans økologiske Verdejo, "Pepo". Og når man ser prisskiltet er det svært ikke at falde ned af stolen...

Frisk og aromatisk Verdejo med 95 point - som taget ud af den store Rueda ABC.

 

Pita Pepo

 

Seriøs Verdejo - gæret og modet på egetræsfade

Javier Rodriguez er arkitekten bag "El quinto Paraje", der nærmest er blevet en kultvin i Supervin og det er meget sjældent, at vi har denne vin på lager i længere tid ad gangen. Forklaringen skal formodentlig findes i, at man får en overordentlig stor hvidvinsoplevelse for ganske få penge. Vinen har tidligere høstet helt op til 96 points hos flere spanske vinmedier, så verdensklassen er i dén grad bekræftet af de professionelle vinjournalister. "El quinto Paraje" adskiller sig desuden fra den store mængde af Rueda-vine, da Javier Rodriguez vælger at gære den økologiske vin på egetræsfade og efterfølgende modne den i 6 måneder i kontakt med de fine gærrester. Det giver en vidunderlig cremet Chablis-lignende fylde til vinen, der også har et hint af fadkrydderi som dog ikke overdøver den friske og aromatiske frugt. Man kan godt forstå, hvorfor så mange danskere er blevet helt vilde med denne vin, men som sagt, så skal man skynde sig at købe, når den er på lager. 

Økologisk og fadlagret Verdejo - se "El Quinto Paraje" her!

Paraje til bloggen

Et unikt parti fra Michel Rolland

Vi bliver lidt i samme boldgade som "El Quinto Paraje" og det skyldes, at vi er kommet i besiddelse at et helt unikt parti fra selveste Michel Rolland, der er kendt som verdens mest indflydelsesrige winemaker. Han har skabt en karriere på at lave vin for andre, men for første gang nogensinde sætter han her sit eget navn på en vinetiket i samarbejde med entreprenøren og terroir-specialisten, Javier Galarreta. De har sammen udset sig to af de bedste Verdejo-plots i Rueda, hvorfra de laver en lille eksklusiv produktion på få tusinde flasker. Michel Rolland vælger ganske usædvanligt at fadmonde en del af vinen på 100 % nye franske egetræsfade. En genistreg, der resulterer i en sprød og Sancerre-mineralsk hvidvin med cremet frugtfylde og brioche-noter à la Meursault. Den her vin overstråler ALT, vi nogensinde har smagt til prisen! Men det er også et "Once in a lifetime offer", lyder det fra Rolland og Galarreta. 

Stor Verdejo fra Michel Rolland - læs mere her

Blogbillede - Rolland Galarreta