I dag skal vi se nærmere på nogle af de bedste vine i vores sortiment, der scorer højt på både ratings og wow-effekt. Det er eksklusive vine med helt enestående historier og terroirs, der med garanti vil imponere alle i dit selskab. Skal du til Skagen i uge 29 eller måske forkæle dine venner og familie lidt ekstra her til sommer, så finder du nogle af vores mest "blærede" vine her. Rigtig god fornøjelse!
The one and only - Dom Perignon Vintage 2013
Markedets vel nok mest eftertragtede Champagne og det er velsagtens kun Krug og Cristal, der for alvor kan matche den hype, der opstår hver gang en ny årgang Dom Perignon frigives. Dom Perignon bliver kun fremstillet som Vintage Champagne, hvilket er med til at adskille den ud fra størstedelen af alle andre brands. Dom Pérignon er kendt for sin lange lagringsperiode før frigivelse og de modner således deres champagner i betydeligt længere tid end der kræves fra champagne-lovgivningen, hvilket giver dem mulighed for at udvikle unik kompleksitet og dybde i smagen. Den senest frigivne årgang er 2013 og den har tilbragt hele 8 år i kontakt med de fine gærrester. Resultatet er endnu en drømmeagtig kompleks Champagne, der samtidig har et kæmpe potentiale for yderligere lagring i kælderen. James Suckling har rated årgang 2013 med hele 98 points, hvilket er den højeste score han har givet til nogen Vintage-Champagne fra denne årgang.
Obs. Vi har også Dom Perignon 2013 i smuk gaveæske, hvis du står og mangler den perfekte gave til bryllup, studenterfest eller lignende. Se her
100 points kult Ribera del Duero fra 2016
- Dominio del Aguila Peñas Aladas Gran Reserva 2016
En på alle måder historisk vin. Med Peñas Aladas 2016 scorer Dominio del Aguila igen de perfekte 100 points fra Robert Parker og skriver sig dermed ind i historiebøgerne som den første producent nogensinde i Ribera del Duero til at høste 100 points to gange i samme årgang. Det sker vel at mærke blot 14 år efter at Jorge Monzón grundlagde vinhuset. For at sætte denne præstation lidt i perspektiv, så skal man have in mente, at Robert Parker siden 1992 har smagt og rated mere end 3.300 vine fra Ribera del Duero. Peñas Aladas er blot den 9. vin, der opnår 100 points.
Rejsen mod de 100 points starter for langt over 100 år siden, da vinstokkene plantes på Ribera del Dueros tre koldeste parceller. Her står Tempranillo samplantet med hvid Albillo, Grenache og andre sorter, som giver Aguila-vinene deres unikke særpræg. Som om det ikke var unik nok i sig selv, så gæres vinen ekstremt langsomt igennem 20 mdr. i kølige, underjordiske kældre fra det 14. årh. Herefter modner vinen yderligere 34 mdr. på franske egetræsfade inden frigivelse - dét her er nøglen, der åbner døren til perfektion. Peñas Aladas er en kultvin, der blot produceres i godt 3500 flasker. Mange er allerede drukket eller solgt. Det er nu, hvis du skal sikre dit et stykke vinhistorie til kælderen eller til dine sommergæster!
Se og læs mere om 100 points-vinen Peñas Aladas Gran Reserva 2016 her
Rosévinenes svar på smørblød Meursault
"95 point. Stor Provencevin og lige efter bogen - hvis bogen altså dikterer, hvordan man laver rosé i verdensklasse" - Mad & Monopolet
Nu er det jo sommer og højsæson for rosévin, så derfor skal du selvfølgelig også udstyres med det absolut bedste til de lange sommeraftener på terrassen. Denne rosé er skabt af Bernard Magrez som står bag adskillige Grand Cru Classé-slotte i Bordeaux, men tæt ved Middelhavet og nær de mauriske bjerge (Massif des Maures) har bordeauxkongen fundet det ultimative terroir til produktion af Provence-rosé i verdensklasse… den muromkransede enkeltmark Le Clos de Grands Muraires - på bare 0,5 hektar.
