Mangler du inspiration til, hvad du kan drikke til dronningens nytårstale på den særlige aften? Eller er du blot på udkig efter de perfekte velkomstbobler? Så læs med her og få vores bedste bud på Champagner til at indlede det nye år med. Vinene kommer i alle prisklasser. Klik på billederne for at læse mere om vinene og se priser.
Det prisvenlige valg
På jagt efter de rigtige nytårsbobler, men mindre interesseret i at få tømt pengepungen? Så kan du nuppe denne Champagne fra G.H. Martel, der er beviset på, at god Champagne ikke behøver at koste en formue og lænse lommerne. Vinen er forsynet med en herlig frugtighed og nyder en bred publikumsappel. En dejlig og umiddelbar Champagne, der går til lidt af hvert og som vil gå rent ind hos mange. Flaskehalsen kårer G.H. Martels Champagne til årets bedste nytårsbobler til mellem 250 og 300 kr. (v. 6 stk.) - og en række andre flotte anmeldelser følger trop!
G.H. Martel Champagne Premier Cru
Det klassiske valg
Alle kender Möet, der altid er en sikker vinder, når der skal bobler på bordet. Möet er verdens største Champagne-brand, og det siger ikke så lidt. Du ved, hvad du får, og kvaliteten er i top hvert år. Klassikeren over dem alle. Hvis der skal skrues op for festen, fås Möet Imperial også i en magnum-størrelse, ligesom der findes både en rosé og mindre tør variant af de elskede bobler fra gigabrandet.
Möet Champagne Imperial Brut
Det autentiske valg
Denne uimodståelige Blanc de Noirs Champagne er perfekt som aperitif eller til lette forretter. De klassiske champagnedruer som Pinot Noir og Pinot Meunier er ophav til disse betagende bobler, der charmerer allerede ved første slurk. Frisk og fyldig, kompleks og elegant - en lækker Champagne-luksus, der helt klart er værd at forkæle dine gæster med. Orban er en såkaldt Récoltant Manipulant - eller oversat til dansk: En producent, der selv dyrker druerne til sin Champagne lanceret under eget navn og på egne betingelser. Her får du en autentisk og terroirpræget Champagne i særklasse fra marker omkring Troissy i Marnedalen.
'
Charles Orban Champagne Blanc de Noirs Brut
Det luksuriøse valg
Endnu en unik Champagne fra G.H. Martel. Dette er prestigeudgaven, som der lige er kredset lidt ekstra om - og det kan sørme smages! Meget mere kompleksitet og elegance end mange mere ''almindelige'' champagner, der drukner i mængdens anonymitet, men det er måske ikke så underligt, når flere af druerne til vinen høstes fra Grand Cru-marker i Côte de Blancs. Samme antal år på bærmen - 7 år - som selveste Dom Perignon, men koster en tredjedel af prisen. Det er svært at se sig sur på G.H. Martels prestige-champagne, der tilbyder luksusbobler til hverdagspris.
G.H. Martel Cuvée Victoire Brut
Det ekstraordinære valg
Cuvée Vincent? Det lyder ikke ligefrem som noget, man har hørt før. Men det skal ikke ligge P. Louis Martins ekstraordinære vintage-champagne til last, der kommer fra en mindst ligeså ekstraordinær årgang blåstemplet med 95 point i Parkers Vintage Chart (2013). Dette er flagskibet fra huset med sæde i Bouzy, en førende Grand Cru i det sydlige Montagne de Reims, hvor terroiret til dyrkning af druerne til den eksklusive vin er helt unikt. En champagneoplevelse langt ud over det sædvanlige - og mere til - der vil begejstre såvel nørder som alle, der blot kan lide et godt glas af de magiske bobler. Her kan ikke sættes nok superlativer på denne vinoplevelse fra topproducenten P. Louis Martin. Smuk perlende prestige-vin - og ligeledes en perle i Champagne-sammenhæng.
P. Louis Martin Cuvée Vincent Chardonnay Vintage 2013
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Fortæl os gerne hvad du vil vide mere om, ved at udfylde formularen herunder.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere!