Rías Baixas: Spaniens hvidvinsområde nr. 1?

99 %. Så stor er andelen af hvidvin, der produceres i Rías Baixas i Galicien, Spaniens grønne hjørne. Det efterlader kun en beskeden procent til rødvin. Derfor kan man med rette kalde Rías Baixas for et hvidvinsområde. Tilmed et af Spaniens bedste, hvis man spørger mange. Her har man alt godt fra havet og store fiskemarkeder, hvor søens skabninger faldbydes til overkommelige priser. Her ligger byen Santiago de Compostela, hvor fromme pilgrimme valfarter til i håb om at komme nærmere gud under deres bestigning af caminoen, forpustede og udmattede i de brugte ben, der er mærket af de åndelige og fysiske prøvelser på den ofte ensomme vandring. Også vinene herfra tilbedes af kendere verden over, men særligt spanierne selv er begejstrede for de sprøde, friske og mineralske vine.

Når regnen bare siler ned...

Det regner meget i Rías Baixas. Hvis det ikke har regnet på dagen, har det højst sandsynligt regnet i går. Eller dagen forinden, hvis man spørger en af de lokale. Man er vant til silende regn i det kystnære område placeret lige ud til Atlanterhavet, hvor bølgerne har skum frådende om munden, og vindguderne viser deres sande styrkeforhold. Naturen spiller rigtig med musklerne her, og under oceanets bølgende overflade finder man et sandt planetarium af fisk, muslinger, krabber, hummere, rejer og andre levende væsner, hvis rette hjem er havet.

99 % af høsten ødelagt!

Regnen var et stort problem for winemakerne førhen. I 1896 kunne 99 % af vinstokkene blive dræbt af meldug, en svamp, der stortrives under disse våde forhold og som gik til angreb på vinstokkene. Høsten blev engang reduceret fra 25.000 ha. til sølle 250 ha., fortæller en ældre winemaker. Det kan man jo ikke leve af, og det er da også utænkeligt i dag! At dyrke druer dengang må have været en sand prøvelse for winemakerne, der dog senere fik øjnene op for et middel som kobbersulfat, der viste sig at være ganske effektivt til at slå den ulidelige plage ned med. Læg nu til, at man også har pergola-opbindingssystemer, som elegant ''løfter'' grenene op i højden og væk fra fugtfaren.

Man opsplitter området i flere: Val do Salnés, Condado do Tea, O Rosal, Soutomaior and Ribera do Ulla. I Val do Salnés er der meget vådt; beliggende lige ud til kysten kommer det måske ikke bag på nogen, at her både er fugtigt og køligt på de flade flodsenge, hvor det blæser en halv pelikan. Men forholdene hjælper på at holde på den friske syre, så den ikke forlader druerne. O Rosal er højere placeret med et betagende vue udover den lange Miño-flod og Portugals kendte Vinho Verde-region. 

Spanierne er skøre efter Albariño

Albariño-druen er ophav til de mest skattede af vinene fra Rías Baixas. Vinene giver typisk sprøde, elegante og friske vine med et strejf af saltet mineralitet, citrusnoter og en let floralitet. Spanierne er pjattede med deres aromatiske druesort, som nogle sammenligner med Riesling, mens andre hælder mere til Sauvignon Blanc. Druen er dog langt fra en kedelig kopi af en af de to, men helt sin egen! De lokale og turisterne nyder ofte vinene til deres små fisketapas, som vinene er som skræddersyet til. Også portugiserne i naboområdet Minho har taget druen til sig, hvor de kalder den for Alvarinho. De bruger den bla. i de let perlende, herligt læskende og ''grønne'' Vinho Verde-vine, men druen har også fundet solidt fodfæste i andre dele af Portugal. 

Albariño sælger. Det er ikke kun spanierne, der er glade for vinene herfra. Verden er ved at få øjnene op for området, hvor det næsten altid regner og ofte kan være køligt. Det er netop disse forhold, der gør, at druen trives så godt. Man kan næsten fornemme havet, bølgerne, den friske blæst og granitten i jordbunden i vinene, der er en tro afspejling af områdets unikke egenart!