Økologisk og biodynamisk vin stormer frem

De seneste 10-15 år er antallet af vinproducenter, der vælger at blive økologiske og biodynamiske steget voldsomt. I egne rækker har vi også set adskillige af vores gamle producenter gøre den ekstra indsats for at opnå de grønne certificeringer. En del af forklaringen skal findes i, at nutidens vinforbrugere ønsker at handle mere grønt og klimavenligt samt at producenterne selv vægter ting som terroir og biodiversitet højt. I dette blogindlæg kigger vi nærmere på, hvad der karakteriserer økologisk/biodynamisk vin og hvori forskellene findes.

Forbrugere har smidt skepsisen omkring økologisk vin

Der er sket ganske markante ændringer på de mange tusindvis af hektar vinmarker rundt omkring i Europa de senere år. Tilbage i 2012 var omkring 5 % af dem certificerede økologiske og det tal er i dag steget til minimum 13 %. Det er en voldsom stigning på kun lidt over 10 år og der er ingen grund til at tro, at denne trend skulle stoppe lige foreløbigt med tanke på det enorme klimafokus, der naturligt nok omgærder vinverdenen. Mens økologi og biodynamik stort set altid har været ubetingede plusord ift. grøntsager og andre madvarer, så har de samme betegnelser tidligere været behæftet med en vis portion skepsis, når det kom til vin. Der har været en udbredt association mellem naturvinsfremstilling/eksperimenterende vine og økologi, hvilket ikke har været en kommerciel fordel for at sige det mildt. Og selvom der bestemt er sammenfald mellem de to verdener, så er det ikke sådan, man i dag skal være bange for, at vinen dufter af løg og krudt, fordi den er økologisk. I dag er accepten af økologi blandt konventionelle vinproducenter langt mere udbredt og det er nærmest blevet "new normal" for dem at søge en form for certificering, der blåstempler deres vindyrkning. Ifølge en stor amerikansk markedsanalyse forventer man, at det økologiske vinsalg vil stige med 10,2 % hvert år frem mod 2030, så man kan godt forstå hvorfor mange vælge at blive mere grønne og bæredygtige. 

Hvad er økologisk vin?

Lad os hoppe ud i det og slå fast med det samme, at der findes forskellige økologiske certificeringer, så en økologisk vin fra USA lever ikke nødvendigvis op til Europæiske standarder og omvendt. Vi fokuserer på det Europæiske, da langt det mest af vores vin kommer herfra. Grundlæggende så skal både dyrkningen af druerne og måden vinen produceres ske i efter økologiske forskrifter. En vin kan altså godt være lavet på "organically grown grapes", men være fremstillet konventionelt i kælderen. Det er ikke tilstrækkeligt for at kunne skrive "økologisk" på etiketten.

Den økologiske vindyrkning kræver, at der ikke sprøjtes med pesticider, herbicider eller andre kemisk fremstillede gødningsprodukter. Derudover er der strenge krav for hvilke typer tilsætningsstoffer, der må anvendes og her er det særligt sulfitter, som er det store diskussionsemne. Tilsætningen af sulfitter hjælper med at få vinen til at holde i længere tid og måske derfor har man i Europæisk lovgivning givet lov til, at en økologisk rødvin må indeholde op til 100 mg sulfitter pr. liter. Og mens vi lige er ved emnet, så foreligger der stadig ikke nogen videnskabelig konklusion på sammenhængen mellem mængden af sulfitter og hovedpine. 

Se hele vores udvalg af økologisk vin her 

Og hvad er så Biodynamisk vin?

Biodynamisk vin er altid økologisk i udgangspunktet, men denne tilgang er langt mere ekstrem og stiller meget store krav til vinproducentens til dyrkning af markerne. Det biodynamiske landbrugssystem blev udviklet tidligt i det 20. århundrede af Rudolf Steiner, en østrigsk filosof og grundlæggeren af antroposofien. Det bygger på en helhedstilgang, hvor vingården er en enkelt sammenhængende organisme, hvor dyr, planter og jord arbejder sammen. Fra start til slut er biodynamiske vindyrkning karakteriseret ved, at intet unaturligt finder vej til vinen. Jorden er den vigtigste komponent og den bliver plejet med alt lige fra kohorn til mineraler, organisk ko-gødning til fermenterede urter som man mener stimulerer jorden og gør vinstokkene bedre.

Vinstokkene bliver plejet ud fra månekalenderen, der er inddelt i fire forskellige cyklusser - "Flower day, Fruit day, Leaf day og Root day". Det betyder blandt andet, at man på "Blomst og Frugt-dage" beskærer, trimmer og høster mens man lader dem være på "Blad og rod"-dage. I øvrigt vil man indenfor den biodynamiske tankegang mene, at vin smager bedre på frugtdage end på andre dage. For mange kan store dele af dette lyde som det glade vanvid og der findes da heller ikke nogen videnskabelig evidens for, at den biodynamiske dyrkning faktisk får vinen til at smage bedre. Det er dog tydeligt, at jordbunden på disse marker og landbrug er langt mere frodig og næringsrig sammenlignet med konventionelle landbrug. Uanset om man køber ind på præmissen eller ej, er det bemærkelsesværdigt at nogle af verdens bedste og mest respekterede vinhuse er Biodynamiske. Og langt flere ventes at komme til i de kommende år. Blandt de godt 1000 officielt certificerede biodynamiske vinproducenter i verden finder du blandt andet: 

• Domaine de la Romanée Conti, Bourgogne
• Maison Chapoutier, Nordrhône
• Pontet Canet, Pauillac
• Zind Humbrecht, Alsace.
• Domaine Leflaive, Bourgogne
• Louis Roederer, Champagne

Hos det prestigefyldte Pontet-Canet, har man været certificeret biodynamiske siden 2010 og har anvendt dets metoder i meget længere tid. Deres direktør, Jean-Michel Comme, opsummerer meget godt, hvad det vil sige at dyrke vin biodynamisk. 

 “With organic, you have the same goal to kill the disease, but you’re concerned with how dangerous it is, so you use weapons that are less dangerous. You suppress the nuclear bomb and use arrows because arrows are made with natural stuff. But the idea is always the same.” 

Omlægning til økologi og biodynamik er lige med større indtjening

Nu er der måske nogen, der tænker, at vinproducenterne søger at få de grønne certificeringer udelukkende for at lukrere på kundernes forhøjede lyst til at købe øko-vin. Det er imidlertid ikke nødvendigvis en ren overskudsforretning at gøre sin vindyrkning økologisk eller biodynamisk. Både fordi, det kræver flere ressourcer, men også fordi det kan reducere ens udbytter ikke at kunne anvende sprøjtemidler i marken. Det har man blandt andet set eksempler på i Bordeaux, hvor man selv i de store årgange som 2015 og 2016 så økologiske producenter ligge 15 % under de konventionelle og i den frostplagede 2017-årgang endte man hele 30 % under gennemsnittet. I den forbindelse er det også værd at nævne, at vinproducenter i maritime eller fugtige klimaer har større udfordringer ved at praktisere økologisk landbrug. De tørre og solrige regioner har naturligt nok langt færre problemer med skadedyr og råd, hvorfor det er "lettere" at blive økologisk i Ribera del Duero og Apulien end i Bordeaux og Rias Baixas.