Pugliens Primitivo og USA's Zinfandel

Primitivo stammer oprindeligt fra Kroatien, hvilket DNA-forskning, der har taget druen under luppen, har fastslået. Druen har dog taget rejsen til Apulien og har senere hen krydset Atlanterhavet for at slå sig ned i USA. Druen med de kroatiske rødder trives i Apulien, der fra vejrgudernes side er velsignet med så mange solskinstimer. En solbrændt region, hvor oliventræer knejser, tynget af de små stenrige oliven, og hvor et frodigt landskab dukker til syne flere steder. Også i USA er den blevet en skattet drue, der står for en væsentlig del af produktionen, men her går den for det meste under navnet Zinfandel. Men hvad er det lige med Primitivo og Zinfandel? Er det et fedt, eller er der forskel? Lad os tage druen under stetoskopet og måle pulsen på den populære folkeven.

Er Primitivo og Zinfandel samme drue?

I 30 år skændtes man meget om, hvorvidt Primitivo og Zinfandel var den samme drue. En DNA-analyse udført af Carole Meredith fra California University slog dog fast, at det faktisk er tilfældet. Men konklusionen rejste nye spørgsmål. Hvordan kom Zinfandel til USA? Var det gennem Italien? Eller via. en anden ukendt rute? Måske får vi også svar på det en dag. Det er heller ikke så vigtigt her, hvor vi vil se på, om der er forskel på Pugliens Primitivo og USA's Zinfandel.

Genetisk set er det korte svar nej. Men betyder det nødvendigvis, at vinene smager ens? Eller at de altid minder om hinanden til en forveksling? Nej, for både jordbunden, klimaet og antallet af solskinstimer spiller ind, så derfor kan de resulterende vine have et forskelligt udtryk. Det ville da næsten også være mærkeligt andet. Der er jo også forskel på Gevrey-Chambertin og Volnay, selv om de begge ligger i Bourgogne.

Et spinkelt forsøg på at generalisere

Det kan være svært at sige noget generelt om vinene, for der findes både sødladne eksemplarer af de amerikanske og de italienske, og begge er ofte temmelig alkoholtunge og kraftige i stilen. Så på den måde er der klart nogle fællestræk. Primitivo er dog kendt for at have en særlig bittertone, som kommer til udtryk i nogle af vinene fra Italien. Hvis man skulle tvinges til at sige noget generelt, kan man sige, at den typiske Zinfandel fra USA er lidt mere saftig og blød i stilen, hvor Primitivo'erne fra f.eks. Mandurien typisk er tungere og en anelse mere kantede i stilen. Og så er der alle de mange dejlige undtagelser, som kan forvirre selv den mest tro Primitivo-elsker. Man bør nok snarere tage området, fremstillingsmetoden og ikke mindst producenten i betragtning, når man skal finde frem til sin favorit Primitivo/Zinfandel.

Forskellige navne efter skiftende forbrugertendenser

Hvorfor kalder nogle producenter i Italien så deres Zinfandel for Primitivo? I takt med at Zinfandels popularitet voksede i USA i løbet af 1970'erne, og beplantningerne steg, øjnede snu producenter i Italien en ny markedsføringsmulighed: De kunne kalde deres Primitivo'er for Zinfandel. I dag laver flere producenter i USA det samme stunt som italienerne med omvendt fortegn, da især Primitivo fra Mandurien i stigende grad er blevet kendt for deres kvalitet. Ja, det må unægtelig skabe en smule forbrugerforvirring. Ikke desto mindre laves der mange dejlige vine på druen i de forskellige lande. Italiensk Primitivo-perfektion og saftig amerikansk Zin - begge dele kan være godt, når det er skruet rigtigt sammen!