Ligeså kendt som de voluminøse Amarone-vine er lillebroren Ripasso, der i spøg bliver kaldt for ''fattigmands-Amarone''. Ripasso vandt popularitet i kølvandet på Amaronernes succes. Men Ripasso behøver langt fra at være det næstbedste valg eller en sølle substitut. Faktisk findes der mange Ripassoer, der til fulde kan konkurrere med gode Amaroner. Men hvordan laves Ripasso i dag, og hvilke stilarter findes der? Læs med her og få svaret.
En gammel, lokal teknikMetoden er ikke ny. Ripasso er nemlig opkaldt efter en gammel teknik af samme navn, hvor man hældte en færdiggæret let Valpolicella-vin over kvaset* fra en Recioto eller Amarone-vin. Ripassare betyder derfor ''passere igen''. Man kan måske sammenligne det med at hælde vand igennem et tefilter, hvor der ekstraheres smagsstoffer fra tebladene under processen. For det var netop et af formålene med den gamle teknik, som resulterede i en vin med mere saft, kraft og smag. Selv om metoden er blevet tilpasset en smule i dag, er resultatet det samme. Nu vil vi gå lidt mere i dybden med, hvordan denne herligt smagfulde lillebror til Amarone laves i dag.
Ripasso-metoden
I dag bliver Ripasso lavet ved, at man tilsætter skindet fra en (endnu ikke færdiggæret) Amarone-vin til en tank/et fad med Valpolicella-vin. I denne proces transporteres der også noget gær og sukker fra drueskallerne med over, og der starter en ny gæring. Gæren omdanner sukkeret til alkohol, hvilket gør, at vinen får en højere alkoholprocent. Imens gæringen finder sted, tilfører drueskallerne gradvist mere farve, smag og tannin til vinen i fadet. Resultatet er en vin med mere fylde og højere smagsintensitet - en Ripasso, som vi kender den!
Flere stilarter: Fra forstærket Valpolicella til mini-Amarone
Stilarterne inden for Ripasso er forskellige. Nogle producenter ønsker at lave en Valpolicella-vin i forstærket udgave, der blot er moderat kraftigere, mens andre går hele vejen og laver en vin, der næsten kan forveksles med en Amarone - og i visse tilfælde også bliver det! En af Buglionis Ripassoer har fået tilnavnet ''Il Bugiardo'', som på dansk betyder løgneren, fordi en anmelder fejlagtigt antog den for at være en fornem Amarone. En sjov lille historie, men også en historie, der vidner om, hvor potent i udtrykket en Ripasso rent faktisk kan være. Men først og fremmest en historie, der viser, at Ripasso bestemt ikke står tilbage for sin fornemme storebror!
Mange Ripassoer placerer sig dog et sted midt imellem de lettere, mere syrerige ''almindelige'' Valpolicella-vine og de bastante Amaroner. Fælles for de fleste Ripasso-vine er dog de karakteristiske noter af kirsebær og blommer, der dominerer i næsen og smagen, og som ofte bevæger sig over i moden eller stuvet frugt. Er vinen beriget med ''stemplet'' Superiore, betyder det, at den typisk har en højere alkoholprocent og ofte har set en vis fadlagring. Hvad enten en Ripasso minder om en en overdådig frugtbombe af en Amarone eller er mere afdæmpet i stilen, har vintypen dog for alvor gjort sig bemærket hos vinelskere verden over.
Da Ripasso blev anerkendt som officiel vintype
Ripasso forener det bedste fra Amarone og de klassiske Valpolicella-vine og vil formentlig fortsat nyde stor popularitet og gøre Valpolicella ære. I 2010 blev Valpolicella Ripasso tildelt sin egen selvstændige DOC-status. Men allerede i 2007 blev der sat nogle klare regler for, hvordan en Ripasso-vin måtte produceres, og hvilke specifikationer, den skulle overholde for at være navnet værdigt (læs: måtte bruge betegnelsen Ripasso). Ripasso var endelig blevet en officiel vintype og har været det siden. Udviklingen vidner om, at man tager vinstilen seriøst og ønsker at sikre en vis konsistens i kvaliteten og vinenes udtryk.
*Kvaset: Drueskaller og andre rester, der er tilbage efter gæringen.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Fortæl os gerne hvad du vil vide mere om, ved at udfylde formularen herunder.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere!