Betaget af Bourgogne: En rundtur i regionen (1 del)

Navnet Bourgogne står mejslet med sten i de fleste vinelskeres hjerte, og regionen med de mange vindistrikter er da også ophav til nogen af verdens fineste og mest eftertragtede vine. Her i det østlige Frankrig laves der vin, der fortryller, betager og gang på gang overgår sig selv. I dette indlæg vil vi tage på en lille rundtur i Bourgogne, der på grund af emnets omfattende karakter desværre ikke vil kunne dække alt, så vi vil mest bevæge os lidt rundt i udkanten af det burgundiske terræn. Men vi vil alligevel forsøge at få greb om, hvad der er så fascinerende ved Bourgogne, og hvad der får folk til at tragte så vildt og vanvittigt efter vinene. I dette indlæg vil vi berøre landskabet, klima, jordbund, appellationssystemet og ikke mindst det lidt diffuse og omdiskuterede begreb terroir.

Bourgogne omfatter Chablis i nordvest, som ligger lidt adskilt fra resten af Bourgogne, men stadig er en del af regionen. Resten af Bourgogne strækker sig fra byen Dijon og smyger sig gennem Côte de Nuits til Côte de Beaune sluttende med Mâcon i syd. Côte d'Or med tilnavnet ''den gyldne skråning'' anses for at udgøre hjertet af regionen. I den nordlige del byder Bourgogne på et relativt køligt klima, der suppleres af en del nedbør, hvorimod klimaet bliver varmere, når vi bevæger os ned mod Côte Chalonnaise og Mâcon. Jordbunden består primært af et mix domineret af kalksten, som kombineret med den perfekte soleksponering giver nogle helt særlige vine i de bedste år, der udtrykker terroiret på smukkeste vis. I dårligere år kan den sarte, tyndskallede Pinot Noir drue dog have vanskelige kår og give tyndere vine. Men i store år danner den rygrad i vine, der sender folk i vinhimlen og frembringer tårer af begejstring hos anmelderne.

De tørre og tunge facts: Appellationssystemet i Bourgogne

Som i mange andre vinområder har Bourgogne et appellationssystem, der fungerer lidt som en pyramide. Nederst ligger de regionale appellationer som f.eks. AOC Bourgogne, hvor vinene kan komme fra overalt i Bourgogne. De meste af den vin, der laves i Bourgogne, falder ind under de regionale appellationer.

Lidt højere i hierarkiet rangerer de kommunale appellationer, som også kaldes for village-vine. Det kan f.eks. være en appellation som Gevrey-Chambertin. Chambertin er kommunes bedste mark, men vine med et sådant label kommer ikke fra denne mark, da navnet Chambertin, kommunens stolthed, er en tilføjelse til landsbyen Gevreys navn  - et smart træk i markedsføringsøjemed, der da heller ikke er helt uden virkning.

Går vi højere op, er 1. cru det næste trin på stigen mod den burgundiske himmel. De indtager ofte de bedste pladser på skråningen - hvis de da ikke allerede er taget af en grand cru-mark, der selvfølgelig omfatter det bedste af det bedste. Værd at bemærke er, at markens navn ikke kan stå alene på etiketten - kommunens navn skal også nævnes. Og så er vi nået til grand cru niveauet, som kun udgør en marginal del af produktionen.

Grand cru markerne optager de bedste pladser på skråningen i Côte d'Or, men som i så mange andre vinsammenhænge er det en god idé at undersøge producenten, inden man kaster alle sine sparepenge efter en vin. Der er trods alt ikke tale om småpenge, selv om det stadig er muligt at gøre fund til prisen. Særligt Mâcon er et interessant område i den sammenhæng, som er værd at udforske.

Terroir: Hjertet i Bourgogne

Hvis nogen forstår at få udtrykket af terroir frem i deres vine, er det vinmagerne i Bourgogne. Terroir handler om jordbundens sammensætning, men ligeså meget om placeringen af markerne, der gerne skal tilbyde god eksponering for den varmende sol for at druerne kan modne fuldt ud. Grand cru markerne er ofte at finde på midten af skråningen Côte d'Or, hvor der er god dræning. Jordbunden kan dog variere - selv mellem marker, der ligger klos op ad hinanden - hvilket er med til at frembringe vine af meget forskellig karakter. De bedste burgundiske vine udtrykker derfor ikke nødvendigvis Pinot druens egenskaber, men er snarere en sand refleksion af det område eller den mark, som de stammer fra. En afspejling af den unikke jordbund, som de dyrebare stokke gror i. De burgundiske vinmagere forsøger da også at bevare udtrykket af terroir mest muligt i deres vine ved at undlade kulturgær og lade gæringen udfolde sig relativt uforstyrret. Kun på den måde mener de, at terroiret får mulighed for at vise sit sande ansigt.

Bourgogne er altså et lidt opdelt område, men fælles for alle vindistrikter i Bourgogne er forståelsen af betydningen af  terroir, der er hjertet i de bedste burgundiske vine. Terroir er essensen af Bourgogne. Det er derfor ikke overraskende, at nogle af verdens fornemste vine stammer herfra.