• Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.
Viden om vin / 19-07-2024 13:12:05

Dominio del Águila hædret med ny 100 points anmeldelse!


Af Thor Gottschalk Rasmussen

Ribera del Dueros suveræne kultproducent har gjort det igen - scoret 100 points for en af deres fantastiske vine. Den helt store nyhed denne gang er, at den perfekte anmeldelse tilfalder deres hvidvin "Albillo Viñas Viejas 2016". Den nye 100 points-rating kommer fra Spaniens største vinmedie Guía Peñin, der netop har offentliggjort deres store års-opsamling, hvor de har smagt tæt på 10.000 vine. I dette blogindlæg går vi i dybden med den enestående hvidvin fra Dominio del Águila. 

 

Aguila 100

Aguila citat

En ny 100 point-anmeldelse til samlingen

Guía Peñin har som nævnt smagt næsten 10.000 vine i det forgange år. Kun 8 vine i alt på tværs af alle stilarter fik de perfekte 100 points. Det er med andre ord ikke en anerkendelse man kommer nemt til. Der er flere ting ved Aguilas 100 points-rating, der er bemærkelsesværdig. 

For det første, så er Ribera del Duero i overvældende grad kendt for deres rødvine og først i 2019 fik man skabt en officiel hvidvinsappellation for Ribera del Duero - også kendt som D.O. (Denóminación de Origén). Det er den lokale druesort, Albillo Mayor, der er området absolutte stjerne og dens evne til at fadlagre har gjort sammenligningen med Chardonnay og Bourgogne meget åbenlys. Men som hvidvinsområde er Ribera del Duero generelt stadig et "work in progres" og derfor er Aguilas bedrift så meget desto mere imponerende!

For det andet, så er det værd at bemærke, at Guía Peñin i første omgang gav Dominio del Águilas hvidvinsflagskib 95 points. Som de også de selv lægger vægt på i deres anmeldelse, så er det en vin, der et bygget til at udvikle sig i ekstremt lang tid. Den viser altså først sit enorme potentiale her efter godt 8 år i kælderen. Det er i dén grad værd at skrive sig bag øret. Lige nu sælger vi nemlig den nyeste årgang 2020, der allerede har scoret 98 points fra Spaniens vinguru, Tim Atkin, samt 96 points fra Robert Parker. Det kunne være spændende at se, hvad bedømmelserne ville være efter en håndfuld år i kælderen. 

Aguila køb

Spaniens svar på Montrachet Grand Cru

Manden bag den ekstraordinære hvidvin hedder Jorge Monzon. Han har allerede skrevet sig ind i de spanske historiebøger ved at blive den første i Spaniens historie til at score perfekte 100 points to gange hos Robert Parker i en og samme årgang - det skete med rødvinene Canta La Perdiz og Peñas Aladas Gran Reserva 2016. Selvom den nye 100 points anmeldelse ikke kommer fra Robert Parker, så er det imidlertid forunderligt, at også hvidvinen når perfektion i 2016, hvilket kun føjer yderligere legendestatus til årgangen fra Dominio del Águila. 

Jorge Monzon har et CV, der kan give de fleste vinmagere sved på panden med erfaring fra to af verdens bedste vinhuse, Romnée Conti og Vega Sicilia. Faktisk har Jorge selv været med til at lave verdens vel nok dyreste hvidvin, Le Monrachet Grand Cru hos Romanée Conti, så det er også grunden til den lidt kække sammenligning med hans egen topvin. 

Aguila hvide druer

Her ses de tudsegamle Albillo-vinstokke og til højre den unikke underjordiske kælder, hvor hvidvinen i alt modner i vanvittige 35 måneder! Det er opskriften på perfektion!

Opskriften på Aguilas unikum - 300 mikroparceller og 120 år gamle vinstokke!

Denne one-of-a-kind hvidvin er skabt på ekstremt gamle Albillo-stokke, hvoraf de ældste er mere end 120 år gamle og fra før vinlusens tid... Der findes ikke én mark, hvor man går ud og plukker druerne. De unikke vinplanter står spredt ud over Águilas mere end 300 forskellige parceller, der alle finkæmmes for Albillo-druer. Men vanviddet er kun lige begyndt.

I kælderen bliver de hele drueklaser fodtrampet i store cementkar, hvorefter den rene most lægges i franske egetræsfade og gemt ned i Aguilas kølige 500 år gamle vinkældre. Kulden gør, at et det tager et helt år bare at gære vinen, og i alt modner den hele 35 måneder på fade! Også her må Grand Cru Bourgogne se måbende til. 

Både terroiret, druematerialet, fremstillingsprocessen og den efterfølgende modning er fuldstændig enestående og vi har ikke oplevet en hvidvin magen til. Vi har længe sagt, at dette kunne blive den første hvidvin fra Ribera del Duero til at opnå de perfekte 100 points fra Robert Parker - nu kom de så i stedet fra Guía Peñin og det er nærmest ligeså imponerende. 

Der findes blot 3.926 flasker af den nyeste årgang 2020, men da vi har været med helt fra starten hos Dominio del Águila, så får vi en flot andel af den lille kultproduktion hvert år. Med den nye 100 points-anmeldelse kan du dog godt forvente, at efterspørgslen tager til, så køb en kasse nu og oplev Spaniens største hvidvin. Du vil ikke fortryde det!

Se hele udvalget af vine fra Dominio del Águila her