Fra dette exceptionelle terroir fremtryller ejeren af Château Pape Clément Grand Cru Classé en gastronomisk rosé på Grenache og Syrah, som i bedste Meursault-stil gærer og modner på nye 600 liters samt 2 år gamle 225 liters egetræsfade. Mængderne er af burgundiske dimensioner og smagen lige så raffineret og elegant. Det her er seriøs rosé i en kvalitet, som er yderst sjælden.
Køb den unikke rosévin fra Bernard Magrez her
5 x 100 points - Verdens største Brunello fra legendariske Casanova di Neri
Vi hopper videre til Italien og Brunello-territoriet Montalcino, hvor verdens bedste Sangiovese-vine laves. Det hotteste navn af alle i Montalcino for tiden må være Casanova di Neri, der har lavet adskillige 100 points vine de seneste 10 år. Øverst på skamlen er vi dog nødt til at gøre plads til én helt særlig vin, Cerretalto. I den guddommelige Brunello-årgang 2016 scorer den vanvittige 5 x 100 points og skriver sig ind i historiebøgerne sammen med nogle af de største italienske vine. Cerretalto-marken ligger i det østlige Montalcino og er naturligt formet som et amfiteater, let skrånende mod øst ned til Asso-floden. Cerretalto er ganske enkelt indbegrebet af Sangiovese-perfektionisme og vis du er på udkig efter den vildeste Brunello-oplevelse, så køb en 3-styks trækasse med Cerretalto. Her skal det også lige nævnes, at der minimum er kælderpotentiale til 20 år yderligere.
Du finder Cerretalto 2016 lige her
Stor Grand Cru Chambertin med alder!
Ingen fest uden Bourgogne. Vi har på det seneste været heldige at få fingrene i nogle helt unikke restpartier på store Grand Cru Bourgogn'er. Det startede egentlig under Corona-nedlukningen, hvor mange af toprestauranterne og hotellerne af gode grunde ikke kunne aftage de samme mængder som normalt, og derfor bød vi ind på mange af disse enestående vine.
Denne Grand Cru stammer fra marken Mazis-Chambertin og er fra en "outstanding" god årgang 2001 ifølge Robert Parker. Lige præcis Chambertin-vinene er kendt som nogle af de mest kraftfulde og lagringsværdrige bourgogne-vine, så selvom vinen her har ligget godt 22 år på langs i kælderen, så står den perfekt i glasset. Det er ikke længe siden af vinen høstede kanon-anmeldelser på op til 97 points, så du kan roligt glæde dig.
Med til historien hører, at det er mikronegosianten Stephane Brocard, der har indkøbt flaskerne fra et højt anerkendt domæne med adresse i netop Gevrey-Chambertin som han lancerer under sit eget label… Vi har lovet ikke at røbe hvilket domæne, da markedsprisen ligger omkring 2500 kr. Det var den slags tilfældigheder, der opstod i Corona-årerne og som du nu kan høste frugterne af. Husk at vores unikke smagegaranti selvfølgelig også gælder på disse vine.
Køb 22 år Grand Cru Mazis-Chambertin lige her
Den bedste hvidvin Robert Parker nogensinde har smagt - Château Pape Clement Blanc
"It is one of most exquisite dry white I have ever tasted from anywhere – period." Sådan lød det fra Robert Parker, da han i 2009 gav 100 points og en af de mest kategoriske topanmeldelser til hvidvinen fra Château Pape Clement. Med tanke på, at Robert Parker har været verdens mest indflydelsesrige vinanmelder igennem de sidste 3-4 årtier, så er det en helt vild blåstempling af vinen fra det prestigefyldte slot i Pessac-Leognan.
Det her er fyldig og stor hvidvin på Sauvignon Blanc, Semillion og Muscadelle, der har tilbragt op til 18 måneder i små egetræsbarriques, hvor vinen også gennemgår malolaktisk gæring. Vi har ved selvsyn set vinnydere blive blæst bagover af denne vin, da vi afholdt stor Bordeaux-smagning sidste år i Aalborg, så wow-effekten er garanteret.
Køb Château Pape Clément Blanc 2018 her
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Fortæl os gerne hvad du vil vide mere om, ved at udfylde formularen herunder.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere!