Sideways: Hvorfor drikker Miles ikke Merlot?

''I am not drinking any fucking Merlot.'' Citatet er Miles Raymonds i Sideways, som på mange måder er blevet en kultfilm for vinentusiaster. Miles er vinaficionado, men han er også lærer, skilt, forfatteraspirant, temmelig sortseende og udstyret med en sardonisk tilgang til humor og livet. På et roadtrip til Californien lærer vi den deprimerede Miles og hans diametrale modsætning at kende, to midaldrende mænd i midtvejskrise, som udforsker nyt land, nye kvinder og vine på deres vej. Undervejs lærer vi om den dedikerede Miles' præferencer, der først og fremmest går i retning af Bourgogne-kæledæggen Pinot Noir, mens han tilsyneladende har et fjendtligt forhold til Merlot-druen. Men hvorfor drikker Miles ikke Merlot? Og er han nu helt tro mod sine principper? Hvad betyder det, når man taler om Sideways-effekten som en konsekvens af filmens betydning? Bemærk venligst, at der kan være et par filmspoilere undervejs.

Kikset Casanova og smådeprimeret forfatteraspirant

På turen får Miles følge af sin tidligere collegesambo Jack Cole, der modsat Miles står på vippen til at blive gift. Jack er en falleret soap-opera skuespiller, hvis karriere allerede har peaket, men som ikke mangler appetit på livet og damer. Nu er planen at overtage svigerfarens business, men inden ægteskabets bindende forsegling skal hornene løbes af og de sidste piger tjekkes ud. Miles' tilgang til turen er til gengæld noget anderledes. Han vil bare slappe af, spille golf og nyde maden og vinen. Og ikke mindst svælge i sin egen ulykke og forliste ægteskab, får man hurtigt indtryk af. Jack har dog andre planer med ham. De to venners forventninger harmonerer ikke helt med hinandens, hvilket også bliver mere tydeligt undervejs. Miles kommentarer til sin mere ubekymrede ven er ofte ladede med sarkasme, og bølgerne går tit højt på deres tur igennem dele af ''the sunny state''.

Mødet med kvinderne

The Hitching Post ll. Miles og Jack besøger det berømte steakhouse i Santa Barbara. En tjener ved navn Maja, som Miles kender perifert, servicerer dem. Kvindebedåreren Jack, der har en sjette sans for alt, der vedrører det modsatte køn, fornemmer hurtigt, at hun er interesseret i Miles. Han stikker hende en hvid løgn om, at Miles manuskript er på vej til at blive udgivet, selv om det ikke er helt sandt. Det efterlader hende ikke helt uimponeret, selv om den selvkritiske Miles vægrer sig ved løgnen og ryster på hovedet af sin udfarende og dristige ven. 

Senere møder den spøjse duo hendes veninde, Stephanie, som er udskænker ved en smagning. Den kvindeglade Jack bliver hurtigt tiltrukket af hende og arrangerer en dobbeltdate for de to par. Miles drikker sig fuld, bliver patetisk og telefonerer sin ekskone, som, han har erfaret, er blevet gift og kommer med sin nye mand til Jacks forestående bryllup. En mavepuster til Miles, hvis skrøbelige selvbillede i forvejen hænger i en tynd tråd. Under deres ophold i Santa Barbera connecter Miles med Maja på et dybere plan, mens Jack og Stephanie nyder hinanden, og den lidt kiksede Casanova får overbevist sig selv om, at han er ved at falde for hende. Lykken får dog en brat ende, da Miles kommer til at afsløre over for Maja, at Jack er på vej til at blive gift, hvilket resulterer i at Miles bliver droppet af Maja, og at Jack bliver slået i ansigtet af Stephanie. Kontant tilbagebetaling fra de to forsmåede kvinder, efter de har opdaget bedraget. Hvordan det ellers går de to kriseramte hovedpersoner, vil vi ikke afsløre her, hvor vi vil stoppe resumeet og gå tilbage til omdrejningspunktet for filmen: vin.

