På rundtur i det sydlige Rhône

Sydrhône. Dette smukke område, hvor mistralvinden hærger så voldsomt og kan skabe udfordringer for selv den bedste winemaker, der må sørge for at tage de rette forholdsregler, så de dyrebare vinstokke overlever. Et område, der på trods af disse barske vilkår, har formået at frembringe historiske vine som Chateauneuf-du-Pape. Sydrhône kendes også for vine som Gigondas og Vacqueyras og mange andre, der dog måske står lidt i skyggen af Chateauneuf'erne, men som også kan have meget at byde på for den frankofile vinnyder.

Gamle, modstandsdygtige stokke

Det vindblæste område har et middelhavsklima med milde vintre og varme, tørre somre, så det er som regel ikke et problem at modne druerne. Det betyder dog, at winemakerne udover mistralvinden, der tager fart  i denne del af Rhône-dalen, må døje med tørke i visse år. Men de gamle Grenache-stokke er mere modstandsdygtige end som så. Ofte bliver de dyrket lavt for at beskytte mod vindens susen. Lidt mere udsat er Syrah-druen, hvor stokkene typisk er yngre, men det kan imødegås ved hjælp af sindrige opbindingssystemer. Sydrhône kan bryste sig af sine ældre stokke (Grenache), der med det lavere udbytte giver ekstra koncentrerede vine af høj kvalitet. Det er derfor ikke overraskende, at Sydrhône er kendt for sine powerfulde rødvine, der typisk har et animalsk og ''spicy'' islæt. Der fremstilles også vin i en lettere og frugtig stil, men det er førstnævnte, som udmærker det sydlige Rhône som vinområde.

Druerne: Grenache er kongen

Grenache er den vigtigste drue på dette forblæste og solrige sted. Druen er som skræddersyet til klimaet, da den modner sent og derfor har brug for tørre og varme omgivelser for at udøve sin bedste performance. I de bedste år er det overvældende, hvad druen kan præstere. Særligt det varme år 2016 var et godt år for Grenache, og Chateauneuf-vinene fra denne årgang roses for deres utrolige rigdom og elegance.

Ofte bliver druen støttet af Syrah og Mourvèdre i vinene (GSM-blend). Mourvèdre kan kendes på sine animalske noter, der lovprises af mange kendere. Cinsault bliver til tider brugt som blandingsdrue i nogle af rødvinene, men optræder mest i friske og frugtige rosévine sammen med den dominerende Grenache. På hvidvinsområdet er det mere sparsomt, hvad området kan byde på, hvis man ser på omfanget, og selv om der produceres lidt hvidvin primært på Clairette, Grenache Blanc og Bourboulenc, er der stadig tale om en minoritet. Druer som Viognier, Marsanne og Roussanne, der normalt kendes fra det nordlige Rhône, anvendes dog i stigende grad. Der laves dog nogle glimrende hvide Chateauneuf'er, der bestemt er et nærmere bekendtskab værd.

Appellationssystemet

Man skelner mellem regionale appellationer, village-appellationer og de berømte cru'er. Langt det meste af produktionen falder under Côtes du Rhône. Både rødvine, hvidvine og rosévine kan høre under denne kategori. Dernæst kommer Côtes-du-Rhône-village-appellationerne, som stiller højere krav til alkoholprocenten og udbyttet. Enkelte landsbyer eller villages kan få lov til at tilføje deres navn på etiketten, men kun hvis 100 % af vinen kommer fra landsbyen. Disse vine går for at være de bedste uden for cru'erne, og de har generelt mere fylde og struktur. Og så er der selvfølgelig de forskellige cru'er, heriblandt Vacqueyras, Tavel, Lirac og Gigondas, der er de mest berømte udover legenden Chateauneuf-du-Pape. Der er også producenter, der udfordrer normerne og finder på at blande cru'erne. Men i så fald må de ''deklassificere'' deres vine til almindelig Côtes du Rhône i det traditionsbårne område.  

Chateauneuf-du-Pape: Pavens slot

Det ville være pligtforsømmelse ikke at nævne Chateauneuf-du-Pape i en gennemgang af Sydrhône. Selve navnet betyder ''pavens nye slot'' med reference til det 14. århundrede, hvor Avignon blev udvalgt som residens for pavens hof, og pavesædet flyttet fra Rom til Frankrig. 

Chateauneuf er størst på mange måder. Både hvad angår områdets betydning i vinsammenhæng for ikke at tale om arealmæssigt. Forskelle i terræn og terroir resulterer i vine, der er mindst ligeså forskellige. 

Chateauneuf er kendt for at have små sten (de såkaldte ''galets''), der dækker jorden mange steder. Det skaber nogle gunstige betingelser for vinstokkene, der får lov til at nyde godt af varmen, som stenene absorberer og afgiver til planten. Igen er det Grenache, der ofte dominerer i vinene. Der findes også hvid Chateauneuf-du-Pape, men det er relativt uopdaget - dog er der meget kvalitet at hente her.

Historien om Cairanne - en overset perle i det sydlige Rhône

Vinbønderne fra den lille landsby Cairanne havde i mange år kæmpet om at blive anerkendt. Det var en kamp, der strakte sig helt tilbage til forfædrene og så småt begyndte i 1929, hvor en gruppe vinavlere sluttede sig sammen om at sikre landsbyens fremtid. I 2014 skete det så. Cairanne blev ophøjet fra at være en ''almindelig'' Côtes du Rhône Villages til at få sin selvstændige appellation/AOC. Bønderne jublede. Eller de fleste i hvert fald. Ikke hele det oprindelige område blev anerkendt, og områder blev skåret fra af kvalitetshensyn, hvilket skabte lidt diskussion. Kun de bedste områder blev inkluderet, dvs. de områder, der var mest optimale til vindyrkning og ikke var for varme. Det har naturligvis højnet kvaliteten, og den relativt nyudklækkede appellation Cairanne står nu skarpere end nogensinde. Her er stadig mulighed for at gøre gode køb. Vinene er generelt set mindre tunge end Gigondas - dog stadig i den kraftige ende - og mindre rustikke end Rasteau. Stilen er på én gang elegant og krydret. Cairanne er en overset blomst, og det bliver spændende at se, hvordan området vil udvikle sig fremover. Vil Cairanne en skønne dag nyde samme status som de legendariske Chateauneuf'er, når verdens øjne åbnes for den beskedne landsby?