• Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.
/ 21-03-2018 10:13:38

"Château-not-du-pape"


Af Supervin

Der er i disse dage vinskandale i Frankrig, nærmere betegnet Rhône-dalen. En stor producent er anklaget for at have solgt omkring 20 millioner liter vin - eller over to millioner kasser - som Rhône-vin, men i virkeligheden indeholdt flaskerne billig "bord-vin".

Det er producenten Raphaël Michel, der for alvor har fået fingrene i klemme, og svindlen har efter sigende fundet sted siden 2013.

Jeg skal understrege, at Raphaël Michels navn ikke fremgår i den officielle rapport om svindelsagen, men det amerikanske vinmagazin WineSpectator hævder at have beviser for, at Raphaël Michel er hovedmanden.

Svindlen omhandler flasker med AOP Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Villages og svimlende 108.000 kasser af området fineste Châteauneuf du Pape vine.

WineSpectator fortæller også, at svindlen går endnu dybere end bare Rhône-dalen, og at "etikettesnyderiet" kan omhandle mere end det dobbelte - nemlig hele 48 millioner liter vin.

Du kan læse meget mere om skandalen og se vores kilder til historien herunder:

http://www.winespectator.com/webfeature/show/id/Massive-Rhone-Valley-Wine-Fraud-Reported

https://www.wine-searcher.com/m/2018/03/fraud-squad-finds-chateau-not-du-pape