Nu varer det ikke længe før, at du kan få alle dine Bordeaux-drømme opfyldt, når vi fredag d. 8. september endnu engang afholder eksklusiv Bordeaux-smagning - denne gang på Aalborg Portland Park. Vi varmer op til den store smagning ved at sætte fokus på to af de helt store juveler på venstrebredden i Bordeaux, Margaux og Saint Julien. I blogindlægget har vi også udset os et par af de slotte som du helt sikkert bør slå et smut forbi til smagningen!
Du kan købe biletter til smagning her
Fredag d. 8. september på Aalborg Portland Park.
Priserne starter ved kun 399.-
Margaux - flest Cru Classé-slotte af alle Médoc-appellationer!
Følgende Margaux-slotte kan opleves til smagningen:
Se alle vores vine fra Margaux her
Jancis Robinson: "Margaux, potentially the most seductive appellation of the Haut-médoc district of Bordeaux."
Det er umuligt at pege på Bordeaux' bedste appellation, men skulle man komme med et bud, så er Margaux i hvert fald blandt favoritterne. Godt hjulpet på vej af fyrtårnene, Chateau Margaux og Chateau Palmer, der har været stærkt medvirkende til at appellationen har fået en central plads i spotlyset. Koncentrationen af verdensklasse er høj. Så høj, at Margaux kan prale af at være den appellation i Médoc med flest Grand Cru Classé slotte og vi finder således hele 21 slotte med den fornemme betegnelse, der som bekendt blev skabt af Napoleon i 1855.
Som man kan se på kortet ovenfor er Margaux den sydligste af de 4 bedste Médoc-områder, der forduden Margaud også tæller Pauillac, St-Julien og Saint Estéphe. Med over 1500 hektar vinmarker er det klart den største appellation, hvilket også vil sige, at der kan være relativt store forskelle mellem Margaux-vine alt efter hvor i området de kommer fra.
Cabernet Sauvignon er den selvskrevne førstedrue ligesom i resten af Médoc og det er særligt på de grusholdige skråninger, hvor druen præsterer bedst. Det lette gruslag sørger for optimale dræningsforhold og en langsom modning af druerne, hvilket i sidste ende er med til at give vinene deres karakteristiske, parfumerede elegance og silkelignende tekstur. I de senere år, hvor klimaforandringerne har taget til, forsøger producenter sig med at plante Cabernet på kølige, lerholdige marker for at give vinene den fornødne friskhed og elegance.
Hvad kan man forvente sig af et glas Margaux
Margaux hører til blandt de mest elegante og parfumerede vine i Bordeaux. Da det er den varmeste af de fire appellationer i Médoc er tanninerne dejligt afrundede og bestemt i den mere drikkevenlige del af spektret, når vi taler om venstrebreds-Bordeaux. De dybe kirsebærfarvede vine er ofte domineret violer, solbær, kirsebær og blommer, der med tiden udvikler noter af cigarkasse, læder, trøfler og skovbund.
💡Værd at holde øje med - Brane Cantenac (2. Cru Classe)
Hvordan mon en Bordeaux-vin med 100 points smager? Det kan du finde ud af til den forestående Bordeaux-smagning, når vi blandt andet udskænker Château Brane Cantenacs Margaux, der i den store årgang 2015 opnåede den perfekte score hos anmeldermediet Vinum. Som om, at det ikke var imponerende nok i sig selv, så kan vinene fra 2. Cru Classés-slottet stadig købes til særdeles fornuftige priser, hvis man sammenligner med andre 100 points Margaux-vine.
Alle vinene fra Brane Cantenac kan ses og købes her!
Saint Julien - undervurderet verdensklasse?
Følgende Saint Julien-slotte kan opleves til smagningen:
Se alle vores vine fra Saint Julien her
Vi tager turen fra Margaux og 20 kilometer nordpå, hvor vi rammer Saint-Julien som den næste af de 4 store Médoc-appellationer. Det er samtidig også en tur fra den største til den mindste appellation og Saint Julien råder således "kun" over 900 hektar vinmarker. Selvom Saint Julien er vidt berømt, så kan man måske tale om en lidt undervurderet stjerne. Flere vinjournalister forklarer dette med, at Saint Julien ikke har noget 1. Cru Classé-slot som eksempelvis Pauillac og Margaux, der unægtelig trækker et stort marketingtog for resten af producenterne i appellationerne. Det kompenserer St-Julien til gengæld for i 2. Cru Classé-rækkerne, hvor de har fem suveræne slotte. Det bedste af dem alle er Léoville Las Cases, som vi også har fornøjelsen af at huse ved Supervins smagning. De formåede at høste de perfekte 100 Parker-point i 2016 og har i en årrække leveret uforlignelig kvalitet, der ifølge flere kritikere hører hjemme i 1. Cru Classé-ligaen.
Hvad kan man forvente sig af et glas Saint Julien
I forhold til Margaux kan man forvente sig lidt mere power og struktur i vinene fra Saint Julien. En af forcerne i området er, at de har en evne til at levere et stabilt højt niveau - også i de mere udfordrende årgange. Når det hele spiller i en Saint Julien kan man beskrive det som en kombination af Margaux' parfumerede elegance og Pauillacs powerfrugt. I glasset kan du forvente modne solbær, grafit (også kendt som blyantspids), blommer, cedertræ, tobak og røg.
💡Værd at holde øje med - Leoville Las Cases (2. Cru Classé)
En helt og aldeles legendarisk vin fra Saint Julien. Slottets stammer fra 1630’erne, men tog først navnet, Las Cases, 100 år senere, fra den daværende adelige ejer. Den franske revolution splittede slottet i tre dele, hvor man i dag har hjemme i den ældste bygning, Les Clos, hvorfra førstevinen fremstilles. Som nævnt, er Chateau Léoville Las Cases den ubestridte stjerne i Saint Julien og er kendt for at producere nogle af de mest komplekse og lagringsværdige vine. Slottet opnået 100 points flere gange og sørme om ikke også vi har sikret os flasker af årgang 2015, der netop scorede 100 points af Revenue de Vin de France. Vær at bemærke er det også, at man til smagningen har mulighed for at opleve ændre årgange helt tilbage til 2006 - en fantastisk mulighed for at se, hvor langt lagringspotentialet er i denne ikoniske vin.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Fortæl os gerne hvad du vil vide mere om, ved at udfylde formularen herunder.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere!