Guides & Områder / 12-03-2020 17:12:57

Barolo: Traditionalister vs. modernister


Af Malene Bach

Hos folkefærdet i Langhe, en bakket subregion i Piemonte, som er højborgen for Barolo, vægter traditionen højt. Traditionen var tidligere ikke blot noget, som man værnede om, men den tog nærmest form af en ideologi, som der ikke blev sat spørgsmålstegn ved. Sådan var det længe, indtil en ny generation af winemakere udfordrede traditionen og ændrede på gamle metoder, men det skete ikke uden kamp. I dette indlæg vil vi gå lidt nærmere ind i striden mellem traditionalister og modernister i Piemonte og se på, hvordan den har udfoldet sig i løbet af historien, samt hvordan forholdene ser ud i dag, hvor traditionalismen har fået en opblomstring. 

Tro på traditionen

Med sin relativt isolerede position med bjergkæderne, der - i hvert fald historisk set - har afskåret Piemonte fra omverdenen, er det måske ikke nogen overraskelse, at traditionen er i højsædet i det bakkede Barolo-land. I Montalcino i Toscana har traditionen også stået til diskussion, men ingen steder har diskussionen udfoldet sig så voldsomt som i Piemonte, hvor det kom til familiefejder og voldsomme opgør mellem fædre og sønner. 

 

langhe-390108_1920

 

Fejden om fadene

Primært handlede stridighederne om, hvorvidt man skulle bruge små franske fade (de såkaldte barriques) frem for de store slavonske bottis/fade, som man hidtil havde anvendt. Traditionalisterne lod mosten gære og macerere* på skallerne længe, hvilket førte til et stort udtræk af tannin. Omvendt anvendte modernisterne kortere macerations- og lagringstid, hvilket gav blidere og mere frugtige vine. Beskyldningerne føg gennem luften. Modernisterne blev af traditionalisterne anklaget for at lave vin, der overskyggede vinens regionale karakter og Nebbiolo-druens særlige kendetegn. Omvendt beskyldte modernisterne traditionalisterne for at producere vine med hårde tanniner og for lidt frugt.

 

cellar-97512_1920

 

Grønthøstning: Fra skændsel til kutyme

Grønthøstning var også et emne, der var oppe at vende blandt de stridende parter. Ved grønthøstning klipper man klaser af for at begrænse udbyttet med henblik på at øge kvaliteten. Da winemakeren Elio Altare blev taget i at grønthøste af sin far, blev han mildest talt ikke populær. Patriarken rasede over Elios dristige metode, og det endte med, at den unge vovehals blev forvist fra familiegården og gjort arveløs. Efter at have oplevet fattigdom og sult under krigen virkede tanken om at skære sunde drueklaser af stokkene som det rene galimatias på bønderne. Idag, hvor fortidens trængsler er kommet på behørig afstand, anvender stort set alle  grønthøstning, og emnet er ikke længere kontroversielt. 

Man begyndte også at eksperimentere med lagring på små franske fade, som er et emne, der stadig kan få bølgerne til at gå højt. De blev så småt introduceret i 1960'erne. Men fadene afgav også andre noter til vinen end de ældre slavoenske bottis. Krydderier som vanilje, kaffe og chokolade var nu mere fremtrædende i de vine, som stammede fra modernisternes produktion.

 

grapes-2664482_1920 (1)

 

Fra lang til kort macerationstid

I 1970'erne fulgte flere eksperimenter fra modernisternes side. Man forkortede macerationstiden, fordi man erfarede, at en lang macerationstid, der ellers var kutyme på den tid, kunne medføre, at vinene mistede frugten, og at garvesyren blev for hård. På den tid var det ikke usædvanligt, at macerationen varede omkring en måned. Den skar modernisterne kraftigt ned på til blot 10-15 dage - et særsyn i det traditionsbårne Langhe. Og ikke mindst en tilgang, der vakte forargelse i den fasttømrede bondekultur.

I 1980'erne og 1990'erne blev macerationstiden yderligere forkoret af de såkaldte ''andenbølgemodernister''. De nye metoder krævede en meget intens ekstraktion for at udvinde nok smagsstoffer og farve af skallerne. 

''Hvilken skam!''

På et tidspunkt i modernismens tid blev der eksperimenteret med franske druesorter. Angelo Gaja gjorde faderen svært skuffet, da han plantede de første Cabernet Sauvignon-stokke. ''Hvilken skam'' udbrød den indignerede fader, der havde svært ved at se fidusen med dette eksperiment. I dag er det stadig ikke tilladt at blande andre druesorter end Nebbiolo i en Barolo, og selv om emnet har været til heftig debat, er status den samme. Det var altså traditionen, der sejrede i Piemonte med hensyn til de franske druesorter, og der dyrkes stort set ikke Cabernet Sauvignon længere. Det er tilladt at bruge andre druesorter i Langhe, men i så fald må man ikke kalde vinene for Barolo DOCG. 

 

punch-316605_1280

 

Nutiden: En bevidst tilgang til traditionen

Traditionsbevidstheden har aldrig virkelig forladt Langhe. Man kan måske sige, at traditionen er vågnet op fra sin ''dogmatiske slummer'' og er blevet oplyst. 

I dag er der stigende efterspørgsel på Baroloer lavet på mere traditionel vis, og flere af de modernistiske winemakere har sadlet om og anvender nu i mindre grad barriques og i stigende grad de store, traditionelle bottis. Macerationstiderne er også blevet længere blandt mange af de nytraditionalistiske winemakere. Man udskifter dog de store bottis flere gange, end der blev gjort tidligere, hvor man nærmest brugte dem så længe, at træet ikke ''gik op i limningerne'', hvilket i visse tilfælde førte til tørre, hårde og frugtfattige Baroloer. Der er dog tale om en mere bevidst tilgang til traditionen frem for en blind inkorporering af de gamle metoder, og kvaliteten af Barolo har generelt set fået et hak opad. Mange Baroloer har del i den finesse og elegance, der udmærker de bedste af de burgundiske vine. 

 

*maceration: udblødning af skallerne i mosten med henblik på at udtrække tannin, farve og smagsstoffer.