Oversete vinområder: Nordmakedoniens druer

Balkan gemmer på mange vinskatte for den, der er villig til at gå på opdagelse og grave dem frem. Nordmakedonien er ingen undtagelse. Vranec-druen er den lokale varietet, der er i centrum på rødvinssiden, men der dyrkes også lidt Kratosija, en anden af landets kuriositeter, som stort set ingen kender. Af hvidvinsdruer kultiveres druen med det umulige navn, Rkaciteli, ligesom man også finder en del af folkeforføreren Chardonnay, Welschriesling, som ikke er identisk med Riesling, og aromabomben Sauvignon Blanc. Andre relativt ukendte lokale sorter er Smederevka og Zilavka. Men også de klassiske Bordeaux-druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Rhône-druen Syrah med peber i næsen føler sig hjemme i den østeuropæiske jord. Det er nemlig ikke noget tilfælde, at de nordmakedoniske winemakere vender hjem med mange priser og medajler i tasken. Lad os se nærmere på Nordmakedoniens druer og Stobi Winery, som er en af de producenter, der har gjort sig internationalt bemærket.

Vranec: Nordmakedoniens sorte hingst galopperer frem

Flere nordmakedonske vine er på kurs fremad. Det skyldes ikke mindst landets sorte hingst, som galopperer frem. Der er ikke tale om noget hurtigløbende dyr, men om druen Vranec, der har fået dette tilnavn smidt efter sig på grund af dens intenst mørke farve, robuste tanninstruktur, høje syre og krydrede karakter. 

Nogen sammenligner druen med Primitivo i smagen, men kigger man på tanninstrukturen og syren, kunne man næsten forledes til at få Cabernet på hjernen. Druen har ganske nok Primitivo-DNA; beslægtetheden er fuldt ud til stede ifølge DNA-forskere, der har taget druen under luppen. 

Den galopperende mørklødede hingst er karakteriseret ved sin mørke frugt, der changerer i et fascinerende spil mellem solbær, brombær og små sure kirsebær. Også et pikant strejf af frisk mint kan anes i flere af vinene. Ja, det er svært ikke at få Cabernet-associationer, da det ranke Bordeaux-muskelbundt også er karakteriseret ved udprægede solbær- og mintnoter. Måske en eksotisk parring af de to? Der er klart noget power og hestekræfter hos denne hurtigløber, der bare drøner derudad.

Kratosija: Populær og elsket

Den tidligere udslettelsestruede og ældgamle Kratosija-drue er kendetegnet ved sin nærmest Beaujolais-indsmigrende røde bærfrugt, der ligefrem kan bevæge sig over i et lidt krydret univers, og druen nyder stor popularitet - ikke bare i hjemlandet, men også i resten af verden. Historien lyder på, at vinen på druen blev hældt på store amforaer - lerkrukker - og sendt til adelsmændene, der åbenbart holdt af druen.

Rkaciteli: Med mange år på bagen

Nogen sammenligner Rkaciteli med Petit Chablis eller træfri Pinot Grigio fra Norditalien på grund af druens friske og knasende sprøde karakter. Rkaciteli har alder på bagen - faktisk er druesorten en af verdens ældste! Tilmed et robust eksemplar af slagsen, der evner at bevare sin høje syre under varme forhold, men også fint klarer køligere temperaturer. En rigtig overlever, der tilpasser sig skiftende klimatiske forhold, hvor andre druesorter ville bukke under for kulden eller varmen.

Welschriesling og alle de andre...

Også Welschriesling er typisk for Østeuropa, hvor den er kendt for at give relativt neutrale vine med høj syre. I Østrig bruges druen til at lave søde vine på, fordi druen er særligt modtagelig over for svampen botrytis/ædelt råddenskab. Og de internationale druesorter.. Ja, de er kendte nok, så dem vil vi ikke gennemgå nærmere her af hensyn til længden af indlægget.

Stobi: Et moderne vineri med store ambitioner

Nordmakedonien er karakteriseret ved et kontinentalt middelhavsklima. Vintrene her er milde, mens somrene kan antage en nærmest subtropisk karakter. Det meste af produktionen foregår i Vardar Valley, heriblandt området Tikveš, hvor det moderne vineri Stobi holder til. Vineriet har sit eget laboratorium, tasting room og restaurant - alt sammen samlet under et og samme tag. Det fremsynende Stobi har nemlig alt det, der kendetegner mange moderne vinerier og står bestemt ikke tilbage for de europæiske. Stobi vil være foran.

Men foran, det kommer man kun ved at have det bedste råmateriale og de bedste folk! Til formålet har Stobi hyret en af de bedste winemakere, man kan finde: Andon Krstevski. Selvsamme Krstevski har arbejdet for berømte Pape-Clement i Pessac-Leognan i en periode. Studieophold i Bourgogne, Schweiz og Marlborough er det også blevet til for det unge stjerneskud, der oprindeligt er uddannet som biokemiker fra et universitet i Bordeaux. Krstevski har da også været med til at skaffe flere internationale priser hjem til det moderne vineri med de store ambitioner.

Nordmakedonien gemmer på mange vinskatte, der blot venter på at blive opdaget. Og den vininteresserede guldgraver kan godt glæde sig over, at priserne stadig er på et fornuftigt niveau og ikke ''skyhigh'' som mange af verdens mest kendte vinområder. Endnu...