Rosévinens renæssance – vinen, der kom ind i varmen (igen)

Rosévin er blevet populært i dag. Man kan næsten tale om, at rosévin har fået sin helt egen renæssance. Fra at blive set som en overskudsvin af tvivlsom kvalitet, der kunne blive tilsat sukker og sælges billigt til forbrugerne, har rosévin nu fået en plads blandt de tunge drenge. Kvalitetsrosé anses af mange for at være på niveau med de bedste rødvine. Og det med god grund.

Men hvad skyldes rosévinenes pludselige popularitet? Er den et resultat af diverse kendissers lovprisning på Instagram med hashtags som #gopink, eller er det producenterne, der er begyndt at gå mere op i kvaliteten? Er det hardcore markedsføring? Den lokkende, lyserøde farve og bærsymfoni, der får vinene til at virke pikante og appellerende selv til den kræsne gane? Det er en kombination af flere ting.

Rosé til maden
Ikke desto mindre er der en anden faktor, som har medført, at rosé nu har fået en plads i folkets hjerte igen. For rosévin gør sig generelt rigtig godt i selskab med de fleste retter. Det er svært at sige nej til denne lyserøde forførerske, som stråler ekstra meget i sommervarmen.

Tænk på rosé fra Provence, der passer til de fleste asiatiske retter, indisk mad, tapas og middelhavskost. Ligesom med Champagne, der udover at fungere som hyggespreder og feststarter ved særlige lejligheder, også kan nydes til en bred palet af mad.

Stil og kvalitet varierer... 
Rosévine findes selvfølgelig i flere stilarter lige fra den mere lette, kølige og ranke Provence rosé til den fadlagrede og fede rosé fra San Francesco til de helt søde og frugtdrevne eksemplarer. Men generelt kan man sige, at rosévine i dag er af bedre kvalitet og tages mere seriøst af producenter såvel som forbrugere. Og kvalitetsbevidste forbrugere og producenter betyder unægtelig bedre vin. Så der er langt tilbage til 90’ernes søde, billige og dårlige udgaver af Lambrusco, der ødelagde omdømmet for rosévin og gjorde livet svært for de vinbønder, der forsøgte at producere en anstændig vin. I dag ser det heldigvis anderledes ud, og rosévin kan sagtens lege med, både når det gælder kvalitet, tyngde og raffinement.

Sådan fremstilles rosé
Rosévin kan laves på flere forskellige måder. Rosé kan laves ved at presse de blå druer på samme måde som i produktion af rødvin eller ved at lade druerne macerere kortvarigt på skallerne for at udtrække farve og smagsstoffer. Man kan godt producere rosévin ved at blande en lille smule rødvin i en hvidvin, men dette er sjældent set og ikke tilladt inden for EU med den enkelte undtagelse, som hedder rosé champagne. Mange billige og frugtige rosévine bliver produceret på denne måde i den nye verden.

En farverig historie og en lys fremtid
Rosévinens historie daterer sig dog langt tilbage til nogle af de mange klostre, som vi i dag kun kender som ruiner, og selv romerne lavede rosévin. De tidligste rødvines farve var tættere på rosévinenes farve end i dag, og rødvin med en dybere farve blev dengang anset for at være af ringere kvalitet. Senere kom det til at forholde sig omvendt, men mon ikke vi igen er ved at se en ændring i magtbalancen mellem rødvin og rosévin. Det kan godt være, at rosévin stadig ikke bliver anset for at være på linje med Bordeaux og Bourgogne, men hvem ved, hvad fremtiden byder på? Der gemmer sig måske alligevel masser af power og gåpåmod i den sparsomt farvede og på overfladen uskyldigt udseende rosévin.

Kvaliteten er i hvert fald blevet højnet, og genkomsten af rosévinens popularitet er en gevinst for vinverdenen.

Der er altså god grund til at ’go pink’.

KLIK HER - og tjek Supervins aktuelle sortiment af rosévine