Sådan smager du på champagne

Det er blevet den tid på året, hvor champagne hives op fra kælderens mørke, og glæden ved boblerne findes frem, inden det forgangne år lægges på hylden. Champagne er ofte festens centrum og gæsternes kæledægge. Den herlige klang af propper, der springer. Lyden af champagne. Men hvordan smager man egentlig på champagne? Er der noget særligt, man kan lægge mærke til for at blive klogere på, hvilken type champagne, der er i glasset? Hvad enten du går mest op i nydelsen eller gerne vil kaste et analytisk blik på den festlige drik, kan du måske lære et tip eller to. 

Billede 1: Glade unge mennesker, der skåler i champagne.

Champagne: Ungdommelig sprælsk eller aldrende og dyb

Næsten alle sanser bringes i spil, når der skal smages på champagne - ligesom med al anden vin. Er kuløren meget lys eller nærmest farveløs, peger pilen henimod en ung vin. Et grønt skær er også et tegn på ungdommelig charme, eller også har man simpelthen filtreret vinen meget hårdt. Er vinen til gengæld dybere i farven, kan det betyde, at vinen har nogle år på bagen, at der har været anvendt fadlagring et sted i processen, eller at der overvejende indgår blå druer i druesammensætningen.

Boblerne: Et studium i sig selv

Boblerne er også et studium værd, en nøjere granskning, og svage bobler kan skyldes, at champagnen er gammel, eller at den er produceret under mindre tryk, således at man har været mindre rundhåndet med sukkertilsætningen til andengæringen, der er ansvarlig for boblerne, som gør champagne så unik. Læg gerne mærke til følelsen i munden. Virker moussen æblefrisk og mundskarp, eller er den blødere og mere mild mod ganen?

Billede 2: Friske røde æbler. Noter af friske æbler kan være fremtrædende i mange unge, især Chardonnay-baserede champagner.

Hold igen med at slynge vinen i glasset (også selv om det måske ser smart ud)

Du behøver ikke slynge vinen vildt og voldsomt i glasset. Boblerne vil af sig selv transportere duften op af glasset, så den rammer næsen. En smule kan måske forsvares for at få de sidste duftnoter frem, men ellers er der ingen grund til at slynge champagnen for vildt rundt i glasset med overhængende fare for pletter på trøjen eller vin på gulvet (især hvis du drikker af coupeglassene, se nedenfor). 

Fra sprøde grønne æbler til moden frugtkompot

En del purung champagne dufter af grønne æbler, især hvis den er lavet på Chardonnay, men i takt med alderen bevæger noterne sig mere hen i mod modne æbler, tørrede eller konfiterede stenfrugter (f.eks. fersken, pære og abrikos). En anden note, der kan give sig til kende i især de Chardonnay-baserede vine med tiden er svampe. Frugten er til gengæld tungere og mørkere i de Pinot-dominerede vine, og røde bær kan vise sig i de boblende vine fra legendeområdet. Med tiden kan visse champagner antage et toastet, røget præg.

Ellers er der smagen og følelsen af sødme, fylde og syre i munden. Længden af eftersmagen er som udgangspunkt en indikator på storheden af den vin, du har i glasset. Jo længere eftersmag, jo bedre og mere gemmeværdig vin (i de fleste tilfælde).

Og glassenes rolle i nydelsen af champagne...

Hvilke glas giver dig det fulde udbytte af din champagne? Du kan godt gemme de gamle coupeglas væk på trods af retrocharmen og Hollywood-nostalgien, da boblerne lider en hurtig død ved at blive serveret i coupeglas, duften vil være sværere at få frem, og frem for alt er de upraktiske, da vinen nemt vil skvulpe over pga. glassets ''uhandy'' form. Søren Frank afskriver coupeglasset helt og siger det meget direkte i sin bog om Champagne ''..som champagneglas er det komplet uegnet (s. 136)''.

Billede 3: De klassiske coupeglas, som efter sigende skulle være udformet efter Marie-Antoinettes buste.

Mere anvendelige er de aflange fluteglas, ''fløjteglasset'', der holder på boblerne. Visuelt er det en fornøjelse at betragte sin champagne igennem det aflange glas, mens duftstofferne baner sig vej op gennem glasset for til sidst at blive opfanget af næsen.

Men det bedste champagneglas er en kombination af det tulipanformede ''almindelige'' glas og fluteglassets aflange form, fordi et mere buttet glas slipper flere aromastoffer løs. Glasset skal i øvrigt gerne snævre ind foroven for at samle de omstrejfende duftnoter mest muligt. Et allround glas eller hvidvinsglas til f.eks. Bourgogne eller Riesling kan også anvendes. 

Billede 4: Et eksempel på tulipanformede champagneglas.

Det kan være en udfordring at finde rundt i junglen af glas og ekspertrådene om kunsten at smage på champagne, men forhåbentlig er du blevet lidt klogere på boblernes verden. Smag dig frem.

Billede 5: Fluteglasset, La Flûte, som i dag er det mest almindelige glas at servere champagne i.