Toscana: Fra bastflasker til berømmelse

I Toscana står søjlecypresserne som naturens krigere i landskabet, længe bagt på af solen, hvis stråler tripper over vinmarkerne og sætter gang i frugtens fotosyntese. Et engleblidt, småbakket landskab, hvor krogede valnødder og fede oliven triller hen ad jorden og puster til støvet, så snart træerne har sluppet deres greb og givet efter for tyngden af naturens mundmættende goder. Chianti i romantiske, runde bastflasker på en rødternet dug, hvor italienske tenorers melankolisange risler gennem øregangene. Landlig lykke vristet fra et turistkort. Vinene med det rustikke udseende blev anset for at være drikbare, men heller ikke meget mere end det. Producenterne indså snart, at der måtte gøres noget ved Chiantis useriøse ry. Under imagerejsningen af Chianti blev den sorte hane på flasken symbolet på kvalitet, og bastflaskerne blev skiftet ud i 1980'erne. Farvel til rejseromantikken og landcharmen, goddag til kvalitet og øget interesse for vinene fra Toscana. Supertoscanere var også blevet en ''ting'', Brunello på vej op, og huhej hvor det gik for Toscana, i dag et af de mest velrespekterede vinområder i verden.

Chianti charme: Små røde kirsebær og middelhavsurter

En lys rød farve skinner i glasset. En duft af trutmundsrøde kirsebær og middelshavsurter stiger op af det tulipanformede glas. Et lille bid frisker op i den lette og charmerende afslutning. Sådan er vinoplevelsen ofte, når der er Chianti i glasset, hvor druen Sangiovese som regel spiller hovedrollen, gerne suppleret af en række andre druesorter som f.eks. Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. Men Chianti-producenterne er stadig pålagt regler, hvis de vil kalde deres vin for Chianti, for i så fald skal 70 % af vinen bestå af Sangiovese, og 80 % for Chianti Classico.

Efter kvalitetsøgningen og bevægelsen væk fra massiv masseproduktion ranker producenterne nu ryggen, og flere lancerer deres Chianti Classico eller Gran Selezione som flagskibsvin. Og med Selezione er der sat kvalitet på tapetet, kravene er skrappere, og vinene må ikke frigives, før de er modnet i minimum 30 måneder. Et kritisk smagepanel, Consorzio Vino Chianti Classico, skal godkende vinene, før de når forbrugerne. Der er sket noget med Chianti, bastflaskerne er dømt ude, og Chianti er i stedet kommet ind i varmen.

Brunello brager frem: Italiens mest aristokratiske vin

Vinelskere vil næppe nævne Toscana uden at sige Brunello, langsomt og skarpt, men gerne med inderlig patos og måske et lille tungerul, hvis man vil lege med konsonanterne. 100 % Sangiovese, ingen fiksfakserier eller andre druer, der kan ''forstyrre'' den fuldendte oplevelse af druen i sin rene form. Området omkring Montalcino by, swimmingpools og middelalderborge, afslapning og kulturtilegnelse, 567 meters højde, en bakket by på UNESCO-listen, anerkendt og oplistet skønhed, som kun vokser ved vinenes storhed, som har gjort området så verdensberømt, at vinelskere valfarter hertil som pilgrimme til Santiago de Compostela.

Brunello, en stor og kompleks vin, der kan ligge i kælderen i 10-20 år, hvis der er tale om en hæderlig en af slagsen. Et varmere og tørrere klima end i Chianti fører til mere modne druer og fyldigere vine. En god portion fadlagring på slavonske fade giver en mere tannisk og tør vin, mens den moderne stil med kortere liggetid på 225 liters franske fade er mere frugtig, mere ganevenlig. I bund og grund et spørgsmål om smag. Men noget, som mange kan blive enige om, er, at Brunello di Montalcino er klasse på flaske og skønhed, så englemundene synger.

Supertoscanere: Opkomlingerne ''uden for kategori''

I 1980'erne satte en kvik Master of Wine og journalist, Nicolas Belfrage, navn på en række vine, der faldt uden for de etablerede DOC og DOCG-kategorier, hvor der var krav til bestemte druesorter og sammensætninger. Supertoscanerne opstod allerede i 1960'erne som en protest fra en række producenter, der fandt rammerne for snævre og kvaliteten af Chianti for tvivlsom.

De utilfredse producenter begyndte at blande på livet løs, noget Cabernet her, og Merlot der, men vinene måtte kun kategoriseres som Vino Da Tavola - eller sagt på dansk: simpel, ofte masseproduceret, bordvin. Cabernet Sauvignon og Merlot, de klassiske Bordeaux-druer, blev blandet med Sangiovese eller stod for sig selv i vinene, franske fade blev af og til inddraget, og dermed opstod et hav af vine uden for kategori. Bogstavelig talt.

Heldigvis faldt de ''simple bordvine'' i amerikanernes smag, og snart var vine som Sassicaia og Ornellaia berømte, snart var supertoscanere en efterspurgt vare på markedet, selv om begrebet ikke var lovdefineret og stadig ikke er det. På baggrund af udviklingen, blev der i 1992 indført en ny IGT-kategori for at favne supertoscanerne, der i dag står som et vigtigt kapitel i Italiens vinhistorie.

Toscana er andet end bløde bakker og bastflasker. Toscana er også store, aristokratiske vine både i form af de nytænkende og de mere traditionelle vine, der har gjort området verdensberømt. Der er plads til begge dele i Toscana.

Se vores udvalg af vine fra Toscana - klik her