Hvorfor drikker Miles ikke Merlot?

For vin er en central del af filmen. Det bliver klart efterhånden, hvis ikke rimelig hurtigt, at Miles har en forkærlighed for Pinot Noir, den sarte og skrøbelige drue med den tynde skal. Måske netop, fordi den minder ham om ham selv. Miles er en følsom type med en stærk moderbinding, hvor Jack er mere ubekymret, tilpasningsdygtig og trives de fleste steder - bare der er damer og sprut, kunne man lidt frækt tilføje. Jack er mere Cabernet Sauvignon-typen, robust og maskulin, hvor Miles er af udpræget pinotsk karakter med en mastergrad i bekymringer og selvpineri. Man kan spekulere lidt på, hvordan de har fundet hinanden, men det er netop modsætningerne mellem de to karakterer, der giver filmen dens kant. Men tilbage til det store spørgsmål: Hvorfor drikker Miles ikke Merlot? Eller hvorfor påstår han, at han ikke gør, når han alligevel har gemt en Cheval Blanc 1961* til en helt særlig lejlighed?

Ifølge Miles giver Merlot letdrikkelige pleaservine, som er for enhver. Og det står i opposition til hele hans person. Miles tager ikke til takke med hvad som helst - i modsætning til hans mere enfoldige ven, der blot tager for sig af de fornøjelser, der bliver budt ham på vejen. Men Miles er ikke helt tro mod sine principper. Hans desperate ''nydelse'' af en Cheval Blanc 1961 i slutningen af filmen, hvor alt tilsyneladende er tabt, modererer i hvert fald billedet af Miles som den ultimative Merlot-hader.

Sideways-effekten

Man kan dog ligeså vel se Miles kommentar som en kritisk kommentar til den californiske vinindustri dengang, hvor der blev produceret massevis af jævn Merlotvin uden karakter, hvilket skadede Merlots ry og fik producenter til at vægre sig ved at navngive deres vin efter druen. 

Miles' Merlot-lede fik en vis betydning for vinindustrien. Efter filmens udgivelse faldt salget af Merlot med 2 procent fra 2005 til 2008, mens salget af Pinot Noir steg med 16 % i samme periode. Stakkels Merlot! Nogle mener dog, at Merlot allerede var på vej nedad i USA på daværende tidspunkt netop pga. masseproduktion og ringe kvalitet. Sideways satte blot yderligere skub i en allerede igangværende tendens. Man taler også om en Sideways-effekt, der vakte øget interesse for Pinot Noir, da den i filmen blev fremhævet som kompleks og elegant. En ''feinschmeckerdrue'', som folk foretrak at identificere sig med frem for den (af Miles) hadede Merlot, der var blevet fremstillet som en behagesyg ''allemandsdrue''. Men billedet er mere komplekst end det.

Merlots genrejsning

Man må ikke glemme, at Merlot indgår i nogle af verdens mest prestigeomgærdede vine. Tag hypereksklusive Château Petrus, der laves på 100 % Merlot. Eller utallige andre Bordeaux-vine, hvor der som oftest er en portion Merlot i til at opnå det perfekte blend. Eller Miles foretrukne Cheval Blanc. Ud fra eksemplet med Cheval Blanc kan man se, at Miles næppe hader Merlot konsekvent - kun i en bestemt form - og det ville være synd at forkaste druen, der indgår i mange af de bedste vine i verden. I dag er Merlot stadig den 4. mest plantede drue i USA ifølge Forbes, og nedturen i kølvandet på filmen har faktisk gjort noget godt for Merlot: Druen tages nu mere seriøst, flere producenter har omlagt deres stil og kvaliteten er generelt set blevet højnet. 

Se vores udvalg af vine fra USA ved at klikke her

*Der indgår Merlot i Cheval Blanc 1961.