Frankrigs mest berømte vinregion gennemlever lige nu den måske største salgskrise i moderne tid. I løbet af de seneste par år har man kunnet se et mindre kollaps i eksporten af Bordeaux-vin sideløbende med, at der produceres alt for meget vin. Indtil videre har krisen været værst for de mindre producenter, men nu rammes også de store Cru Classé-slotte. Regionens berømte forsalgskampagne "En Primeur 2023" har været en kæmpe fiasko til trods for store prisfald ift. 2022. I dette blogindlæg giver vi dig en opdatering på den seneste udvikling i Bordeaux-krisen og hvad det betyder for dig som forbruger.
Producenter betales for at fjerne deres vinstokke - nu skal endnu flere rives op!
De første nyheder om en regulær Bordeaux-krise brød ud sidste år, hvor det kom frem, at verdens mest prestigefyldte vinregion led af voldsomme afsætningsproblemer. Eksporten til de tre største markeder (USA, Kina og Europa) er siden Corona-pandemien gradvist gået ned og man anslår at, der ligger omkring 400 millioner usolgte flasker vin i kældrene rundt omkring hos Bordeaux-producenterne.
For at sænke udbuddet af vine og stabilisere priserne lancerede det franske landbrugsministerium gigantiske hjælpepakker sidste år, der gav vinbønder op mod 50.000 kroner pr. hektar vinmark som han eller hun rev op. Denne løsning tog mange klemte producenter imod og der er allerede fjernet 8000 hektar vinstokke på nuværende tidspunkt. Det er netop meldt ud, at yderligere 1000 hektar skal væk. Det svarer i alt til en tredjedel af hele Bourgogne, der i disse dage fjernes fra landkortet. Den kraftige reducering af vinmarker har især været målrettet de mere gennemsnitlige vinproducenter og man har i længere tid troet, at de klassificerede slotte kunne gå fri af denne krisen. Men så ramte "En Primeur"-katastrofen i efteråret 2023!
"Den værste En Primeur-kampagne i 30 år"!
Bordeaux er vidt berømte for deres "En Primeur"-forsalgskampagne, der hvert år afholdes i efteråret. Her smager vinanmelderne de ufærdige vine og giver deres points efter, hvor stort potentiale vinene har. Denne tradition går omkring 60-70 år tilbage i tiden, hvor mange af de store slotte var økonomisk trængte efter 2. verdenskrig. Forsalget gav øjeblikkelig likviditet og opkøberne kunne score en pæn genvist, når vinene senere blev frigivet. Denne investerings-model har i mange år været en kæmpe succes og et stort PR-værktøj for Bordeaux som mange konkurrerende regioner har skelet misundeligt til. Nu er mange imidlertid begyndt at tvivle på "En Primeur"-fidusen og 2023-kampangen viste sig som en af de største fiaskoer i hele "En Primeur"-historien. Det anslås, at salget dykkede med katastrofale 25 % sammenlignet med 2022, der i forvejen lå under forventning til trods for en forrygende god årgang.
"I've never seen this before. The results are catastrophic", lød reaktionen fra Emmanuel Cruse, som repræsenterer ikoniske Cru Classé-slotte som Château d'Issan, Pedesclaux, Lafon-Rochet.
Udbudspriserne for 2023-vinene blev forventeligt reduceret med omkring 25 %, men det viste sig langt fra at være nok til at lokke købere til. 2023-vinene er nemlig stadig alt for dyre, når man sammenligner med 2021, der var hele 21 % billigere. Priserne er simpelthen pumpet for langt op i gennem en længere periode.
"The latest rounds of interviews with major players in the market have shown that, despite the perennial pricing grumbles from wine merchants (a regular factor in all En Primeur campaigns), the system is on the ropes." - Wine Searcher.com
Ifølge Live-ex, som er en platform for luksusvinhandel i London er man ikke i tvivl om, at "En Primeur"-systemet er gået i stykker og skal ændres.
"Considering last year's overpricing and the current market conditions, this year's price cuts are negated overall. "They may have been a step in the right direction - but the market needs "a fundamental change".
Analyserne hos Live-ex peger på, at i TOP 50 over de vigtigste og største Bordeaux-slotte er værdien faldet med hele 13,4 % siden maj 2023. Konklusionen er, at det store Bordeaux-skib nu tager vand ind både på de lavere rangerede klasser og helt op til 1. Cru Classé-niveau.
Det perfekte tidspunkt at starte sin Bordeaux-samling
Vi køber ikke "En Primeur" ind for nostalgiens skyld. Hos Supervin skal du få value for money uanset, hvad du køber hos os. Derfor tog vi en drastisk beslutning i efteråret 2023 om stort set ikke at købe noget "En Primeur" og i stedet sætte alt ind på at opkøbe restpartier fra de mange slotte, der prisdumper deres vine.
"Bordeaux has become a buyer's market. "Stocks are rising at the Châteaux and négociants...The large new cellars being built in Bordeaux are a sign of large stocks that will have to be sold later" - Live-ex.
Derfor har vi i øjeblikket et rekordsort udvalg af vilde Bordeaux-tilbud, hvilket kan virke en anelse paradoksalt i lyset af at det netop er eksporten, som fejler for Bordeaux. Der er simpelthen så mange gode tilbud på markedet til at lade være med at købe.
Her kommer blot et par af eksemplerne og du finder hele udvalget lige her
Diane de Belgrave Haut-Médoc 2015
Pris pr. flaske 199,95
Tilbud v/6 fl. 89,95
Château Prieuré-Lichine 4. Cru Margaux 2019
Pris pr. flaske 599,95
Tilbud v/6 fl. 369,95
Chateau Grand Puy Ducasse Pauillac 2015 5. Cru Classé
Pris pr. flaske 599,95
Tilbud v/6 fl. 339,95
Château Tiffray Lussac-Saint-Émilion 2019
Pris pr. flaske 119,95
Tilbud v/6 fl. 54,95
Château Sérilhan Saint-Estèphe Cru Bourgeois Supérieur 2018
Pris pr. flaske 229,95
Tilbud v/6 fl. 99,95
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Fortæl os gerne hvad du vil vide mere om, ved at udfylde formularen herunder.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere!